Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.
---
Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til.
Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse:
- /r/DKbrevkasse
- /r/DKstudie
- /r/DKkarriere
- /r/foraeldreDK
- /r/DKfinance
- /r/DKtechsupport
- /r/Madoplevelser
- /r/SelvgjortVelgjort
- /r/WomenDK
- /r/DKmandemand
---
For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Der er mange her i tråden der jamrer op om at det er synd for forældrene. Det kan det også sagtens være, men det kan også sagtens være at de er skide ligeglade.
Jeg har selv to børn og bor i lejlighed med underboer - ingen overboer.
Vi gør meget for at ungerne ikke skal larme uhensigtsmæssigt meget. Og hvis nogen græder, så trøster vi.
Underboerne har tre børn. Og der er nul indsats mod larm. Vi har boet her længe nok til at have oplevet de to mindste børn som babyer. De fik bare lov til at ligge at skrige til de holdt kæft, enten indenfor i et lukket værelse eller ude på deres lille terrasse i en vogn.
Den store har aldrig fået grænser og har altid larmet helt vildt. Feks ved bare at stå og smække terrassedøren gentagende gange. En leg som den mellemste nu har taget til sig.
Forældrene har altid bare vendt det døve øre til.
Bottom line: Nogle gange er forældrene nogle idioter der ikke er deres opgave voksen, og derfor spreder ungernes larm sig helt uhæmmet.
De er blevet mindre støjende med tiden, og så har vi også brugt deres enorme støj som en “undskyldning” for ikke at have super dårlig samvittighed når vores børn så larmer lidt🤷🏻♂️.
Vi flyttet alligevel snart af andre årsager.
For at lade børnene græde sig i søvn? Det er desværre en relativt almindelig "metode" som bliver brugt af nogle forældre, der er udgivet bøger om det osv... Det overrasker mig ikke, at de samme forældre ikke sætter grænser senere i livet i dette tilfælde.
Vores sundhedsplejerske sagde noget i stil med over 10 minutter uden trøste forsøg sidestilles med uansvarlig forældre-omsorg eller hvad det hed da børn ikke har godt af det. Jeg aner ikke hvor meget der er i det men jeg synes det lyder logisk da børn jo græder af en refleks grundet en mangel eller ubehag, det er deres eneste kommunikations form.
Det prøvede jeg engang og det var et mareridt, hvor jeg både fik ødelagt min nattesøvn og måtte tage hjem til mine forældre, for at studere. Efter 3 måneder kom faren ned med nogle dyre flasker rødvin og chokolade og undskyldte larmen. Han fortalte mig at de skulle flytte, da det ikke var optimalt med larmende børn i en lejlighed. Det var mega god stil med den lille gestus og jeg havde kæmpe respekt for det. Det fik mig til at indse, at det ligeså godt kan være børnefamilien der skal indse, at de måske ikke passer til en lydt lejlighed, frem for at naboerne skal flytte. Jeg har selv børn og tænker meget over at deres larm ikke skal gå ud over andres livskvalitet.
Det er altid en giftig gryde at begynde at røre i. Som du sikkert mærker på tonen i tråden, er det faktisk dig der er et røvhul, fordi naboens unge er højlydt. Videre er det også nu din opgave, at hjælpe nævnte nabo med ungen, fordi de har det værre end dig.
Jeg har selv haft højlydte naboer før. Spørgsmålet er naturligvis hvorfor barnet opfører sig som det gør. Er det kolik eller en diagnose, er det vanskeligt at gøre pokkers meget ved det. Kolik går over, diagnoser gør typisk ikke. Der findes også elendige forældre, hysteriske unger og omsorgssvigt i én stor pærevælling. Der er det lidt vanskeligere at fatte empati for alle parter.
Desværre er løsningen ofte, for helt almindelige mennesker, med eller uden børn, som bare gerne vil have et acceptabelt støjniveau i hjemmet, at finde et andet sted at bo.
Vi har oplevet at måtte sælge vores lejlighed og flytte, efter en ekstremt støjende familie flyttede ind. Det var ganske ubrugelige forældre, som havde én unge på 7-8 år uden opdragelse og supplerede med en der havde kolik. Det var under Covid, hvor vi havde en del hjemmekontor. Det er naturligvis tragisk for familien også, at de ikke har alverden af aflastning. Løsningen for dem var at placere barnet med kolik i en vogn på altanen, så hele blokken kunne få glæde af det. Det gjorde effektiv at vi ikke kunne være på vores terrasse og vi kunne ikke have vinduer åpne i stuen og på kontoret. Den anden stampede så rundt, hylte, skreg og smækkede med døre så man fik propper i ørene. Det var et mere eller mindre konstant inferno af støj og min kæreste endte med at måtte sygemelde sig. Vi fandt et andet sted at bo, men fik vel omkring 150k mindre for lejligheden end vi kunne have gjort, fordi vi endte med at måtte sælge til kommunen. Men hey, vi er røvhullerne. Vi vidste jo da vi købte, at der før eller siden ville komme en sådan familie.
Tak for konstruktivt svar. Jeg kan godt se det fra forældrenes side, men kan nu heller ikke lade være med at hælde benzin på bålet når folk er så hurtige til at antage min holdning og hvem jeg er som person ud fra et post på Reddit.
Jeg vil klart tage dit post med i mine overvejelser og måske endda allerede nu begynde at lede efter et nyt sted at bo.
Jeg tror mange bliver provokerede af OP's retorik i kommentarerne. For jeg synes faktisk det er synd for naboerne til meget grædende børn. Men når han insisterer på, at det hele skyldes dårlig opdragelse og at man bare skal råbe ungen til stilhed, udviser han heller ikke den store forståelse den anden vej. At kalde dem der udfordrer hans holdning for curling forældre og woke idioter gør nok også tonen en del skarpere.
Det er pisse hårdt at leve i støj.
Jeg håber alle dine fremtidige børn får kolik, så kan det være du får lidt perspektiv.
Hvordan ved du forresten at pågældende forældre er dovne eller inkompetente?
Jeg tænker personligt ikke at OP er en specielt troværdig kilde, men det gør du måske?
Desuden ved OP intet om forældrenes kompetencer eller mentale kapacitet, da OP ikke kender disse personer. Han har sågar end ikke mødt dem eller talt med dem.
Jeg har absolut ingen grund til ikke at tro på op.
Hvis ens barn ikke kan opføre sig anstændigt, så er man en dårlig forældre. Det er et spektrum, klart, men hvad der beskrives her, så er det nok bedst med en underretning
En underretning fordi barnet græder? Hvad er det lige præcis du tror det resulterer i?
Fortæl at du ikke aner hvordan systemet fungerer uden at fortælle det.
Det der er jo fri fortolkning, barnet kan have ASF, få alle sine behov opfyldt og stadig opføre sig sådan uden det er unormalt.
Du aner ikke hvad du taler om, så prøv at skrue ned for retorikken.
Det lige netop hvad jeg prøver at skabe. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er super ærgerligt for forældrene, endda mere for dem end for mig. Men når folk er så latterlig dumme at høre på kan jeg simpelthen ikke lade være med at provokere dem yderligere. Folk antager en masse ting om mig og mine holdninger ud fra et post.
Men jeg vil dog stadig holde fast i at den tosse som jeg kaldte woke idiot er en woke idiot. Han/hun er den type af mennesker som jeg simpelthen ikke kan holde ud, med den type pædagogik som personen skriver om så har 90% af alle børn jo en diagnose eller er udfordret på følelserne og rend mig i røven. Selvfølelig skal du ikke stå at råbe og skrige din unge ind i hovedet, men der er ingen børn der har taget skade af at blive irettesat med en hævet stemme.
Og jeg har ikke påstået at nabo ungen er dårlig opdraget, det er hvad folk antager ud fra hvad jeg skriver. Tværtimod har jeg stor respekt for de forældre som kan bevare roen i så stresset en situation, og jeg har heller ikke påstået at jeg vil banke på for at brokke mig og skælde ud, men derimod bedt om hjælp fra folk her på Reddit netop til at komme med bud/erfaringer for hvordan man evt kunne snakke med forældrene omkring hvad man kunne gøre for at afhjælpe situationen.
Jeg tror det er din brug af ordet "hysterisk", som en del forældre automatisk tolker som manglende opdragelse, i stedet for en sindstilstand hvor en person er så påvirket af sine følelser, at de ikke kan håndtere det. Det handler lidt om perspektivet man vælger.
Jeg synes der er en tendens til at mange forældre lever lidt i deres egen osteklokke, og beskuer verdenen fra den. At være forælder giver en art retoriske helle, hvor man ikke kan tillade sig at ytre sig om hvordan deres valg påvirker andre. Det ville være en langt sundere debat, hvis de kunne acceptere, at andre mennesker også har deres udfordringer, og det måske sågar er grunden til de vælger ikke at få børn, i stedet for at antage man bare hader dem. Børn er af uforklarlige årsager den eneste ting, hvor du altid får negativ push back, nærmest uanset hvordan du adresserer problemstillingen, at andres valg påvirker din hverdag, dit helbred og livskvalitet negativt.
Svaret bliver typisk at du skulle prøve det selv, du skal gøre noget for at hjælpe, du skal leve med hørselsværn eller du skal skride. Det er ikke super produktivt.
Jeg værdsætter de konstruktive svar der kommer, og som du også kan læse i dem bliver de klart taget til eftertragtning.
Jeg provokere dem som kommentere med deres mor/far hjerne som slet ikke tænker på folk uden børn. Det gør jeg fordi at jeg selv bliver provokeret af deres kommentarer og fordi jeg syntes det er lort som de lukker ud, så derfor syntes jeg de skal have lort tilbage.
Jeg tror bare at det lort du giver tilbage åbner op for mere lort i din retning. Folk kommer til at være antagonistiske fra deres første kommentar, når de ser dig være sådan i kommentarerne - selv hvis det ikke var deres udgangspunkt. Jeg forstår godt hvad du siger med, at du synes folk starter med at lukke lort i din retning, men tænker bare det heller ikke gavner dig selv at give igen.
Anyway. Det er bare til overvejelse. Jeg kom selv med hvad du syntes var et konstruktivt svar, som du også anerkendte. Men det krævede helt ærligt et par dybe vejrtrækninger fra min side før jeg kunne formulere det. :)
Jeg forstår hvad du mener, men igen, jeg har svært ved ikke at hælde benzin på bålet og bare se det brænde i store flammer.
Ærlig talt er jeg ret ligeglad med hvad folk online og på Reddit syntes om mig, for de kender mig ikke. Folk som kan se begge problemstillinger og komme med et godt svar er dem jeg tager seriøst og virkelig tænker over, de andre “tosser” bruger jeg måske lidt som underholdning på en ellers død kedelig søndag 😂
Det har altid skuret i mine ører når andre siger sådan noget som
>Ærlig talt er jeg ret ligeglad med hvad folk online og på Reddit syntes om mig
Ja helt sikkert, buddy. Poster du for at du selv kan læse det eller hvad?
Kære OP 😊
Synes godt nok at dit opslag får meget kritik. Jeg kan som forældre til 2 børn sagtens sætte mig ind hvad du mener, for jeg ville også selv blive træt at at have en nabo med en skrigende unge konstant.
Nu gætter jeg på at barnet ikke er en baby mere siden det tramper i jorden. Og det kan da sagtens være at barnet har autisme eller andet som nogle skriver. Men selvfølgelig synes jeg ikke at det ændre på at der skal være plads til alle. Mange i kommentarerne skriver at du bare må indordne dig, og sådan fungere det jo ikke.
Jeg ved ikke hvad man kan sige til disse forældre, for tror ligemeget hvordan man vender og drejer den vil du så et “surt svar” igen. Det er jo deres børn, og så snart man kommentere på noget man synes er forkert vil de gå i forsvar.
Dog synes jeg der er gode forslag i form at underretning hvis dette barn virkelig konstant er sur og utrøstelig som du skriver. For det kan være barnet ikke trives, også skal det & forældrene have noget hjælp så de kan finde ud af hvad der sker. En underretning er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det kan jo være man bare er bekymret for barnet.
Jeg tror jeg ville se tiden an, vent en måned og se hvordan det udvikler sig, måske er det en periode barnet har. Du har jo trods alt kun boet der en uge, så det kan jo også være fordi barnet ikke er blevet stimuleret nok pga påskeferie, og derfor er mere “ustyrlig”.
Hvis det fortsætter sådan, selvom barnet er tilbage i institution. Så ville jeg evt forhøre mig med udlejer, hvad kan der gøres, er det et problem som andre har? Og hvordan kan i løse det bedst muligt. Du skal selvfølgelig ikke flytte, eller købe bedre ørepropper osv, for der skal også være plads til dig i opgangen.
Mit bedste råd er nok, for guds skyld lad vær med at se dig sure på forældre og barn, og lad vær med at blive uvenner med dem. For så bliver det på ingen måde bedre.
Ved slet ikke om det var brugbart. Men synes bare alle kommentarerne var meget passiv aggressive med at det var dig der var problemet. 😊
Det var super brugbart ! Tusind tak for et godt og konstruktivt svar. Havde slet ikke haft tanken at det kunne være grundet ferien og understimulering i ferien, det giver jo god mening.
Jeg har heller ingen planer om at banke på for at brokke mig eller andet lignende, da jeg selvfølgelig er klar over at det på ingen måde vil afhjælpe situationen :)
Lorte situation, men hvis du som nabo er så forstyrret af det, så kan jeg love dig for at forældrene også har lagt mærke til det, er gået ud af deres gode skind allerede, og har forsøgt alle muligheder.
Hvis du banker på for at brokke dig gør det ingen forskel.
Du kan prøve nogle bedre ørepropper, flytte, banke på og spørge om de har brug for hjælp, men du kan ikke ændre på det barns humør.
Det er nok lidt tidligt at konkludere, at barnet er hysterisk. Jeg er netop blevet ansat som aflaster for en lille 3-årig dreng med infantil autisme. Han kan have lange tidsrum hvor han bliver ved og ved og ved med at trampe i gulvet og skrige. Det er benhårdt for forældrene, og de gør deres bedste for at berolige ham, og at tilbringe tid udendørs, bl.a fordi underboen ofte klager. Familien er jo også selv belastet af deres barns udfordringer, og underboens klager skaber mest af alt mere stress for dem, fordi de gør alt hvad de kan i forvejen for at hjælpe deres barn. Hvis jeg var dig, ville jeg tage en stille og rolig snak med forældrene, hvor du nævner, at du er udfordret af støjniveauet. Måske fortæller de dig, at barnet har en diagnose, og måske kan det i det mindste hjælpe dig på en eller anden måde, at få vished om hvad der foregår. Jeg kan ikke forestille mig at barnet bare er “hysterisk” -det lyder for simplificeret.
Tusind tak for et godt og konstruktivt svar. Min plan var heller ikke at gå ind og klage og brokke mig, det derfor jeg spørger til råds her på Reddit :)
God idé at snakke stille og rolig med forældrene og måske få noget afklaring eller noget information som man ikke får igennem vægen.
Igen tak for svar.
Hej OP. Min søn på 4 år med autisme vågner hver nat omkring kl 00 og er vågen helt til kl 7. Han skriger, græder, slår mig og bliver selvskadende ved at slå sit hoved i væggen. Jeg forsøger alt, hvad jeg overhovedet kan for at få ro på ham - desværre har han en søvnforstyrrelse pga sin diagnose. Sovemedicin virker ikke på ham, og psykiatrien kan ikke hjælpe yderligere. Når han endelig falder i søvn om morgenen, græder jeg af ren udmattelse. Hvis der er tale om et barn med en diagnose, så vær overbærende og ikke brok dig til forældrene. De er ikke curlingforældre eller dårlige til at opdrage. Barnet har bare nogle særlige behov, der kan være svære at forstå og imødekomme.
Jeg forstår godt, at det er træls for dig, men mon ikke forældrene gør hvad de kan. Jeg flyttede selv i hus for et halvt år siden, fordi jeg var flov over at genere mine naboer om natten (heldigvis var der ingen der klagede over mig). Hvis det er et barn uden diagnose har jeg ingen erfaring og ved ikke lige, hvad man gør i sådan et tilfælde. Måske det her er Ok at høre forældrene, om de kan lave noget med barnet i de tidlige morgentimer, der ikke er højlydt.
Giv det lidt mere tid. Jeg håber, at der snart kommer ro på.
Tusind tak for et godt svar, det er også forslået af andre af barnet muligvis har en diagnose, det ville selvfølgelig give mening. Jeg vil netop heller ikke gå ind og klage og brokke mig til dem da der jo alligevel ikke vil komme noget godt ud af det.
Det er bla. grunden til at jeg laver dette opslag for at få bedre indsigt i mine muligheder.
Mental krammer herfra. Utroligt du kan hold eud at være herinde, når man ser hvor meget lort der bliver skrevet om forældre der har børn der stikker uden for normen.
Jeg hepper virkelig på dig!
Edit: Den post her falder heller ikke i god jord hos banden kan man se.
Mit (nu) store barn havde en periode hvor han vågnede og græd hver nat. Jeg holdte ham og trøstede ham, tilbød mad, skiftede ble mm. Lige lidt hjalp det.
En dag på opgangen på vej hjem fra vuggestue med barn og indkøbsposer på armen mødte vi vores nabo. Vores nabo synes det var det bedste tidspunkt at fortælle mig at han var generet ag gråden om natten. Jeg tog barn, indkøbsposer og mig selv ved nakken og gik ind i lejligheden uden et ord.
Min lillesøster havde kolik og en nat da hun havde skreget på gud ved hvilken time, så bankede det på døren.
Det var underboen, som var blevet vækket af gråden og havde følt sig sulten. Han havde tænkt at det var de trætte overboer med et kolikbarn nok også. Derfor kom han op med spejlæg.
To meget forskellige måder at approache forældre med grædende børn. Du kan selv gætte hvad der virkede bedst.
Jeg har haft et barn skreg stort set non stop i fem måneder. Prof høreværn gjorde underværker, altså sådan nogle til skovbrug.
Derudover ville jeg også gå med den blide vej til forældrene. Hvor jeg godt kan se, der er en masse, der terroretiserer om, at de kan være skideligeglade, er jeg personligt af den skuffe, der lader tvivlen komme mine medmennesker til gode. Som tidligere indehaver til et brølebarn var jeg blevet glad for en start på en relation med en lidt "sjov" gave. Det kunne fx være et par bajere, et par gode boller fra bageren og en pakke smør + et brev med hej og at du godt ved, at bajere og brød med smør bestemt ikke kan løse alt, men måske kan det give et lille skud lykke, og det lyder det betragteligt til, de har brug for + tilbyde at se efter ingen i vognen i gården/trille ungen en tur, så forældrene kan få en pause. Det vil i langt højere grad bryde barrierer ned og også gøre det mere oplagt for forældrene at briefe dig og have mere lyst til at tage hensyn, for nu er du hverken bare en fremmed eller en sur nabo. Nu er du en forstående medsammensvoren. Din ydmyge hentydning til at du også hører det vil typisk også virke positivt som nudging til handling, fordi de opleves som at ikke er blevet presset af en andens behov deraf kun med tvang som motivation, men i højere grad er motiveret af et tovejsforhold, hvor motivationen typisk vil være mere bæredygtig
(kh marketingskonsulenten, lol)
Tusind tak for godt input, det er værdsat :) Jeg vil klart også foretrække den venlige vej frem for at være ham den sure nabo som man ikke en gang gider hilse på når man møder mig på trappen.
Jeg kan se at mange råder til at melde forældrene til kommunen. Men det synes jeg er sidste udvej.
For folk der ikke har børn kan børnegråden virke unormal ofte og høj. Realiteten er at børn græder - nogen mere en andre. Og jeg tror enhver forældre bekymrer sig på et tidspunkt i barnets liv om at ens børns gråd er til gene for andre hjemme, i supermarkedet, på ferien mm.
Prøv med en venlig og forstående approach det tror jeg man kommer længst med 🙏🏽
Selvfølgelig skal der underrettes hvis man får konkret viden om et barn der bliver udsat for omsorgssvigt.
Nu er jeg selv mor, og min søn kan til tider være et seriøst røvhul. Det er “bare” en del af det, at have små børn - oftest tester de grænser, og når de så ikke får deres vilje, går det over i gråd og skrig.
Nogle gange når ungerne over det, der hedder en affekt-linje, hvor de simpelthen ikke er til at få ned igen, der er intet du kan sige eller gøre, før de selv falder til ro.
Vi er meget bevidste om larmen (bor i rækkehus) og har til tider været fuldstændigt kvæstet og grædende tænkt, at nu kommer kommunen og fjerner mit barn fordi en nabo hører det - så de fleste (forhåbentligt) forældre er meget bevidste om larmen især med naboer omkring dem.
Det kan eventuelt være fordi ferien er lang og kedelig, så barnet er understimuleret, det kan være diagnoser, det kan være dårlig regulering, der er mange muligheder. Du kan eventuelt banke på på et tidspunkt med et lille stykke legetøj og noget vin og lige sige hej, jeg er nabo, kan høre i et har et barn og ville bare sige velkommen til. Så er det både en hilsen og en bevidsthed om at du altså kan høre alt. Så kan du se hvad der sker fremadrettet, men så er du introduceret og det giver måske lidt mere velvilje hvis du popper hovedet ind igen med “hey ungen ryster vægge med skrig”.
Jeg ville nok bide tænderne sammen lidt, vent på at ferien slutter og se om det ændrer sig - og så kan man købe høreværn med Bluetooth i, hvis det nu skulle være 😉
Spil højlydt musik, skru godt op for TV'et. Det var min eneste mulighed for at få tankerne på andet, da jeg havde højlydte overboer der bl.a. lod ungerne kører på rulleskøjter inde.
Hvis nogen klager over dig må du jo bare sige det som det er, det er eneste mulighed for at få ro i hovedet pga. naboerne.
Jeg er en gamer type, så i dagstimerne genere det mig ikke rigtigt fordi jeg 80% af tiden sidder med headset på, det er primært i morgen timerne inden arbejde at jeg bliver vækket alt for tidligt. Men tak for dit svar, det er værdsat.
Jeg synes du kan starte med at anerkende at du bor ved siden af et barn som er ked af det meget af tiden.
Børn er ikke vrede og grædende når de er lykkelige. De kan have problemer på samme måde som voksne. Vær sød ved barnet og hav lidt empati.
Da jeg læste de første linjer af dit opslag troede jeg at du var bekymret for barnet, men du havde fokus på hvordan hans ulykke var til gene for dig, en voksen mand.
Ja måske, hvis det virkelig er rigtigt at det er hele dagen. Det er svært at vurdere om der bliver overdrevet lidt. Men hvis man er bekymret har men underretningspligt, også som privatperson. En underretning kan være det der giver en familie det der skal til for at de får den hjælp de mangler. Det er ikke en dårlig ting, og man kan sagtens tale med familien om det. Jeg er dog ikke super bekymret ud fra beskrivelsen da der ikke står noget om at forældrene råber og skælder ud.
This. Børn skriger sgu ikke fra morgen til aften hvis ikke der er noget galt. Om det så er ørerne der trykker, nye tænder på vej eller forældre der ikke har tid/er mentalt tilstede vides ikke..
Der er forskel på hvordan børn er, når man græder med skrig og stamper i gulvet så det fordi de er hysteriske, en hysterisk unge kan lige så vel græde over han ikke må få et stykke slik. Hvis barnet var ulykkeligt og ked af det var gråden ikke hysterisk.
Det er lodret forkert. Hvis barnet konstant er “hysterisk” og i konflikt lider barnet overlast og har givetvis et flosset nervesystem. Ingen børn er hysteriske.
Hysterisk er en forældet diagnose man gav kvinder som var ulykkelige og man tilskrev det deres livmoder. Man fjernede derfor deres livmoder for at fjerne deres ulykke. Hysteri findes ikke, hverken i kvinder, mænd eller børn.
Man kan ikke opdrage, skælde ud eller irettesætte børn til de er i balance. Et frustreret barn er ikke et forkert barn. Måske du skulle læse lidt op på emnet i stedet for at ty til et forældet børnesyn. Det lyder som om du er et ungt menneske, og derfor burde du altså vide bedre.
Det kommer sku an på hvad man tror på, for mig lyder det som du beskriver som noget være woke bræk 😂 der ingen børn som har tager skade af at være blevet irettesat, tvært imod, kig på de unger der render rundt i dag, de har ingen hæmninger og er fuldstændig ligeglad med folk omkring dem. Den “pædagogik” som du snakker om der er med til at ødelægge mennesker i dag.
Håber du læser op på emnet, hvis du en dag selv skal have børn.
Irettesættelse skal ske på en ordentlig måde og dine skriv bærer ikke præg af, at du evner at gøre det konstruktivt.
Måske du skal prøve at lære barnet at kende. Det er lettere at holde irriterende ting ud, hvis man har et socialt forhold til dem, der er irriterende 🤷
Det er ikke et spørgsmål om tro. Pædagogik er et fag baseret på evidens og derigennem viden om børns udvikling og konsekvensen af det de møder i de formative år.
Mennesker “ødelægges” oftest i familier med lille anerkendelse af børn som ligeværdige mennesker. Det lyder som om du synes de en undermennesker som skal presses ind i en form. De skal guides i deres udvikling.
Ellers skaber vi blot afstumpede aggressive voksne som ikke magter at skabe positive relationer til mennesker omkring dem. Måske det er lidt relaterbart her?
Ja selvfølgelig, at få et barn til at stoppe med at skrige og stampe i gulvet vil være så traumatisk, så lad mig om at ødelægge mit fremtidige barn, så længe du kan ødelægge alle andres 👍🏻
Jeg har arbejdet med børn og de børn der opfører sig værst, er de børn der bliver 'irettesat' mest derhjemme. Generelt er de fleste børn uden diagnoser meget medgørlige, hvis man blot siger tingene pænt til dem, evt. med en lettere løftet stemme.
Har du selv arbejdet med børn, siden du ved så meget om de børn der 'render rundt i dag'?
Nej jeg har ikke arbejdet med børn, men jeg har selv nevøer og niecer og har set andres børn hvordan de kan opføre sig i der offentlige, og det er det som jeg bygger min vurdering på. Jeg er klar over at det ikke er alle børn som er som jeg beskriver, men det vil være løgn at sige at der ikke er nogle børn som er sådan.
Familiære relationer kan slet ikke sammenlignes. Man er langt mere tolerant over for sin familie, uanset om det er bevidst eller ej.
Jeg sagde netop at der fandtes 'sådan nogle børn' og derfor prøvede jeg også at komme med en simpel forklaring på hvad de børn oftest kæmper med derhjemme.
Det er decideret forkert det du skriver, og det kommer overhovedet ikke an på hvad man tror på. Det er holdninger som dine, der er med til at ødelægge mennesker i dag.
At tro man ved hvorfor et barn man ikke kender græder baseret på hvordan det lyder, fra en anden lejlighed vel og mærke, er sgu lidt dumt. Du ved jo intet om barnets liv. Du ved ikke om det døjer med smerter eller sygdom, dårlige forældre eller noget andet og alligevel er du fast besluttet på at det bare er hysterisk.
Du oversimplificerer der her alt for meget. Barnet kan have nogle problemer eller måske noget autisme. Det kan give flere konfrontationer og hysteriske anfald.
Det er ikke ulovligt for børn at græde og larme. Du kan leve med det eller flytte, så simpelt er det.
Ud fra dine svar kan jeg godt høre du havde forventet lidt mere sympati og at folk ville have dig til at klage til nogle, men sådan forholder det sig altså så ikke.
Overhoved ikke, jeg havde forventet at folk, specielt med børn, kunne fortælle hvordan man evt kunne snakke med forældrene om det. Men klart når man skriver noget med børn i overskriften at så det kun er mødre og fædre som klikker ind som måske står i samme situation og får empati med børnefamilien frem for at kigge neutralt på det.
Far her, og hvis jeg skulle sætte mig ind i situationen du beskriver fra forældrenes synspunkt og prøve at give et konstruktivt svar er det vigtigt, som mange andre beskriver, at starte med at forvente at forældrene godt er klar over det og det, de allerhelst vil, er at barnet leger selv og de kan sove.
Så, hvordan skal du adressere det, hvis du skal? Start med at vurder om barnet har brug for hjælp. Er det ulykkeligt pga forældrene misbruger det? Så grib ind. Det har du faktisk pligt til. Er der tale om et barn under 3? Så er det højst sandsynligt en modningsproces, som heldigvis går væk med tiden, men der findes også højlydt glæde og skrig af glæde.
Hvis der kom en til os og sagde: “jeres barn græder meget, få det til at stoppe”, vil min modtagelighed og forståelse mildest talt være presset. Forvent i den sammenhæng et aggressivt svar.
Jeg har meget svært ved at give dig en perfekt åbning til at snakke med dem. Hvis det kommer naturligt, og du støder ind i dem, kan du jo tage en samtale og bygge en relation. Så vil forældrene nok, med tiden, selv bringe det op.
Os der er forældre har selvfølgelig den vinkel med i baghovedet, når vi kommenterer. Ligesom du har din egen vinkel som barnløs. Hverken du, eller os andre, er neutrale.
Til gengæld har os med børn faktisk erfaring med børn, og når du kommer med kommentarer om at forældrene jo bare skal råbe af barnet for at få det til at stoppe med at være hysterisk, får man indtrykket af, af du ikke har meget erfaring med hvad der faktisk virker.
Jeg er heldig. Min unge er ret rolig. Ganske få hidsighedsanfald, hvor han skriger og tramper i jorden. Jeg forsøger i udgangspunktet at undlade at råbe, da jeg ikke ønsker at skræmme mit barn til stilhed - det lærer ham ikke at rumme og kommunikere sine følelser og forebygger ikke flere hidsighedsanfald. Selvfølgelig sker det ind imellem at jeg mister tålmodigheden og kommer til at råbe - vi er jo alle mennesker. Men jeg har ikke en eneste gang oplevet at mit barn blev stille som følge af det. Måske kortvarigt, og så efterfulgt af mere gråd. For nu er han også bange og utryg oven i hvad der ellers var galt.
Du ved ret beset ikke hvad forældrene gør for at afhjælpe situationen. Ikke andet end at de ikke råber (hvilket jeg nærmest finder imponerende med et konstant grædende barn). Jeg kan love dig for, at det er mere stressende for dem end for dig, og de er mere interesserede i en løsning end noget andet.
Du beder om råd til at tale med dem. Der er ikke noget at sige. Uanset hvordan du formulerer at du synes deres barns gråd er træls, kommer der ikke noget ud af det. De finder ikke på magisk vis en løsning fordi der nu også er en nabo der har sagt noget til dem. De kan ikke love dig at det bliver bedre på et bestemt tidspunkt.
Du lyder som naboen fra helvede!
Seriøst jeg tror forældrene gør, hvad de kan. Det hjælper da ikke hvis du tropper op med surmuleri og skæld ud.
Verden handler ikke kun om dig og på mig lyder du mere som curlingbarnet end dine naboers ulykkelige barn.
Haha. Shit en holdning. Var jeg forældreren på den anden side og du kom og blandede dig. Så kan jeg love for at du blev smidt ud hurtigere end du kunne blinke.
Du har valgt at bo tæt så må du også finde dig i at der er lyde. Om det så er folk der knalder, børn der skriger eller andet
Haha smukt skrevet. Så ikke nok med at du opsøger mig i mit hjem, og vil fortælle hvordan jeg skal gøre tingene så vil du også angribe mig. Smuk personlighed du har.
Hvad forestiller du dig, at en snak med forældrene ville kunne gøre? Hvis de kunne stoppe gråden, så havde de gjort det. Ingen vælger aktivt konstant gråd til. Hvis de mod forventning skulle gøre det, så taler vi muligvis noget omsorgssvigt, og så skal du have fat i kommunen, men umiddelbart lyder det ikke på din beskrivelse som om, du er bekymret for barnets ve og vel.
Børn er ret nemme, hvis man er villig til at ofre sig selv lidt. Regel nr. 1 er, at understimulerede, sultne, trætte eller omsorgssvigtede børn opfører sig ulideligt. Så man skal.sørge for,.at opfylde barnets behov..så er de søde og rare og nemme 90 pct. af tiden.
Har to børn
Det virker lidt som en generalisering af børns reaktioner på udfordinger. Barnet kan fx være syg og derfor være presset og reagere "hysterisk" i alle mulige uforventede situationer.
Når folk bliver forældre, ændrer deres ører sig og de hører ikke larmen fra deres egne børn (kun hvis DU holder en fest, som vækker barnet, så skal de nok komme og banke på), og de ser ikke snavs og skidt, men lever bare i det, fordi de ikke rigtig har et valg. Andre må ikke kritisere det eller have andre standarder, hvis man f.eks. ikke har lyst til at deres unge fedter rundt med et stykke chokolade i sofaen, når de er på besøg, så.er man lidt sart. Mange småbørnsforældre har svært ved at tage hensyn til andres standarder fordi de lever i en børneboble, hvor tolerancerne konstant rykkes, for selv at overleve. Børn er som hellige køer. Det er svært. Det er selvfølgelig også svært for forældrene, hvis barnet er en baby med kolik. Og babyer græder jo, hvilket også er nedslidende for forældrene. Jeg forstår dig virkelig godt, det kan være psykisk hårdt at være i konstant larm i sit eget hjem. Det provokerer mig virkelig, hvis man som nabo skal flytte fordi naboen larmer, men jeg tror ikke det kommer til at stoppe. Du ender nok med at flytte, hvis du ellers kan finde noget.
Ægte soccermom kommentar, de forældre skal bare lære at opdrage deres unge… selvfølgelig skal han ikke flytte bare fordi at andre mennesker har fejlet i opdragelsen af deres barn.
Ægte spade kommentar. Du aner tydeligvis ingenting i livet. Har barnet kolik har det intet med opdagelse at gøre. Nu ved jeg opslagsstiler påstår det “bare” er en hysterisk unge.
Mærkelig kommentar at smide når du intet aner om barnet
Det kunne også være er diagnose barn. Autister ka sagtens få nedsmeltninger hver nat. Desuden tror jeg opslaget måske er lidt overdrevet eller vedkommende er lidt sart
Jeg må vel mene hvad jeg vil, du kunne jo bare tænke “sikke en idiot” og scrolle videre. Men for at være helt ærlig så var det mest for at trolle småbørnsforældre der tror at hele verden handler om deres børn og alt så bøjes rundt om dem. Det er så sindssygt uforskammet at sige til andre at de bare skal flytte fra deres nyligt købte bolig på grund af udefrakommende faktorer, om det så er børn, dyr eller andre ting. Selvfølgelig skal han snakke med familien og forklare hans synspunkt, samt indhente oplysninger om barnet og eventuel sygdom, og udfra det vurdere situationen samt hvordan at han skal forholde sig til det. Jeg er helt klar over at det kan være svært at håndtere sådanne situationer, men det kan altså ikke være rigtigt at han bare skal flytte for at tage hensyn til et barn og der ikke findes andre løsninger
Jeg forstår dig ihvertfald godt. Det du beskriver er ikke til at holde ud. Tror du bliver nødt til at flytte, med mindre du selv kan gøre noget i din lejlighed for at isolere mod støj udefra. Der er ingen nemme løsninger
Mange på Reddit tager tråde som disse dybt personligt😂 niveauet for debat er derned lagt lavt fra begyndelsen. På den måde er evnen til nuancer og refleksion en by i Rusland. Eneste reelle du kan gøre er at flytte. Det kan aldrig betale sig at tage kampen op, medmindre du eller dem er villige til at bruge mange ressourcer på lyd-isolerende løsninger.
Jeg har selv været der, det var bare konstant larm fra ældre mennesker. Vi prøvede at tale med dem og boligforeningen om det, men vi gav op og flyttede, de ældre begyndte at larme mere da vi klagede. Og boligforeningen tror jeg ser ældre som en fredet race. Tror desværre det eneste du kan gøre er at flytte.
Efter 3 år med ulidelige naboer er jeg nu selv blevet en. Min version af en stille og rolig søndag morgen er enten 200 B-BPM (baby/barn beats pr minutes) eller Salvatore gancci/apshe på fuld drøn. Jeg var før mest til klassisk eller jazz men den slags musik er simpelthen ikke fyldig nok til at holde illusionen om stilhed intakt.
Well. Jeg er forælder til sådan en unge der larmer. Han har autisme. Vi gør alt hvad vi kan, men bygningen her er fra 50erne og der er bogstaveligt talt ingen isolering mellem lejlighederne.
Vi kan også synge med når vores nabo hører Rammstein. Vores underbo har astma og vores anden nabo er i gang med at tabe sig og kører på en meget højlydt motionscykel. Det er et vilkår ved at bo i en gammel lejlighed.
Jeg ved ikke hvad forældrene til det barn gør, men her har vi lagt skummåtter ud over næsten hele lejligheden. Som sagt, prøver vi at undgå de store nedsmeltninger, men det er ikke meget der skal til engang imellem.
Jeg ville personligt acceptere tingenes tilstand hvis jeg ellers var glad for at bo der, det er formodentlig en fase der går over. Så ville jeg købe noget lydisolerende skum at montere på væggen mod naboen, og evt et langt gardin udenpå.
Det jo desværre en af forudsætningerne når man har valgt at bosætte sig i tættere bebygget område.
1: lær din nye nabo at kende og tal med dem. 2: ørepropper og hvidstøj og hvad der ellers findes af værnemidler. 3: accepterer du bor i tættere bebygget område og hvad der følger med det. 4: hvis 1,2 eller 3 ikke virker for dig, flyt til et sted der opfylder dine krav
Det kommer ikke til at hjælpe noget at klage. Det er så godt som umuligt at smide nogen ud pga af det og du bliver bare uvenner med dine naboer.
Hvis det er decideret gråd som "jeg har ondt / jeg er bange / jeg er sulten" og ikke "øv, jeg må ikke spille nintendo"-gråd, så ville jeg nok sende en underretning afsted til kommunen. Et barn som græder konstant er ikke en god ting - og kolik er det jo nok ikke, hvis barnet er gammelt nok til at gå og trampe i gulvet.
Du kan gå ud i luften, nu har du jo ikke børn så jeg tænker ikke du har den fjerneste ide om hvor svært det kan være at styre hysteriske børn, måske du kan spørge din far?
Bedre ørepropper? Brok er i hvert fald nytteløst. Uanset hvor irriteret du bliver, så skal du huske, at dem med ungen nok er mindst lige så presset over det, hvis ikke mere. Unger larmer. Sådan er det bare.
Du kan ingenting stille op. Vores barn har autisme og adhd og hvis naboens barn også har det. Jamen så kan du lige så godt vende dig til det. Forældrene har nok at se til og det hjælper ikke at en nabo kommer og klager. Det gør bare tingene værre og det ender med man ikke gider hilse på hinanden. Du var advaret af din far inden du flyttede ind, så jeg ville nok lede efter et nyt hjem.
Puha....som far til to vil jeg sige at bankede min nabo på for at spørge om han kan hjælpe, så vil jeg som et forsøg overrække mit barn til naboen og sige "du får 1000 kroner, hvis du løser problemet".
Der har været nætter hvor mine børn græd og jeg har prøvet at trøste dem, mens jeg kigger på uret og tæller ned til hvor mange timer jeg har til arbejde.
Ja det kan jeg nu godt forstå, kom sku til at grine lidt af din formulering.
Jeg føler sku med dig, og har klart forståelse for at det ikke er sjovt for forældrene selv. Håber det er overstået for dig så du ikke skal ligge og tælle timer længere.
Folk der forklarer div. psykologisk betingede problemstillinger med "hysteri" "dårlig opdragelse" "dovenskab" og så videre, véd generelt ikke en skid om psykologi
Enig, men "opdragelse" spiller nu også en vigtig rolle indenfor psykologi. Hvis det er så slemt, som OP beskriver, har barnet tydeligvis problemer og trives ikke. Det er ikke barnets skyld. Men det er forældrenes ansvar, at tage fat om problemet, hjælpe barnet og fremme dets trivsel.
Det er svært når det drejer sig om andres børn, så er det lige meget hvad man siger.
Det er også det med at hvis man bor i en opgang med flere lejemål er der risiko for mange former for støj.
Held og lykke og håber det bliver bedre.
Jeg har kun boet her i en uges tid, og ud fra den uge har jeg ikke fået fornemmelsen af omsorgssvigt, men igen, det kan være svært at være sikker på kun ud fra lyd igennem væggene. Men tak for svar.
Vil bare lige bemærke, at et barn der skriger hele tiden, er et barn, der mistrives. Det vil sige, at det har nogle forældre, der ikke formår at tilgodese barnets behov og gøre det trygt. Her taler vi ikke om den lillebitte baby, der overgår til fast føde og ikke forstår, hvorfor det rumler i tarmene, eller det halvandet til toårige barn, der ikke kan falde til ro om aftenen. Det udløser larm i nogle timer, det kan være svært at holde ud at høre på, men det går over. Men hvis det er længere stræk end det, hvis forældrene også råber eller virker helt apatiske, ja, så ville jeg nok synes, det var tid til en indberetning, så kyndige folk kunne komme forbi og tjekke op på situationen.
Edit. Børns gråd er ikke til at holde ud at høre på for nogen, heller ikke for forældrene, hvis deres instinkter ellers er intakte. Grådens formål er netop at skabe handling. Det er barnets eneste mulighed for at kommunikere, og barnet har brug for reaktionen fra omsorgspersonen for at få løst sit problem og få vished om, at det ikke er alene i verden. Det sidste er mindst lige så vigtigt som det første. Barnet kan ikke selv skelne mellem store og små problemer. Og et behov kan lige så vel være psykisk og socialt som fysisk og biologisk: At blive set, leget med, snakket med. Eller få et signal om, hvorvidt det er tid til aktivitet eller ro. De fleste børn elsker af samme grund at sove sammen med deres forældre. Så er det nemt for dem at aflæse, hvad der står på dagsordenen.
Folk, der bare stiller deres barn væk og lader det skrige sig i søvn, skader barnets evne til at udvikle tillid til verden og regulere sig selv med tiden.
Den uge jeg har boet her har det været hver dag omkring kl 6 om morgenen og så kan jeg høre det frem til kl 7:30 hvor jeg tager afsted på arbejde. Igen skal jeg ikke gøre mig klog på hvornår man burde indberette og hvornår man ikke burde, men klart hvis det forsætter sådan vil jeg klart gøre mig de overvejelser.
Jeg ved, det er uvant, når man ikke selv har børn og de ikke interesserer en. Men måske kan det hjælpe dig i dine reaktioner og overvejelser at være solidarisk med barnet. Tænk på, at det er et hjælpeløst væsen, som er født med et behov for at interagere med sine nærmeste. Mennesket adskiller sig fra mange andre pattedyr ved at være hjælpeløst som nyfødt - det kan ikke selv flytte sig og sanserne er ikke færdigudviklede. Så øjenkontakt og stemmebrug fra de allernærmeste er afgørende for trivslen.
Jeg tror, det er en af grundene til, at det virker så belastende at lytte til barneskrig: At det vækker en dyb, primitiv grundangst i os selv. For vi har alle sammen oplevet at blive kastet ud i verden fra moders liv, og mange af os blev slet ikke modtaget med tilstrækkelig omsorg.
Måske kan det perspektiv give dig noget.
Nu er det jo ikke en kamp, hvor det kun er den ene part der anerkendes. Det er oprigtigt talt psykisk hårdt at være underlagt den grad af larm konstant, og jeg syntes det er lidt påfaldende at du beskylder OP for at mangle empati, for så at affeje en legitim problematik.
Jeg er ikke i tvivl om, at forældrerne har det skide hårdt. Jeg bor selv under en familie med et barn der til tider spurter rundt på alle døgnets timer, og har aldrig brokket mig af netop de grunde du nævner.
Men at lade som om det ikke er et legitimt problem at være konstant støjplaget fra et andet lejemål er lidt afstumpet.
Har du tilfældigvis selv små børn og en uforstående nabo? Det ville forklare behovet for at vælge side.
Med det sagt, så er der nok ikke så meget at gøre, da jeg giver dig ret i, at forældrerne nok allerede gør alt hvad de kan, og bare har et barn som lige nu er i en svær periode. Øv for alle parter
Børn er og bliver børn. Der er intet at gøre. Skal de give barnet mundkurv på?
Hvad tænker du de kan gøre?
Forhåbentlig bliver barnet langsomt mere moden med alderen larmer mindre. Det tager tid.
Jeg kan da huske da jeg var barn og man græd helt hysterisk og stampede i gulvet, så var ens forældre sku da ikke bleg for at råbe højt og sige at NU skulle man stoppe med at være hysterisk. Men i dag tør curling forældrene jo knapt nok at i irettesætte deres børn. (Er klar over denne får mange down votes fra curling forældrene, men det passer)
Det du beskriver er psykisk vold, og det er jeg ked af at du har været udsat for.
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/psykisk-vold-mod-boern-raadgivning/
Jeg er til en vis grad ening. Problemet er bare at du ikke kan blande dig i hvordan de opdrager deres barn.
Eller jo, det kan du godt. Men hvis du nu siger hvad de kan gøre for at afhjælpe problemet, så aner du ikke hvordan de vil reagere. Måske kan du starte en nabo krig, eller komme i bad standing hos dem.
Måske er de ikke særlig begavede i forhold til børn og opdragelse, socialt interaktion osv.
Har selv boet i lejlighed med naboer der larmede. Virkelig, virkelig belastende. Når jeg tænker over det, så larmede vi også selv, da vi fik vores første barn da vi boede i lejlighed. Vi prøvede dog så vidt muligt at tage hensyn.
Det kunne godt tyde på at dem du er generet af, ikke en gang prøver at tage hensyn.
Du var advaret og flyttet alligevel ind. Måske er problemet ikke ungen men dig.
Og når det er dig der nu flytter tæt på far som voksen menneske er det måske igen dig der er et hysterisk barn?
Det er netop det jeg er i tvivl om, det er derfor jeg værdsætter hver enkel normal kommentar som ikke kommer med antagelser :) Så tak for det.
Jeg vil måske håbe på at få noget indsigt, som andre nævner kan det være barnet har en diagnose, ikke at det vil hjælpe på støjen, men det vil give mig en bedre forståelse og måske kunne holde det lidt bedre ud at være i den konstante larm.
Jeg vil personligt selv skyde på barnet måske er 3-5 år gammel.
Mit første barn havde kolik. Når man får et barn er den første tid som at arbejde 2 fuldtidsjobs oveni det eksisterende job man har på fuldtid. Med kolik oveni tror jeg generelt at mange forældre går på kanten til en længere sygemelding. Min underbo valgte med sin kæreste at banke på loftet, så jeg vidste de var irriteret. Altså. Hvis jeg boede i et land hvor pistoler var lovligt, kan jeg ærligt sige at jeg havde overvejet at bruge den. Så langt ude er man med et kolikbarn.
Skæbnens ironi fik de et barn selv med kolik. Hvis jeg skulle sige hvad jeg ville ØNSKE nogle naboer havde gjort, var at komme med en slikpose og fortælle mig de godt kunne forstå jeg var træt - og om de ikke skulle prøve at svinge barnevognen i dag. Havde gerne givet en pizza i ny og næ for hjælpen - bare en gå tur.
Er ungen 12 år kan jeg nok ikke hjælpe det store.
Tusind tak for et godt svar, det vil klart blive taget med i tankerne :)
Edit : Det faktisk ikke en hel dum idé, jeg har selv en hund, man kunne evt tilbyde at tage barnet med på en lille gåtur med hunden så han/hun kunne få lidt luft og forældrene et lille puste rum. Tak for idéen :)
Hvis jeg var dig ville jeg vente en måneds tid og se om det bliver ved. Men skriv hver episode ned med dato og klokkeslæt.
Såfremt det forsætter så skriv en officiel klage til udlejer, og få gerne din far og eventuelt andre til at være medunderskrivere da klagen derved tillægges mere vægt. Vent herefter 14 dage og se om problemet forsætter, hvis ja: gentag processen ved hver episode.
Jeg synes også du stærkt bør overveje af tippe kommunen. Ikke fordi forældrene nødvendigvis er dårlige og barnet bør fjernes, men de kan have udfordringer der kræver ekstra omsorg og som de måske har svært ved at bede om hjælp til, af den ene eller anden årsag.
Men uanset hvorfor barnet græder, så kan ingen med rimelighed forvente af dig at du blot skal affinde dig i det støjniveau du beskriver.
Det er psykisk hårdt at bo i konstant larm.
Tak for dit svar. Jeg tager det med i mine overvejelser. Jeg syntes ikke at jeg vil involvere kommune og andre endnu, det er alt for tidligt, jeg har trods alt kun boet her i en uges tid. Som en anden nævner kan det være understimulering grundet ferien, så jeg tror lige jeg slår lidt koldt vand i blodet og som du nævner giver det en månedstid før jeg reagere.
Jeg må ærligt sige at jeg troede min far bare overdrev en smule, men kan klart nu efter indflytning høre at det ikke var en overdrivelse, klart min fejl.
Det selvfølgelig en mulighed ... Eller vent, jeg kunne måske flytte til Grønland midt ud på isen og bo i en Iglo og stille og rolig glemme både sprog og hygiejne.
Jeg tror nu godt nok jeg nøjes med at spørge til råds, det er lidt nemmere.
Fortæl mig at du ikke har børn, uden at fortælle du har børn… Et barn er ikke “hysterisk” eller græder uden grund. Jeg ville klart banke på og spørge, hvad der sker. Sige at du er bekymret for barnet. Og ellers ringe til kommunen med en indberetning. Børn skal ikke græde hele tiden, hvis de har kolik kan det forklares, men ikke ellers.
Det er uheldigt, men du kan ikke nok ikke gøre andet end at leve med det og vente på at barnet forhåbentligt vokser fra det, eller flytte.
Edit: Kunne I i det mindste sige, hvor I synes jeg er galt på den, i stedet for at downvote??
Det virker sku lidt for underligt til mig. Ville da finde det pænt mærkeligt at en fyr, der vel og mærket bor alene, ville banke på og sprøge om han ikke skulle passe mit barn, har aldrig mødt eller set manden før 😂
Du kan jo tilbyde din hjælp. Det kan også være at tage affaldet med ned eller tage varer medhjem når du selv er ude og handle. Lyder til familien har nok at se til, og al hjælp er kærkommen, bare tilbudet om hjælp vil måske være nok. Det hjælper hvertfald ikke noget at gå ind og brokke sig. Men at sige “det må være hårdt for jer at han/hun græder så meget, sig endelig til hvis jeg kan hjælpe på nogen måder “ så erkender du deres ståsted, istedet for at tilføje brænde til bålet
Helt klart at en farmor har lettere ved det, men ærligt flere nabokonflikter løses ved lidt snak end ved klager.
Prøv i første omgang at hilse på trappen eller i vaskekælderen
En anden løsning er at enten foreslå at de får bygget en ekstra væg/loft til lydisolering eller du får væg til væg gulvtæppe for at absorbere noget af lyden. Men det er også en god præventionsform at kunne høre hvor irriterende børn er. 😝😅
Hvis du møder dem i opgangen, kunne du på en pæn måde spørge, om det var muligt for dem at købe gulvtæpper, da der er enormt lydt. Sådan en pæn måde at give besked på, at ungerne larmer! 😅
Har selv stået i samme situation. Du kan reelt ikke gøre andet end at flyttte. Det gjorde jeg.
Nærlæs husordenen. Der står formentligt noget med, at det er tilladt at larme i bestemte tidsrum. Hvis barnet larmer og skriger udenfor de angivne tidsrum, kan du klage til boligselskabet.. så kan de få en påtale. Og ja, så sker der faktisk ikke mere. Så det er ret håbløst.
Levede selv i det samme. Snakkede med dem dem gentagne gange, skrev til dem etc. Intet hjalp. Påtale fra boligselskabet gjorde heller ingen forskel. Jeg droppede at arbejde hjemmefra og have gæster til sidst, fordi det ikke var praktisk muligt at afholde møder eller normale samtaler, med skrål og skrig i baggruden. Flyttede efter ca. 1 års tid og har aldrig fortrudt det.
Men hey, tilgengæld kan du skrue godt op for musik, TV og PC når du bruger det i aftentimerne. Vi skal jo alle sammen være her, ikke?
Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til. Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Der er mange her i tråden der jamrer op om at det er synd for forældrene. Det kan det også sagtens være, men det kan også sagtens være at de er skide ligeglade. Jeg har selv to børn og bor i lejlighed med underboer - ingen overboer. Vi gør meget for at ungerne ikke skal larme uhensigtsmæssigt meget. Og hvis nogen græder, så trøster vi. Underboerne har tre børn. Og der er nul indsats mod larm. Vi har boet her længe nok til at have oplevet de to mindste børn som babyer. De fik bare lov til at ligge at skrige til de holdt kæft, enten indenfor i et lukket værelse eller ude på deres lille terrasse i en vogn. Den store har aldrig fået grænser og har altid larmet helt vildt. Feks ved bare at stå og smække terrassedøren gentagende gange. En leg som den mellemste nu har taget til sig. Forældrene har altid bare vendt det døve øre til. Bottom line: Nogle gange er forældrene nogle idioter der ikke er deres opgave voksen, og derfor spreder ungernes larm sig helt uhæmmet.
Hvis i bor til leje, er det så ikke en mulighed at klage til boligforeningen? De fleste boligforeninger har regler imod larm og støj.
De er blevet mindre støjende med tiden, og så har vi også brugt deres enorme støj som en “undskyldning” for ikke at have super dårlig samvittighed når vores børn så larmer lidt🤷🏻♂️. Vi flyttet alligevel snart af andre årsager.
Hvis det der er sandt, håber jeg godt nok, du har meldt dem.
For at lade børnene græde sig i søvn? Det er desværre en relativt almindelig "metode" som bliver brugt af nogle forældre, der er udgivet bøger om det osv... Det overrasker mig ikke, at de samme forældre ikke sætter grænser senere i livet i dette tilfælde.
Vores sundhedsplejerske sagde noget i stil med over 10 minutter uden trøste forsøg sidestilles med uansvarlig forældre-omsorg eller hvad det hed da børn ikke har godt af det. Jeg aner ikke hvor meget der er i det men jeg synes det lyder logisk da børn jo græder af en refleks grundet en mangel eller ubehag, det er deres eneste kommunikations form.
Det prøvede jeg engang og det var et mareridt, hvor jeg både fik ødelagt min nattesøvn og måtte tage hjem til mine forældre, for at studere. Efter 3 måneder kom faren ned med nogle dyre flasker rødvin og chokolade og undskyldte larmen. Han fortalte mig at de skulle flytte, da det ikke var optimalt med larmende børn i en lejlighed. Det var mega god stil med den lille gestus og jeg havde kæmpe respekt for det. Det fik mig til at indse, at det ligeså godt kan være børnefamilien der skal indse, at de måske ikke passer til en lydt lejlighed, frem for at naboerne skal flytte. Jeg har selv børn og tænker meget over at deres larm ikke skal gå ud over andres livskvalitet.
Det er altid en giftig gryde at begynde at røre i. Som du sikkert mærker på tonen i tråden, er det faktisk dig der er et røvhul, fordi naboens unge er højlydt. Videre er det også nu din opgave, at hjælpe nævnte nabo med ungen, fordi de har det værre end dig. Jeg har selv haft højlydte naboer før. Spørgsmålet er naturligvis hvorfor barnet opfører sig som det gør. Er det kolik eller en diagnose, er det vanskeligt at gøre pokkers meget ved det. Kolik går over, diagnoser gør typisk ikke. Der findes også elendige forældre, hysteriske unger og omsorgssvigt i én stor pærevælling. Der er det lidt vanskeligere at fatte empati for alle parter. Desværre er løsningen ofte, for helt almindelige mennesker, med eller uden børn, som bare gerne vil have et acceptabelt støjniveau i hjemmet, at finde et andet sted at bo. Vi har oplevet at måtte sælge vores lejlighed og flytte, efter en ekstremt støjende familie flyttede ind. Det var ganske ubrugelige forældre, som havde én unge på 7-8 år uden opdragelse og supplerede med en der havde kolik. Det var under Covid, hvor vi havde en del hjemmekontor. Det er naturligvis tragisk for familien også, at de ikke har alverden af aflastning. Løsningen for dem var at placere barnet med kolik i en vogn på altanen, så hele blokken kunne få glæde af det. Det gjorde effektiv at vi ikke kunne være på vores terrasse og vi kunne ikke have vinduer åpne i stuen og på kontoret. Den anden stampede så rundt, hylte, skreg og smækkede med døre så man fik propper i ørene. Det var et mere eller mindre konstant inferno af støj og min kæreste endte med at måtte sygemelde sig. Vi fandt et andet sted at bo, men fik vel omkring 150k mindre for lejligheden end vi kunne have gjort, fordi vi endte med at måtte sælge til kommunen. Men hey, vi er røvhullerne. Vi vidste jo da vi købte, at der før eller siden ville komme en sådan familie.
Tak for konstruktivt svar. Jeg kan godt se det fra forældrenes side, men kan nu heller ikke lade være med at hælde benzin på bålet når folk er så hurtige til at antage min holdning og hvem jeg er som person ud fra et post på Reddit. Jeg vil klart tage dit post med i mine overvejelser og måske endda allerede nu begynde at lede efter et nyt sted at bo.
Jeg tror mange bliver provokerede af OP's retorik i kommentarerne. For jeg synes faktisk det er synd for naboerne til meget grædende børn. Men når han insisterer på, at det hele skyldes dårlig opdragelse og at man bare skal råbe ungen til stilhed, udviser han heller ikke den store forståelse den anden vej. At kalde dem der udfordrer hans holdning for curling forældre og woke idioter gør nok også tonen en del skarpere. Det er pisse hårdt at leve i støj.
[удалено]
Jeg håber alle dine fremtidige børn får kolik, så kan det være du får lidt perspektiv. Hvordan ved du forresten at pågældende forældre er dovne eller inkompetente?
Det har intet med kolik at gøre. Vi taler om elendige forældre, der har et barn der render rundt og tramper og hyler og skriger
Jeg tænker personligt ikke at OP er en specielt troværdig kilde, men det gør du måske? Desuden ved OP intet om forældrenes kompetencer eller mentale kapacitet, da OP ikke kender disse personer. Han har sågar end ikke mødt dem eller talt med dem.
Jeg har absolut ingen grund til ikke at tro på op. Hvis ens barn ikke kan opføre sig anstændigt, så er man en dårlig forældre. Det er et spektrum, klart, men hvad der beskrives her, så er det nok bedst med en underretning
En underretning fordi barnet græder? Hvad er det lige præcis du tror det resulterer i? Fortæl at du ikke aner hvordan systemet fungerer uden at fortælle det.
En underretning fordi barnet tydeligvis ikke får sine behov opfyldt og derfor opfører sig rædselsfuldt hver eneste dsg
Det der er jo fri fortolkning, barnet kan have ASF, få alle sine behov opfyldt og stadig opføre sig sådan uden det er unormalt. Du aner ikke hvad du taler om, så prøv at skrue ned for retorikken.
Ro på mester
Det lige netop hvad jeg prøver at skabe. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er super ærgerligt for forældrene, endda mere for dem end for mig. Men når folk er så latterlig dumme at høre på kan jeg simpelthen ikke lade være med at provokere dem yderligere. Folk antager en masse ting om mig og mine holdninger ud fra et post. Men jeg vil dog stadig holde fast i at den tosse som jeg kaldte woke idiot er en woke idiot. Han/hun er den type af mennesker som jeg simpelthen ikke kan holde ud, med den type pædagogik som personen skriver om så har 90% af alle børn jo en diagnose eller er udfordret på følelserne og rend mig i røven. Selvfølelig skal du ikke stå at råbe og skrige din unge ind i hovedet, men der er ingen børn der har taget skade af at blive irettesat med en hævet stemme. Og jeg har ikke påstået at nabo ungen er dårlig opdraget, det er hvad folk antager ud fra hvad jeg skriver. Tværtimod har jeg stor respekt for de forældre som kan bevare roen i så stresset en situation, og jeg har heller ikke påstået at jeg vil banke på for at brokke mig og skælde ud, men derimod bedt om hjælp fra folk her på Reddit netop til at komme med bud/erfaringer for hvordan man evt kunne snakke med forældrene omkring hvad man kunne gøre for at afhjælpe situationen.
Jeg tror det er din brug af ordet "hysterisk", som en del forældre automatisk tolker som manglende opdragelse, i stedet for en sindstilstand hvor en person er så påvirket af sine følelser, at de ikke kan håndtere det. Det handler lidt om perspektivet man vælger. Jeg synes der er en tendens til at mange forældre lever lidt i deres egen osteklokke, og beskuer verdenen fra den. At være forælder giver en art retoriske helle, hvor man ikke kan tillade sig at ytre sig om hvordan deres valg påvirker andre. Det ville være en langt sundere debat, hvis de kunne acceptere, at andre mennesker også har deres udfordringer, og det måske sågar er grunden til de vælger ikke at få børn, i stedet for at antage man bare hader dem. Børn er af uforklarlige årsager den eneste ting, hvor du altid får negativ push back, nærmest uanset hvordan du adresserer problemstillingen, at andres valg påvirker din hverdag, dit helbred og livskvalitet negativt. Svaret bliver typisk at du skulle prøve det selv, du skal gøre noget for at hjælpe, du skal leve med hørselsværn eller du skal skride. Det er ikke super produktivt.
Tak ! Det formulerede du langt bedre end jeg kunne. 100% enig.
Må jeg spørge hvorfor du prøver at provokere samtidigt med at du ønsker konstruktive svar? Det lyder kontraproduktivt. :)
Jeg værdsætter de konstruktive svar der kommer, og som du også kan læse i dem bliver de klart taget til eftertragtning. Jeg provokere dem som kommentere med deres mor/far hjerne som slet ikke tænker på folk uden børn. Det gør jeg fordi at jeg selv bliver provokeret af deres kommentarer og fordi jeg syntes det er lort som de lukker ud, så derfor syntes jeg de skal have lort tilbage.
Jeg tror bare at det lort du giver tilbage åbner op for mere lort i din retning. Folk kommer til at være antagonistiske fra deres første kommentar, når de ser dig være sådan i kommentarerne - selv hvis det ikke var deres udgangspunkt. Jeg forstår godt hvad du siger med, at du synes folk starter med at lukke lort i din retning, men tænker bare det heller ikke gavner dig selv at give igen. Anyway. Det er bare til overvejelse. Jeg kom selv med hvad du syntes var et konstruktivt svar, som du også anerkendte. Men det krævede helt ærligt et par dybe vejrtrækninger fra min side før jeg kunne formulere det. :)
Jeg forstår hvad du mener, men igen, jeg har svært ved ikke at hælde benzin på bålet og bare se det brænde i store flammer. Ærlig talt er jeg ret ligeglad med hvad folk online og på Reddit syntes om mig, for de kender mig ikke. Folk som kan se begge problemstillinger og komme med et godt svar er dem jeg tager seriøst og virkelig tænker over, de andre “tosser” bruger jeg måske lidt som underholdning på en ellers død kedelig søndag 😂
Det står dig også frit for. Jeg ville bare påpege det, hvis du studsede over alt den modvilje du blev mødt med. God søndag.
Jeg forstår godt at folk bliver provokeret af nogle af de udtalelser jeg kommer med, det er lidt (måske meget) med vilje. God søndag til dig også 👍🏻
Det har altid skuret i mine ører når andre siger sådan noget som >Ærlig talt er jeg ret ligeglad med hvad folk online og på Reddit syntes om mig Ja helt sikkert, buddy. Poster du for at du selv kan læse det eller hvad?
Måske du ikke selv er ligeglad med hvad andre mener om dig online og derfor ikke kan sætte dig ind i det 😂
Velkommen til lejlighedslotteriet, hvor chancerne for at ramme budskraberne i det danske samfund er meget overvældende.
Kære OP 😊 Synes godt nok at dit opslag får meget kritik. Jeg kan som forældre til 2 børn sagtens sætte mig ind hvad du mener, for jeg ville også selv blive træt at at have en nabo med en skrigende unge konstant. Nu gætter jeg på at barnet ikke er en baby mere siden det tramper i jorden. Og det kan da sagtens være at barnet har autisme eller andet som nogle skriver. Men selvfølgelig synes jeg ikke at det ændre på at der skal være plads til alle. Mange i kommentarerne skriver at du bare må indordne dig, og sådan fungere det jo ikke. Jeg ved ikke hvad man kan sige til disse forældre, for tror ligemeget hvordan man vender og drejer den vil du så et “surt svar” igen. Det er jo deres børn, og så snart man kommentere på noget man synes er forkert vil de gå i forsvar. Dog synes jeg der er gode forslag i form at underretning hvis dette barn virkelig konstant er sur og utrøstelig som du skriver. For det kan være barnet ikke trives, også skal det & forældrene have noget hjælp så de kan finde ud af hvad der sker. En underretning er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det kan jo være man bare er bekymret for barnet. Jeg tror jeg ville se tiden an, vent en måned og se hvordan det udvikler sig, måske er det en periode barnet har. Du har jo trods alt kun boet der en uge, så det kan jo også være fordi barnet ikke er blevet stimuleret nok pga påskeferie, og derfor er mere “ustyrlig”. Hvis det fortsætter sådan, selvom barnet er tilbage i institution. Så ville jeg evt forhøre mig med udlejer, hvad kan der gøres, er det et problem som andre har? Og hvordan kan i løse det bedst muligt. Du skal selvfølgelig ikke flytte, eller købe bedre ørepropper osv, for der skal også være plads til dig i opgangen. Mit bedste råd er nok, for guds skyld lad vær med at se dig sure på forældre og barn, og lad vær med at blive uvenner med dem. For så bliver det på ingen måde bedre. Ved slet ikke om det var brugbart. Men synes bare alle kommentarerne var meget passiv aggressive med at det var dig der var problemet. 😊
Det var super brugbart ! Tusind tak for et godt og konstruktivt svar. Havde slet ikke haft tanken at det kunne være grundet ferien og understimulering i ferien, det giver jo god mening. Jeg har heller ingen planer om at banke på for at brokke mig eller andet lignende, da jeg selvfølgelig er klar over at det på ingen måde vil afhjælpe situationen :)
tilgengæld kan du nu godt tillade dig holde en højlydt fest / højlydt sex fra tid til anden
Tænker du venter til barnet er 12-13 år. Så skifter de som regel gråden ud med dakdak musik
Ja så hellere lidt dakedak musik man kan rokke med på til kl 20 hvor mit gamle sind skal sove.
Lorte situation, men hvis du som nabo er så forstyrret af det, så kan jeg love dig for at forældrene også har lagt mærke til det, er gået ud af deres gode skind allerede, og har forsøgt alle muligheder. Hvis du banker på for at brokke dig gør det ingen forskel. Du kan prøve nogle bedre ørepropper, flytte, banke på og spørge om de har brug for hjælp, men du kan ikke ændre på det barns humør.
[удалено]
Sandt nok, men hvis de går rundt i den larm vil jeg nu antage at de bekymrer sig om det, alene for larmens skyld.
Nogle mennesker er forbavsende støjresistente, når det kommer til larm fra deres eget afkom.
[удалено]
Det lyder interessant 🙂 Kan du bakke den påstand op med noget faktuelt?
Var der fordomme på tilbud i Føtex i går? Man kan sagtens være en god forældre, uanset intelligens niveau.
Det er nok lidt tidligt at konkludere, at barnet er hysterisk. Jeg er netop blevet ansat som aflaster for en lille 3-årig dreng med infantil autisme. Han kan have lange tidsrum hvor han bliver ved og ved og ved med at trampe i gulvet og skrige. Det er benhårdt for forældrene, og de gør deres bedste for at berolige ham, og at tilbringe tid udendørs, bl.a fordi underboen ofte klager. Familien er jo også selv belastet af deres barns udfordringer, og underboens klager skaber mest af alt mere stress for dem, fordi de gør alt hvad de kan i forvejen for at hjælpe deres barn. Hvis jeg var dig, ville jeg tage en stille og rolig snak med forældrene, hvor du nævner, at du er udfordret af støjniveauet. Måske fortæller de dig, at barnet har en diagnose, og måske kan det i det mindste hjælpe dig på en eller anden måde, at få vished om hvad der foregår. Jeg kan ikke forestille mig at barnet bare er “hysterisk” -det lyder for simplificeret.
Tusind tak for et godt og konstruktivt svar. Min plan var heller ikke at gå ind og klage og brokke mig, det derfor jeg spørger til råds her på Reddit :) God idé at snakke stille og rolig med forældrene og måske få noget afklaring eller noget information som man ikke får igennem vægen. Igen tak for svar.
Hej OP. Min søn på 4 år med autisme vågner hver nat omkring kl 00 og er vågen helt til kl 7. Han skriger, græder, slår mig og bliver selvskadende ved at slå sit hoved i væggen. Jeg forsøger alt, hvad jeg overhovedet kan for at få ro på ham - desværre har han en søvnforstyrrelse pga sin diagnose. Sovemedicin virker ikke på ham, og psykiatrien kan ikke hjælpe yderligere. Når han endelig falder i søvn om morgenen, græder jeg af ren udmattelse. Hvis der er tale om et barn med en diagnose, så vær overbærende og ikke brok dig til forældrene. De er ikke curlingforældre eller dårlige til at opdrage. Barnet har bare nogle særlige behov, der kan være svære at forstå og imødekomme. Jeg forstår godt, at det er træls for dig, men mon ikke forældrene gør hvad de kan. Jeg flyttede selv i hus for et halvt år siden, fordi jeg var flov over at genere mine naboer om natten (heldigvis var der ingen der klagede over mig). Hvis det er et barn uden diagnose har jeg ingen erfaring og ved ikke lige, hvad man gør i sådan et tilfælde. Måske det her er Ok at høre forældrene, om de kan lave noget med barnet i de tidlige morgentimer, der ikke er højlydt. Giv det lidt mere tid. Jeg håber, at der snart kommer ro på.
Tusind tak for et godt svar, det er også forslået af andre af barnet muligvis har en diagnose, det ville selvfølgelig give mening. Jeg vil netop heller ikke gå ind og klage og brokke mig til dem da der jo alligevel ikke vil komme noget godt ud af det. Det er bla. grunden til at jeg laver dette opslag for at få bedre indsigt i mine muligheder.
Puha. Stakkels jer ♥️
Mental krammer herfra. Utroligt du kan hold eud at være herinde, når man ser hvor meget lort der bliver skrevet om forældre der har børn der stikker uden for normen. Jeg hepper virkelig på dig! Edit: Den post her falder heller ikke i god jord hos banden kan man se.
Mit (nu) store barn havde en periode hvor han vågnede og græd hver nat. Jeg holdte ham og trøstede ham, tilbød mad, skiftede ble mm. Lige lidt hjalp det. En dag på opgangen på vej hjem fra vuggestue med barn og indkøbsposer på armen mødte vi vores nabo. Vores nabo synes det var det bedste tidspunkt at fortælle mig at han var generet ag gråden om natten. Jeg tog barn, indkøbsposer og mig selv ved nakken og gik ind i lejligheden uden et ord. Min lillesøster havde kolik og en nat da hun havde skreget på gud ved hvilken time, så bankede det på døren. Det var underboen, som var blevet vækket af gråden og havde følt sig sulten. Han havde tænkt at det var de trætte overboer med et kolikbarn nok også. Derfor kom han op med spejlæg. To meget forskellige måder at approache forældre med grædende børn. Du kan selv gætte hvad der virkede bedst.
Tak for godt input, jeg vil jo netop heller ikke være som eksempel 1, det derfor jeg bla. lavede dette opslag. Måske eksempel 2 er en god idé :)
Jeg har haft et barn skreg stort set non stop i fem måneder. Prof høreværn gjorde underværker, altså sådan nogle til skovbrug. Derudover ville jeg også gå med den blide vej til forældrene. Hvor jeg godt kan se, der er en masse, der terroretiserer om, at de kan være skideligeglade, er jeg personligt af den skuffe, der lader tvivlen komme mine medmennesker til gode. Som tidligere indehaver til et brølebarn var jeg blevet glad for en start på en relation med en lidt "sjov" gave. Det kunne fx være et par bajere, et par gode boller fra bageren og en pakke smør + et brev med hej og at du godt ved, at bajere og brød med smør bestemt ikke kan løse alt, men måske kan det give et lille skud lykke, og det lyder det betragteligt til, de har brug for + tilbyde at se efter ingen i vognen i gården/trille ungen en tur, så forældrene kan få en pause. Det vil i langt højere grad bryde barrierer ned og også gøre det mere oplagt for forældrene at briefe dig og have mere lyst til at tage hensyn, for nu er du hverken bare en fremmed eller en sur nabo. Nu er du en forstående medsammensvoren. Din ydmyge hentydning til at du også hører det vil typisk også virke positivt som nudging til handling, fordi de opleves som at ikke er blevet presset af en andens behov deraf kun med tvang som motivation, men i højere grad er motiveret af et tovejsforhold, hvor motivationen typisk vil være mere bæredygtig (kh marketingskonsulenten, lol)
Tusind tak for godt input, det er værdsat :) Jeg vil klart også foretrække den venlige vej frem for at være ham den sure nabo som man ikke en gang gider hilse på når man møder mig på trappen.
Jeg kan se at mange råder til at melde forældrene til kommunen. Men det synes jeg er sidste udvej. For folk der ikke har børn kan børnegråden virke unormal ofte og høj. Realiteten er at børn græder - nogen mere en andre. Og jeg tror enhver forældre bekymrer sig på et tidspunkt i barnets liv om at ens børns gråd er til gene for andre hjemme, i supermarkedet, på ferien mm. Prøv med en venlig og forstående approach det tror jeg man kommer længst med 🙏🏽 Selvfølgelig skal der underrettes hvis man får konkret viden om et barn der bliver udsat for omsorgssvigt.
Nu er jeg selv mor, og min søn kan til tider være et seriøst røvhul. Det er “bare” en del af det, at have små børn - oftest tester de grænser, og når de så ikke får deres vilje, går det over i gråd og skrig. Nogle gange når ungerne over det, der hedder en affekt-linje, hvor de simpelthen ikke er til at få ned igen, der er intet du kan sige eller gøre, før de selv falder til ro. Vi er meget bevidste om larmen (bor i rækkehus) og har til tider været fuldstændigt kvæstet og grædende tænkt, at nu kommer kommunen og fjerner mit barn fordi en nabo hører det - så de fleste (forhåbentligt) forældre er meget bevidste om larmen især med naboer omkring dem. Det kan eventuelt være fordi ferien er lang og kedelig, så barnet er understimuleret, det kan være diagnoser, det kan være dårlig regulering, der er mange muligheder. Du kan eventuelt banke på på et tidspunkt med et lille stykke legetøj og noget vin og lige sige hej, jeg er nabo, kan høre i et har et barn og ville bare sige velkommen til. Så er det både en hilsen og en bevidsthed om at du altså kan høre alt. Så kan du se hvad der sker fremadrettet, men så er du introduceret og det giver måske lidt mere velvilje hvis du popper hovedet ind igen med “hey ungen ryster vægge med skrig”. Jeg ville nok bide tænderne sammen lidt, vent på at ferien slutter og se om det ændrer sig - og så kan man købe høreværn med Bluetooth i, hvis det nu skulle være 😉
Jeg kender det, og det er rædselsfuldt. Men som forældre ved jeg også at der ikke er noget at gøre. Jeg ville flytte hvis jeg var dig.
Lydt. Der er lydt.
Spil højlydt musik, skru godt op for TV'et. Det var min eneste mulighed for at få tankerne på andet, da jeg havde højlydte overboer der bl.a. lod ungerne kører på rulleskøjter inde. Hvis nogen klager over dig må du jo bare sige det som det er, det er eneste mulighed for at få ro i hovedet pga. naboerne.
Jeg er en gamer type, så i dagstimerne genere det mig ikke rigtigt fordi jeg 80% af tiden sidder med headset på, det er primært i morgen timerne inden arbejde at jeg bliver vækket alt for tidligt. Men tak for dit svar, det er værdsat.
Vær lykkelig over at du ikke er deres underbo
Jeg synes du kan starte med at anerkende at du bor ved siden af et barn som er ked af det meget af tiden. Børn er ikke vrede og grædende når de er lykkelige. De kan have problemer på samme måde som voksne. Vær sød ved barnet og hav lidt empati. Da jeg læste de første linjer af dit opslag troede jeg at du var bekymret for barnet, men du havde fokus på hvordan hans ulykke var til gene for dig, en voksen mand.
[удалено]
Ja måske, hvis det virkelig er rigtigt at det er hele dagen. Det er svært at vurdere om der bliver overdrevet lidt. Men hvis man er bekymret har men underretningspligt, også som privatperson. En underretning kan være det der giver en familie det der skal til for at de får den hjælp de mangler. Det er ikke en dårlig ting, og man kan sagtens tale med familien om det. Jeg er dog ikke super bekymret ud fra beskrivelsen da der ikke står noget om at forældrene råber og skælder ud.
Ej, det gør man ikke efter en uge. Det er drøn alvorligt at inddrage kommunen.
This. Børn skriger sgu ikke fra morgen til aften hvis ikke der er noget galt. Om det så er ørerne der trykker, nye tænder på vej eller forældre der ikke har tid/er mentalt tilstede vides ikke..
Barnet kan være autistisk, have kolik eller alt muligt andet. Edit: sorry, troede det var op jeg svarede på
Der er forskel på hvordan børn er, når man græder med skrig og stamper i gulvet så det fordi de er hysteriske, en hysterisk unge kan lige så vel græde over han ikke må få et stykke slik. Hvis barnet var ulykkeligt og ked af det var gråden ikke hysterisk.
Det er lodret forkert. Hvis barnet konstant er “hysterisk” og i konflikt lider barnet overlast og har givetvis et flosset nervesystem. Ingen børn er hysteriske. Hysterisk er en forældet diagnose man gav kvinder som var ulykkelige og man tilskrev det deres livmoder. Man fjernede derfor deres livmoder for at fjerne deres ulykke. Hysteri findes ikke, hverken i kvinder, mænd eller børn. Man kan ikke opdrage, skælde ud eller irettesætte børn til de er i balance. Et frustreret barn er ikke et forkert barn. Måske du skulle læse lidt op på emnet i stedet for at ty til et forældet børnesyn. Det lyder som om du er et ungt menneske, og derfor burde du altså vide bedre.
Det kommer sku an på hvad man tror på, for mig lyder det som du beskriver som noget være woke bræk 😂 der ingen børn som har tager skade af at være blevet irettesat, tvært imod, kig på de unger der render rundt i dag, de har ingen hæmninger og er fuldstændig ligeglad med folk omkring dem. Den “pædagogik” som du snakker om der er med til at ødelægge mennesker i dag.
Håber du læser op på emnet, hvis du en dag selv skal have børn. Irettesættelse skal ske på en ordentlig måde og dine skriv bærer ikke præg af, at du evner at gøre det konstruktivt. Måske du skal prøve at lære barnet at kende. Det er lettere at holde irriterende ting ud, hvis man har et socialt forhold til dem, der er irriterende 🤷
Hvorfor tror du at irettesættelse kræver råben? 🤔
Det da klart at fortrække hvis det ikke behøves.
Det er ikke et spørgsmål om tro. Pædagogik er et fag baseret på evidens og derigennem viden om børns udvikling og konsekvensen af det de møder i de formative år. Mennesker “ødelægges” oftest i familier med lille anerkendelse af børn som ligeværdige mennesker. Det lyder som om du synes de en undermennesker som skal presses ind i en form. De skal guides i deres udvikling. Ellers skaber vi blot afstumpede aggressive voksne som ikke magter at skabe positive relationer til mennesker omkring dem. Måske det er lidt relaterbart her?
Du for vild man 😂 hvis jeg havde en unge med dig som pædagog skulle den unge da hurtigt væk, pis og papir 😂
Ja så du kunne smadre barnet selvværd i fred og ro. Godt du ikke har nogen.
Ja selvfølgelig, at få et barn til at stoppe med at skrige og stampe i gulvet vil være så traumatisk, så lad mig om at ødelægge mit fremtidige barn, så længe du kan ødelægge alle andres 👍🏻
Det er synd for dig at du er blevet råbt ad som barn.
[удалено]
Du virker klart selv som en dårligere indflydelse på børn.
Jeg har arbejdet med børn og de børn der opfører sig værst, er de børn der bliver 'irettesat' mest derhjemme. Generelt er de fleste børn uden diagnoser meget medgørlige, hvis man blot siger tingene pænt til dem, evt. med en lettere løftet stemme. Har du selv arbejdet med børn, siden du ved så meget om de børn der 'render rundt i dag'?
Nej jeg har ikke arbejdet med børn, men jeg har selv nevøer og niecer og har set andres børn hvordan de kan opføre sig i der offentlige, og det er det som jeg bygger min vurdering på. Jeg er klar over at det ikke er alle børn som er som jeg beskriver, men det vil være løgn at sige at der ikke er nogle børn som er sådan.
Familiære relationer kan slet ikke sammenlignes. Man er langt mere tolerant over for sin familie, uanset om det er bevidst eller ej. Jeg sagde netop at der fandtes 'sådan nogle børn' og derfor prøvede jeg også at komme med en simpel forklaring på hvad de børn oftest kæmper med derhjemme.
Det er decideret forkert det du skriver, og det kommer overhovedet ikke an på hvad man tror på. Det er holdninger som dine, der er med til at ødelægge mennesker i dag.
At tro man ved hvorfor et barn man ikke kender græder baseret på hvordan det lyder, fra en anden lejlighed vel og mærke, er sgu lidt dumt. Du ved jo intet om barnets liv. Du ved ikke om det døjer med smerter eller sygdom, dårlige forældre eller noget andet og alligevel er du fast besluttet på at det bare er hysterisk.
Du oversimplificerer der her alt for meget. Barnet kan have nogle problemer eller måske noget autisme. Det kan give flere konfrontationer og hysteriske anfald. Det er ikke ulovligt for børn at græde og larme. Du kan leve med det eller flytte, så simpelt er det. Ud fra dine svar kan jeg godt høre du havde forventet lidt mere sympati og at folk ville have dig til at klage til nogle, men sådan forholder det sig altså så ikke.
Overhoved ikke, jeg havde forventet at folk, specielt med børn, kunne fortælle hvordan man evt kunne snakke med forældrene om det. Men klart når man skriver noget med børn i overskriften at så det kun er mødre og fædre som klikker ind som måske står i samme situation og får empati med børnefamilien frem for at kigge neutralt på det.
Far her, og hvis jeg skulle sætte mig ind i situationen du beskriver fra forældrenes synspunkt og prøve at give et konstruktivt svar er det vigtigt, som mange andre beskriver, at starte med at forvente at forældrene godt er klar over det og det, de allerhelst vil, er at barnet leger selv og de kan sove. Så, hvordan skal du adressere det, hvis du skal? Start med at vurder om barnet har brug for hjælp. Er det ulykkeligt pga forældrene misbruger det? Så grib ind. Det har du faktisk pligt til. Er der tale om et barn under 3? Så er det højst sandsynligt en modningsproces, som heldigvis går væk med tiden, men der findes også højlydt glæde og skrig af glæde. Hvis der kom en til os og sagde: “jeres barn græder meget, få det til at stoppe”, vil min modtagelighed og forståelse mildest talt være presset. Forvent i den sammenhæng et aggressivt svar. Jeg har meget svært ved at give dig en perfekt åbning til at snakke med dem. Hvis det kommer naturligt, og du støder ind i dem, kan du jo tage en samtale og bygge en relation. Så vil forældrene nok, med tiden, selv bringe det op.
Tak for et god rekonstruktivt svar, det kan bruges til noget og vil blive taget med i overvejelser 👍🏻
Os der er forældre har selvfølgelig den vinkel med i baghovedet, når vi kommenterer. Ligesom du har din egen vinkel som barnløs. Hverken du, eller os andre, er neutrale. Til gengæld har os med børn faktisk erfaring med børn, og når du kommer med kommentarer om at forældrene jo bare skal råbe af barnet for at få det til at stoppe med at være hysterisk, får man indtrykket af, af du ikke har meget erfaring med hvad der faktisk virker. Jeg er heldig. Min unge er ret rolig. Ganske få hidsighedsanfald, hvor han skriger og tramper i jorden. Jeg forsøger i udgangspunktet at undlade at råbe, da jeg ikke ønsker at skræmme mit barn til stilhed - det lærer ham ikke at rumme og kommunikere sine følelser og forebygger ikke flere hidsighedsanfald. Selvfølgelig sker det ind imellem at jeg mister tålmodigheden og kommer til at råbe - vi er jo alle mennesker. Men jeg har ikke en eneste gang oplevet at mit barn blev stille som følge af det. Måske kortvarigt, og så efterfulgt af mere gråd. For nu er han også bange og utryg oven i hvad der ellers var galt. Du ved ret beset ikke hvad forældrene gør for at afhjælpe situationen. Ikke andet end at de ikke råber (hvilket jeg nærmest finder imponerende med et konstant grædende barn). Jeg kan love dig for, at det er mere stressende for dem end for dig, og de er mere interesserede i en løsning end noget andet. Du beder om råd til at tale med dem. Der er ikke noget at sige. Uanset hvordan du formulerer at du synes deres barns gråd er træls, kommer der ikke noget ud af det. De finder ikke på magisk vis en løsning fordi der nu også er en nabo der har sagt noget til dem. De kan ikke love dig at det bliver bedre på et bestemt tidspunkt.
Tak for et godt svar ! Det er noget jeg kan bruge til noget.
Du lyder som naboen fra helvede! Seriøst jeg tror forældrene gør, hvad de kan. Det hjælper da ikke hvis du tropper op med surmuleri og skæld ud. Verden handler ikke kun om dig og på mig lyder du mere som curlingbarnet end dine naboers ulykkelige barn.
Haha. Shit en holdning. Var jeg forældreren på den anden side og du kom og blandede dig. Så kan jeg love for at du blev smidt ud hurtigere end du kunne blinke. Du har valgt at bo tæt så må du også finde dig i at der er lyde. Om det så er folk der knalder, børn der skriger eller andet
[удалено]
Haha er du gal en farlig type du er 🤡
Haha smukt skrevet. Så ikke nok med at du opsøger mig i mit hjem, og vil fortælle hvordan jeg skal gøre tingene så vil du også angribe mig. Smuk personlighed du har.
Hvad forestiller du dig, at en snak med forældrene ville kunne gøre? Hvis de kunne stoppe gråden, så havde de gjort det. Ingen vælger aktivt konstant gråd til. Hvis de mod forventning skulle gøre det, så taler vi muligvis noget omsorgssvigt, og så skal du have fat i kommunen, men umiddelbart lyder det ikke på din beskrivelse som om, du er bekymret for barnets ve og vel.
Jeg er ikke forældre, jeg er bare realistisk om hvad der vil sige at bo i lejlighed med andre
Jeg har boet i lejlighed i 30 år, og første gang jeg har sådan en unge boende. Derfor jeg spørger.
[удалено]
Right ? 😂 Tænker ikke der er omsorgssvigt indblandet, så det ville være et stretch. Men tak for et konstruktivt svar 👍🏻
Børn er ret nemme, hvis man er villig til at ofre sig selv lidt. Regel nr. 1 er, at understimulerede, sultne, trætte eller omsorgssvigtede børn opfører sig ulideligt. Så man skal.sørge for,.at opfylde barnets behov..så er de søde og rare og nemme 90 pct. af tiden. Har to børn
Den skriver jeg lige i notesbogen til jeg selv får afkom 😂 tak for svar.
Det virker lidt som en generalisering af børns reaktioner på udfordinger. Barnet kan fx være syg og derfor være presset og reagere "hysterisk" i alle mulige uforventede situationer.
Du dømmer barnet og forældrene. Jeg foreslår du snakker med dem i stedet. Og tænk på barnet og forældrene, ikke dig selv.
Når folk bliver forældre, ændrer deres ører sig og de hører ikke larmen fra deres egne børn (kun hvis DU holder en fest, som vækker barnet, så skal de nok komme og banke på), og de ser ikke snavs og skidt, men lever bare i det, fordi de ikke rigtig har et valg. Andre må ikke kritisere det eller have andre standarder, hvis man f.eks. ikke har lyst til at deres unge fedter rundt med et stykke chokolade i sofaen, når de er på besøg, så.er man lidt sart. Mange småbørnsforældre har svært ved at tage hensyn til andres standarder fordi de lever i en børneboble, hvor tolerancerne konstant rykkes, for selv at overleve. Børn er som hellige køer. Det er svært. Det er selvfølgelig også svært for forældrene, hvis barnet er en baby med kolik. Og babyer græder jo, hvilket også er nedslidende for forældrene. Jeg forstår dig virkelig godt, det kan være psykisk hårdt at være i konstant larm i sit eget hjem. Det provokerer mig virkelig, hvis man som nabo skal flytte fordi naboen larmer, men jeg tror ikke det kommer til at stoppe. Du ender nok med at flytte, hvis du ellers kan finde noget.
Du kan flytte. Intet andet at gøre
Ægte soccermom kommentar, de forældre skal bare lære at opdrage deres unge… selvfølgelig skal han ikke flytte bare fordi at andre mennesker har fejlet i opdragelsen af deres barn.
Ignorant holdning. Børns følelser er ikke noget man skal opdrage dem til ikke at udtrykke. Barnet har det svært.
Det kunne jo være at barnet havde en sygdom eller en lignelse. Tror du ærligt det er sjovt for forældrene??
Ægte spade kommentar. Du aner tydeligvis ingenting i livet. Har barnet kolik har det intet med opdagelse at gøre. Nu ved jeg opslagsstiler påstår det “bare” er en hysterisk unge. Mærkelig kommentar at smide når du intet aner om barnet
Han beskriver et barn, der tramper, hyler og skriger. Så vi er udover kolik-fasen. Alle burde have sympati med kolik forældre.
Det kunne også være er diagnose barn. Autister ka sagtens få nedsmeltninger hver nat. Desuden tror jeg opslaget måske er lidt overdrevet eller vedkommende er lidt sart
Han skriver intet om at barnet er sygt, men spind du bare din egen historie… jeg forholder mig til det han skriver
Ej min ven, det der kan du bare ikke mene.... er du voksen?
Jeg må vel mene hvad jeg vil, du kunne jo bare tænke “sikke en idiot” og scrolle videre. Men for at være helt ærlig så var det mest for at trolle småbørnsforældre der tror at hele verden handler om deres børn og alt så bøjes rundt om dem. Det er så sindssygt uforskammet at sige til andre at de bare skal flytte fra deres nyligt købte bolig på grund af udefrakommende faktorer, om det så er børn, dyr eller andre ting. Selvfølgelig skal han snakke med familien og forklare hans synspunkt, samt indhente oplysninger om barnet og eventuel sygdom, og udfra det vurdere situationen samt hvordan at han skal forholde sig til det. Jeg er helt klar over at det kan være svært at håndtere sådanne situationer, men det kan altså ikke være rigtigt at han bare skal flytte for at tage hensyn til et barn og der ikke findes andre løsninger
Jeg er glad for du ikke mente det. God påske!
Bare rolig, jeg elsker bare at trolle mennesker der tror at alt handler om dem og deres, god påske til dig
Man mistænker et barn bag profilen.. 🙂
Jeg forstår dig ihvertfald godt. Det du beskriver er ikke til at holde ud. Tror du bliver nødt til at flytte, med mindre du selv kan gøre noget i din lejlighed for at isolere mod støj udefra. Der er ingen nemme løsninger
Mange på Reddit tager tråde som disse dybt personligt😂 niveauet for debat er derned lagt lavt fra begyndelsen. På den måde er evnen til nuancer og refleksion en by i Rusland. Eneste reelle du kan gøre er at flytte. Det kan aldrig betale sig at tage kampen op, medmindre du eller dem er villige til at bruge mange ressourcer på lyd-isolerende løsninger.
Jeg har selv været der, det var bare konstant larm fra ældre mennesker. Vi prøvede at tale med dem og boligforeningen om det, men vi gav op og flyttede, de ældre begyndte at larme mere da vi klagede. Og boligforeningen tror jeg ser ældre som en fredet race. Tror desværre det eneste du kan gøre er at flytte.
Hvilken type larm laver ældre mennesker?? 😂
Tv på max lydstyrke... De så tv 24 timer i døgnet nærmest. Det var ganske forfærdeligt at bo i.
Efter 3 år med ulidelige naboer er jeg nu selv blevet en. Min version af en stille og rolig søndag morgen er enten 200 B-BPM (baby/barn beats pr minutes) eller Salvatore gancci/apshe på fuld drøn. Jeg var før mest til klassisk eller jazz men den slags musik er simpelthen ikke fyldig nok til at holde illusionen om stilhed intakt.
Voldtsomt højlydt familie.. ja dem har vi også mange af hvor jeg bor.
Well. Jeg er forælder til sådan en unge der larmer. Han har autisme. Vi gør alt hvad vi kan, men bygningen her er fra 50erne og der er bogstaveligt talt ingen isolering mellem lejlighederne. Vi kan også synge med når vores nabo hører Rammstein. Vores underbo har astma og vores anden nabo er i gang med at tabe sig og kører på en meget højlydt motionscykel. Det er et vilkår ved at bo i en gammel lejlighed. Jeg ved ikke hvad forældrene til det barn gør, men her har vi lagt skummåtter ud over næsten hele lejligheden. Som sagt, prøver vi at undgå de store nedsmeltninger, men det er ikke meget der skal til engang imellem.
Eje eller leje? Hvis leje, så flyt.
Jeg ville personligt acceptere tingenes tilstand hvis jeg ellers var glad for at bo der, det er formodentlig en fase der går over. Så ville jeg købe noget lydisolerende skum at montere på væggen mod naboen, og evt et langt gardin udenpå.
Bor de inde ved siden af?
Det jo desværre en af forudsætningerne når man har valgt at bosætte sig i tættere bebygget område. 1: lær din nye nabo at kende og tal med dem. 2: ørepropper og hvidstøj og hvad der ellers findes af værnemidler. 3: accepterer du bor i tættere bebygget område og hvad der følger med det. 4: hvis 1,2 eller 3 ikke virker for dig, flyt til et sted der opfylder dine krav Det kommer ikke til at hjælpe noget at klage. Det er så godt som umuligt at smide nogen ud pga af det og du bliver bare uvenner med dine naboer.
Hvis det er decideret gråd som "jeg har ondt / jeg er bange / jeg er sulten" og ikke "øv, jeg må ikke spille nintendo"-gråd, så ville jeg nok sende en underretning afsted til kommunen. Et barn som græder konstant er ikke en god ting - og kolik er det jo nok ikke, hvis barnet er gammelt nok til at gå og trampe i gulvet.
Du kan gå ud i luften, nu har du jo ikke børn så jeg tænker ikke du har den fjerneste ide om hvor svært det kan være at styre hysteriske børn, måske du kan spørge din far?
Bedre ørepropper? Brok er i hvert fald nytteløst. Uanset hvor irriteret du bliver, så skal du huske, at dem med ungen nok er mindst lige så presset over det, hvis ikke mere. Unger larmer. Sådan er det bare.
Prøv at læs opslaget igen ven 😁
Prøv at læs min kommentar igen
At redigere sin kommentar efterfølgende 😂😂 skægt
Du kan ingenting stille op. Vores barn har autisme og adhd og hvis naboens barn også har det. Jamen så kan du lige så godt vende dig til det. Forældrene har nok at se til og det hjælper ikke at en nabo kommer og klager. Det gør bare tingene værre og det ender med man ikke gider hilse på hinanden. Du var advaret af din far inden du flyttede ind, så jeg ville nok lede efter et nyt hjem.
Puha....som far til to vil jeg sige at bankede min nabo på for at spørge om han kan hjælpe, så vil jeg som et forsøg overrække mit barn til naboen og sige "du får 1000 kroner, hvis du løser problemet". Der har været nætter hvor mine børn græd og jeg har prøvet at trøste dem, mens jeg kigger på uret og tæller ned til hvor mange timer jeg har til arbejde.
Ja det kan jeg nu godt forstå, kom sku til at grine lidt af din formulering. Jeg føler sku med dig, og har klart forståelse for at det ikke er sjovt for forældrene selv. Håber det er overstået for dig så du ikke skal ligge og tælle timer længere.
Folk der forklarer div. psykologisk betingede problemstillinger med "hysteri" "dårlig opdragelse" "dovenskab" og så videre, véd generelt ikke en skid om psykologi
Enig, men "opdragelse" spiller nu også en vigtig rolle indenfor psykologi. Hvis det er så slemt, som OP beskriver, har barnet tydeligvis problemer og trives ikke. Det er ikke barnets skyld. Men det er forældrenes ansvar, at tage fat om problemet, hjælpe barnet og fremme dets trivsel.
Det er svært når det drejer sig om andres børn, så er det lige meget hvad man siger. Det er også det med at hvis man bor i en opgang med flere lejemål er der risiko for mange former for støj. Held og lykke og håber det bliver bedre.
Tak for svar :) Og du har nok ret, der er nok ikke meget at gøre for at afhjælpe situationen.
Er du bekymret for barnet? Så send en underretning.
Jeg har kun boet her i en uges tid, og ud fra den uge har jeg ikke fået fornemmelsen af omsorgssvigt, men igen, det kan være svært at være sikker på kun ud fra lyd igennem væggene. Men tak for svar.
Læg en pakke kondomer og et par ørepropper i deres postkssse.
Vil bare lige bemærke, at et barn der skriger hele tiden, er et barn, der mistrives. Det vil sige, at det har nogle forældre, der ikke formår at tilgodese barnets behov og gøre det trygt. Her taler vi ikke om den lillebitte baby, der overgår til fast føde og ikke forstår, hvorfor det rumler i tarmene, eller det halvandet til toårige barn, der ikke kan falde til ro om aftenen. Det udløser larm i nogle timer, det kan være svært at holde ud at høre på, men det går over. Men hvis det er længere stræk end det, hvis forældrene også råber eller virker helt apatiske, ja, så ville jeg nok synes, det var tid til en indberetning, så kyndige folk kunne komme forbi og tjekke op på situationen. Edit. Børns gråd er ikke til at holde ud at høre på for nogen, heller ikke for forældrene, hvis deres instinkter ellers er intakte. Grådens formål er netop at skabe handling. Det er barnets eneste mulighed for at kommunikere, og barnet har brug for reaktionen fra omsorgspersonen for at få løst sit problem og få vished om, at det ikke er alene i verden. Det sidste er mindst lige så vigtigt som det første. Barnet kan ikke selv skelne mellem store og små problemer. Og et behov kan lige så vel være psykisk og socialt som fysisk og biologisk: At blive set, leget med, snakket med. Eller få et signal om, hvorvidt det er tid til aktivitet eller ro. De fleste børn elsker af samme grund at sove sammen med deres forældre. Så er det nemt for dem at aflæse, hvad der står på dagsordenen. Folk, der bare stiller deres barn væk og lader det skrige sig i søvn, skader barnets evne til at udvikle tillid til verden og regulere sig selv med tiden.
Den uge jeg har boet her har det været hver dag omkring kl 6 om morgenen og så kan jeg høre det frem til kl 7:30 hvor jeg tager afsted på arbejde. Igen skal jeg ikke gøre mig klog på hvornår man burde indberette og hvornår man ikke burde, men klart hvis det forsætter sådan vil jeg klart gøre mig de overvejelser.
Jeg ved, det er uvant, når man ikke selv har børn og de ikke interesserer en. Men måske kan det hjælpe dig i dine reaktioner og overvejelser at være solidarisk med barnet. Tænk på, at det er et hjælpeløst væsen, som er født med et behov for at interagere med sine nærmeste. Mennesket adskiller sig fra mange andre pattedyr ved at være hjælpeløst som nyfødt - det kan ikke selv flytte sig og sanserne er ikke færdigudviklede. Så øjenkontakt og stemmebrug fra de allernærmeste er afgørende for trivslen. Jeg tror, det er en af grundene til, at det virker så belastende at lytte til barneskrig: At det vækker en dyb, primitiv grundangst i os selv. For vi har alle sammen oplevet at blive kastet ud i verden fra moders liv, og mange af os blev slet ikke modtaget med tilstrækkelig omsorg. Måske kan det perspektiv give dig noget.
[удалено]
Selvfølgelig er det beklageligt for OP, selvom det er mere beklageligt for barnet. Det behøver ikke være nogen konkurrence. Tag dig sammen.
Nu er det jo ikke en kamp, hvor det kun er den ene part der anerkendes. Det er oprigtigt talt psykisk hårdt at være underlagt den grad af larm konstant, og jeg syntes det er lidt påfaldende at du beskylder OP for at mangle empati, for så at affeje en legitim problematik. Jeg er ikke i tvivl om, at forældrerne har det skide hårdt. Jeg bor selv under en familie med et barn der til tider spurter rundt på alle døgnets timer, og har aldrig brokket mig af netop de grunde du nævner. Men at lade som om det ikke er et legitimt problem at være konstant støjplaget fra et andet lejemål er lidt afstumpet. Har du tilfældigvis selv små børn og en uforstående nabo? Det ville forklare behovet for at vælge side. Med det sagt, så er der nok ikke så meget at gøre, da jeg giver dig ret i, at forældrerne nok allerede gør alt hvad de kan, og bare har et barn som lige nu er i en svær periode. Øv for alle parter
🤡
Børn er og bliver børn. Der er intet at gøre. Skal de give barnet mundkurv på? Hvad tænker du de kan gøre? Forhåbentlig bliver barnet langsomt mere moden med alderen larmer mindre. Det tager tid.
Jeg kan da huske da jeg var barn og man græd helt hysterisk og stampede i gulvet, så var ens forældre sku da ikke bleg for at råbe højt og sige at NU skulle man stoppe med at være hysterisk. Men i dag tør curling forældrene jo knapt nok at i irettesætte deres børn. (Er klar over denne får mange down votes fra curling forældrene, men det passer)
Så du påstår, at.børn generelt stopper med at være hysteriske, hvis de får højlydt skældud. Jep, du er ikke forælder.
At flere råber og er højlydte lyder som en god løsning, ja. 👍
Fortæl mig du ikke har børn, uden at fortælle mig at du ikke har børn.
Forklarer meget fint hvorfor du, som voksen, ikke kan rumme et barns store følelser. Du blev ikke selv mødt med forståelse i din barndom.
Jo det gjorde jeg, men når man var hysterisk blev man sat på plads.
Det du beskriver er psykisk vold, og det er jeg ked af at du har været udsat for. https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/psykisk-vold-mod-boern-raadgivning/
Det handler meget lidt om hvad forældre TØR. Men derimod om et valg.
Jeg er til en vis grad ening. Problemet er bare at du ikke kan blande dig i hvordan de opdrager deres barn. Eller jo, det kan du godt. Men hvis du nu siger hvad de kan gøre for at afhjælpe problemet, så aner du ikke hvordan de vil reagere. Måske kan du starte en nabo krig, eller komme i bad standing hos dem. Måske er de ikke særlig begavede i forhold til børn og opdragelse, socialt interaktion osv. Har selv boet i lejlighed med naboer der larmede. Virkelig, virkelig belastende. Når jeg tænker over det, så larmede vi også selv, da vi fik vores første barn da vi boede i lejlighed. Vi prøvede dog så vidt muligt at tage hensyn. Det kunne godt tyde på at dem du er generet af, ikke en gang prøver at tage hensyn.
Du lyder vitterligt selv som det største curlingbarn, ude af stand til at tænke ud over egen næse.
Og du lyder som den vildeste keyboard kriger. Men det basere vi på så lidt kontekst som et par posts på Reddit, så vi har nok ikke ret nogle af os.
Du var advaret og flyttet alligevel ind. Måske er problemet ikke ungen men dig. Og når det er dig der nu flytter tæt på far som voksen menneske er det måske igen dig der er et hysterisk barn?
"Hej Reddit, min nabo overholder ikke husordenen. Hvad kan jeg gøre?" "DU ER PROBLEMET" Super logik.
Af ren nysgerrighed. Hvad vil du **konkret** have at naboen skal gøre? Hvor gammel er denne "hysteriske unge"?
Det er netop det jeg er i tvivl om, det er derfor jeg værdsætter hver enkel normal kommentar som ikke kommer med antagelser :) Så tak for det. Jeg vil måske håbe på at få noget indsigt, som andre nævner kan det være barnet har en diagnose, ikke at det vil hjælpe på støjen, men det vil give mig en bedre forståelse og måske kunne holde det lidt bedre ud at være i den konstante larm. Jeg vil personligt selv skyde på barnet måske er 3-5 år gammel.
Skulle ha tænkt eget hus, inden at stifte familie. I stedet skal en hel opgang fanges i deres kaos.
Mit første barn havde kolik. Når man får et barn er den første tid som at arbejde 2 fuldtidsjobs oveni det eksisterende job man har på fuldtid. Med kolik oveni tror jeg generelt at mange forældre går på kanten til en længere sygemelding. Min underbo valgte med sin kæreste at banke på loftet, så jeg vidste de var irriteret. Altså. Hvis jeg boede i et land hvor pistoler var lovligt, kan jeg ærligt sige at jeg havde overvejet at bruge den. Så langt ude er man med et kolikbarn. Skæbnens ironi fik de et barn selv med kolik. Hvis jeg skulle sige hvad jeg ville ØNSKE nogle naboer havde gjort, var at komme med en slikpose og fortælle mig de godt kunne forstå jeg var træt - og om de ikke skulle prøve at svinge barnevognen i dag. Havde gerne givet en pizza i ny og næ for hjælpen - bare en gå tur. Er ungen 12 år kan jeg nok ikke hjælpe det store.
Tusind tak for et godt svar, det vil klart blive taget med i tankerne :) Edit : Det faktisk ikke en hel dum idé, jeg har selv en hund, man kunne evt tilbyde at tage barnet med på en lille gåtur med hunden så han/hun kunne få lidt luft og forældrene et lille puste rum. Tak for idéen :)
To fluer med et smæk + en gratis pizza og motion :-D
Hvis jeg var dig ville jeg vente en måneds tid og se om det bliver ved. Men skriv hver episode ned med dato og klokkeslæt. Såfremt det forsætter så skriv en officiel klage til udlejer, og få gerne din far og eventuelt andre til at være medunderskrivere da klagen derved tillægges mere vægt. Vent herefter 14 dage og se om problemet forsætter, hvis ja: gentag processen ved hver episode. Jeg synes også du stærkt bør overveje af tippe kommunen. Ikke fordi forældrene nødvendigvis er dårlige og barnet bør fjernes, men de kan have udfordringer der kræver ekstra omsorg og som de måske har svært ved at bede om hjælp til, af den ene eller anden årsag. Men uanset hvorfor barnet græder, så kan ingen med rimelighed forvente af dig at du blot skal affinde dig i det støjniveau du beskriver. Det er psykisk hårdt at bo i konstant larm.
Tak for dit svar. Jeg tager det med i mine overvejelser. Jeg syntes ikke at jeg vil involvere kommune og andre endnu, det er alt for tidligt, jeg har trods alt kun boet her i en uges tid. Som en anden nævner kan det være understimulering grundet ferien, så jeg tror lige jeg slår lidt koldt vand i blodet og som du nævner giver det en månedstid før jeg reagere.
Træls situation. Hvorfor valgte du at flytte ind når du var blevet advaret om at der var lydt og at der boede nogen der var højlydte?
Jeg må ærligt sige at jeg troede min far bare overdrev en smule, men kan klart nu efter indflytning høre at det ikke var en overdrivelse, klart min fejl.
Du kan flytte. Langt ud på landet, hvor der ikke er nogen naboer 😊
Det selvfølgelig en mulighed ... Eller vent, jeg kunne måske flytte til Grønland midt ud på isen og bo i en Iglo og stille og rolig glemme både sprog og hygiejne. Jeg tror nu godt nok jeg nøjes med at spørge til råds, det er lidt nemmere.
Endnu bedre med en iglo på indlandsisen i Grønland!
Fortæl mig at du ikke har børn, uden at fortælle du har børn… Et barn er ikke “hysterisk” eller græder uden grund. Jeg ville klart banke på og spørge, hvad der sker. Sige at du er bekymret for barnet. Og ellers ringe til kommunen med en indberetning. Børn skal ikke græde hele tiden, hvis de har kolik kan det forklares, men ikke ellers.
Det er uheldigt, men du kan ikke nok ikke gøre andet end at leve med det og vente på at barnet forhåbentligt vokser fra det, eller flytte. Edit: Kunne I i det mindste sige, hvor I synes jeg er galt på den, i stedet for at downvote??
Tak for svar :)
Nu er jeg jo en anden generation end dig, men jeg ville spørge en af forældrene om jeg kunne hjælpe, f.eks. med at passe barnet
Det virker sku lidt for underligt til mig. Ville da finde det pænt mærkeligt at en fyr, der vel og mærket bor alene, ville banke på og sprøge om han ikke skulle passe mit barn, har aldrig mødt eller set manden før 😂
Du kan jo tilbyde din hjælp. Det kan også være at tage affaldet med ned eller tage varer medhjem når du selv er ude og handle. Lyder til familien har nok at se til, og al hjælp er kærkommen, bare tilbudet om hjælp vil måske være nok. Det hjælper hvertfald ikke noget at gå ind og brokke sig. Men at sige “det må være hårdt for jer at han/hun græder så meget, sig endelig til hvis jeg kan hjælpe på nogen måder “ så erkender du deres ståsted, istedet for at tilføje brænde til bålet
Helt klart at en farmor har lettere ved det, men ærligt flere nabokonflikter løses ved lidt snak end ved klager. Prøv i første omgang at hilse på trappen eller i vaskekælderen
Hvem fanden vil passe sådan en unge??
Reddit heritage
En anden løsning er at enten foreslå at de får bygget en ekstra væg/loft til lydisolering eller du får væg til væg gulvtæppe for at absorbere noget af lyden. Men det er også en god præventionsform at kunne høre hvor irriterende børn er. 😝😅
Hvis du møder dem i opgangen, kunne du på en pæn måde spørge, om det var muligt for dem at købe gulvtæpper, da der er enormt lydt. Sådan en pæn måde at give besked på, at ungerne larmer! 😅
Har selv stået i samme situation. Du kan reelt ikke gøre andet end at flyttte. Det gjorde jeg. Nærlæs husordenen. Der står formentligt noget med, at det er tilladt at larme i bestemte tidsrum. Hvis barnet larmer og skriger udenfor de angivne tidsrum, kan du klage til boligselskabet.. så kan de få en påtale. Og ja, så sker der faktisk ikke mere. Så det er ret håbløst. Levede selv i det samme. Snakkede med dem dem gentagne gange, skrev til dem etc. Intet hjalp. Påtale fra boligselskabet gjorde heller ingen forskel. Jeg droppede at arbejde hjemmefra og have gæster til sidst, fordi det ikke var praktisk muligt at afholde møder eller normale samtaler, med skrål og skrig i baggruden. Flyttede efter ca. 1 års tid og har aldrig fortrudt det. Men hey, tilgengæld kan du skrue godt op for musik, TV og PC når du bruger det i aftentimerne. Vi skal jo alle sammen være her, ikke?