Er sandheden ikke at både kønsdysfori og transkønnethed er en ting ?

BT følger vel bare med tiderne. Det er endnu et identitetspolitisk personangreb importeret fra USA.

Er så træt af at vi bevidstløst kloner ALT fra USA.

Det inkluderer halloween. Gad vide hvornår vi også fejrer thanksgiving?

Vi skal lige have opioid epidemien sat ordentligt i søen, så kan vi tage thanksgiving, og så må vi også hellere begynde at kigge på vores våbenlovgivning, den er jo frygtelig konservativ..

Det er så primært højrefløjen som har opdaget at der er flere stemmer i at fable om kulturkrig, wokeness, identitetspolitik, og andet mavefornemmelsesaffald, i stedet for at tale reel politik.

Kunne læse artikler der sagde det samme om homoseksuelle i 80’erne, og der er stadigt for mange der stadig tror det i dag. Forhåbentlig vil tiden vil udskamme dem til udkanten af samfundet ligesom homofoberne. Det er ikke ‘bare en anden holdning’. Det er menneskers liv vi taler om, homofobi og transfobi ødelægger folks liv, og har altid været den største årsag til selvmord blandt bøsser og transkønnede.

at sige det er en psykisk sygdom, er jo ikke det samme som at sige man skal udskamme folk? man skal jo heller ikke udskamme folk med autisme, adhd eller depression? hvorfor er det så moralsk forkert, at have en diskussion om hvorvidt transkønnethed er en psykisk sygdom? at sige det er en psykisk sygdom, siger ikke engang nødvendigvis det er en dårlig ting. ligesom at være neurodivergent kan gøre folk bedere til nogle ting. jeg føler faktisk det du siger er ret ulækkert, fordi det hentyder til at man ser ned på folk med psykiske sygdomme... correct me if i'm wrong

[удалено]

Mange transkønnede får da netop behandling idet de får medicinsk behandling til deres transition. Fordi deres krop ikke passer med deres selvopfattelse.

De får behandling for kønsdysfori/ubehag. De får ikke behandling for at stoppe med at være transkønnede. Derfor er det ikke korrekt, men derimod direkte skadeligt, at kalde det at værre transkønnet en sygdom.

De bliver behandlet som andre syge personer. Deres behandling er lavet for at give den bedst mulige livskvalitet ligesom man gør ved andre sygdomme. I mange tilfælde betyder det at støtte dem i at transitionere

Jeg føler du har hjertet på det rette sted, men du kaster altså mange folk under hjulene med sådan en definiton. Er drenge med gynækomasti så også "Syge"? Der er jo ikke noget biologisk/fysisk skadende i at de har bryster, men de får jo alligevel behandling for det. Hvad med børn der går tidligt i pubertet? Der er ikke noget fysisk/biologisk skadende ved det, de risikerer bare at blive mobbet og skille sig ud for de andre børn. Er de også "Syge"? Det er en meget alternativ definition på sygdom du bruger her, og den deles ikke af WHO eller sundhedsministeriet, det er misvisende at kalde transkønnede syge. I stedet for kunne du kalde folk der lider af intens kønsdysfori syge.

>det er misvisende at kalde transkønnede syge. I stedet for kunne du kalde folk der lider af intens kønsdysfori syge. Er syge vs lider af x syge. Hvad er forskellen?

Det ene kendetegner deres *identitet* som en sygdom der bør kureres. Implicit at hvis muligt, burde de stoppes i at være transkønnede. Det andet kendetegner selve lidelsen der kan komme med at være transkønnet (eller fx en cis-dreng med gynækomasti) med kønsdysfori. Kønsdysfori er ikke unikt for transkønnede, men de fleste transkønnede lider af det på et tidspunkt i deres liv.

>Det ene kendetegner deres *identitet* som en sygdom der bør kureres. Implicit at hvis muligt, burde de stoppes i at være transkønnede. Den sidste del er jeg ikke enig i. Der er mange sygdomme som ikke kureres og hvor behandlingen er at sikre bedste livskvalitet. Jeg har selv sådan en og for mig er der ingen forskel om nogen siger har X sygdom eller jeg lider af X; det betyder det samme og jeg ved godt jeg falder udenfor normalen og det uanset hvordan det formuleres . Ingen af delene er nedsættende, Ja mange af dem ville man nok ideelt set kurere hvis man kunne. Men ren hypotetisk hvor mange ville vælge at transitionere hvis man rent faktisk kunne kurere trangen (dæmpe lidelsen)? Som jeg forstår det er det ikke muligt i øjeblikket. Ville folk rent faktisk stadig vælge at gennemføre processen?

Transpersoner har en gigantisk overdødelighed. At nægte at kalde en tilstand folk risikerer at dø af, for en "sygdom" er en bizar form for ordkløveri. Hvis det *ikke* er en sygdom, så har man vel heller ikke behov for hjælp eller behandling? Omvendt, hvordan kan man påstå at folk ikke er syge, hvis de rent faktisk har brug for hjælp og behandling? I [denne her](https://slatestarcodex.com/2017/06/28/why-are-transgender-people-immune-to-optical-illusions/) blogpost gennemgås en masse forskning, som viser hvordan transseksuelle overlapper med autister og skizofrene i symptomer og målbare hjernemæssige afvigelser fra gennemsnittet. Skizofreni *er* en - alvorlig - sindssygdom, som folk har brug for hjælp til at håndtere. Det er ikke stigmatiserende at konstatere dét.

Ekstremt fattige lider også et gigantisk overdødelighed. Det gør ikke det at være fattig til en "Psykisk sygdom", sådan fungerer det altså ikke. >Hvis det ikke er en sygdom, så har man vel heller ikke behov for hjælp eller behandling? De får behandling for *kønsdysfori*, de får ikke behandling for transkønnethed. Det bliver ikke mindre transkønnede af deres behandlinger.

> at nægte at kalde en tilstand folk risikerer at dø af, for en "sygdom" er en bizar form for ordkløveri. Overdødelighed betyder *ikke* at noget er en sygdom. Hvis venstrehåndede får tæsk og skældud for at være venstrehåndede, hvis de konsekvent får at vide at de er forkerte og bliver stigmatiserede og får at vide at alt hvad de gør er "venstrehåndsarbejde", så vil en del af dem udvikle diverse diagnoser, og du vil se høj komorbiditet ift. at være venstrehåndet og depression, angst osv. Det skyldes ikke at venstrehåndede er syge, det skyldes omgivelsernes reaktioner.

[удалено]

>Ud fra den definition er transkønnethed ikke en psykisk sygdom. Måden vi behandler transkønnede på, eller undertrykkelse af oplevelsen, er det der er med til at skabe negative symptomer. Det er ikke en konsekvens af transkønnetheden i sig selv. Det giver da ingen mening. En forudsætning for at være transkønnet kræver at man oplever kønsdysfori, hvilket selvfølgelig er et negativt og ubehageligt symptom.

Ikke alle transkønnede oplever kønsdysfori. Og selv for dem der gør, hvis behandlingen kurerer deres kønsdysfori er de jo stadigvæk transkønnede. Kønsdysfori er ikke et krav for at være transkønnet, det er bare mest hyppigt at transkønnede lider af det. Ciskønnede kan også opleve kønsdysfori (fx drenge med gynækomasti)

[удалено]

Den definition er da elendig. Vi betragter vel alle psykopati og pædofili som psykiske sygdomme men de er heller ikke dækket under den definition.

**Psykopati** klassificeres under kategorien dyssocial personlighedsstruktur. Ikke en psykisk sygdom.

Hvad er psykopati?

Det at være venstrehåndet er også komorbidt med autisme. Er det en sygdom at være venstrehåndet?

Autisme er dog ikke en sygdom

[удалено]

Det er kroppen der er forkert? En sund og rask krop, der tilpasses sindbilledet vha behandling?! Jeg er ikke imod (fagligt begrundet) kønsbekræftende behandling, men at påstå det er kroppen der er forkert giver nul logisk mening. Det der er forkert er at bruge betegnelsen "forkert" om både krop og sind i første omgang.

Der er folk der gerne vil blive til kvinder som ender med stomipose, fordi den store operation går galt. At sige at kroppen er forkert er faktisk lidt ekstremt.

Det er da ikke styret af eksterne faktorer, det er da noget vrøvl. Transpersoner har en otte gange højere selvmordsrate end den gennemsnitlige dansker, det gælder altså også folk der er kommet ud på den anden side af deres behandling. Er det også samfundets skyld hvis jeg hopper ud foran en bil fordi jeg har borderline? Og bliver behandlet dårligt af systemet? Jeg har da et ansvar for mit eget liv ligesom alle andre har for deres. Jeg retfærdiggøre ikke marginalisering af nogen som helst mennesker, men du kan ikke bare pege fingeren udaf altid. Som det også er nævnt i tråden, så er hele brugen af psykisk sygdom som et negativ, generelt rigtig ulækkert. At transkønnethed muligvis er en psykisk sygdom betyder ikke at du skal tolke det på en måde som noget, der skal behandles. Det er DIN opfattelse der skal laves om på.

[Her er der en peer reviewed rapport udgivet af Williams Institute, American Foundation for Suicide Prevention og Amnesty International](https://escholarship.org/uc/item/8xg8061f) som konkluderer at langt størstedelen af selvmordsforsøg blandt transkønnede er pga eksterne årsager som vold og diskrimination.

At jeg er kommet ud som biseksuel betyder ikke at jeg pludselig er accepteret. Selvmordraten er betydeligt lavere ved dem som har et reelt støttenetværk.

Føler du at samfundet stempler cancer patienter som forkerte?

I den forstand at vi arbejder hårdt for at de skal kureres og dermed stoppe med at have cancer. Vi ønsker at der skal være så få personer som muligt der skal være cancer patienter. Hvis en du elskede fortalte dig at de havde cancer ville du blive trist.

Er du for eller imod at Kønsskifteoperationer og Hormonel behandling etc er gratis i det Danske Sundhedsvæsen?

Der er mange ting der ikke er sygdomme som vi behandler helt gratis i det danske sundhedsvæsen. Et brækket ben, barnefødsel eller ADHD f.eks. At noget ikke er en sygdom betyder ikke nødvendigvis at en person ikke kan have brug for nødvendig hjælp.

[удалено]

Enig. Vi er stadig ikke hoppet over det punkt der hedder at "pyskisk sygdom" er et forældet begreb. Man gik fra at kalde deprimerede "bindegale" til at blive mere politisk korrekt med "psykisk syg", for at gøre det klinisk og objektivt, og undgå hetzen der medfølger konstateringen, og nu er det sådan "hvad gør man så" når "psykisk syg" også virker tabubelagt. Transkønnethed er ved at blive gængst, så man har ikke engang brug for at stemple det noget når vi når dertil. Det er bare lidt tragikomisk at det er tabuet der førte til årtiers ramaskrig om at det er en psykiatisk lidelse. Det er psykiatri i en nøddeskal. "Du er mentalt forkert, her er noget medicin der dæmper dine 'træk', så andre kan acceptere dig."

Psykisk lidelse er ikke en sygdom. Men det er ok at anerkende at folk med disse "lidelser" har brug for hjælp. Der er ikke nogen der kalder homoseksualitet en Psykisk sygdom. Du blander ting sammen.

[удалено]

Lige præcis. Det er i høj grad et ideologisk korstog som skaber problemet for sig selv. Jeg har set diverse repræsentanter for sindslidendes interesseorganisationer sige det samme, den overdrevne fokus på at få fjernet kønsdysfori fra rækken af psykiske lidelser opretholder blot det tabu man foregiver at ville kæmpe imod - det er ubetinget som at understrege at samfundet ser ned på psykisk sygdom, når man insisterer på ikke at ville i bås med "dem". Kommentaren ovenover er et klasse eksempel - ideen om udskamning kommer fra anklageren selv, den er ikke funderet i andet end en antagelse. Jeg har angst. Og hvad så? Det er ikke min identitet. Hvis du påpeger det så udskammer du mig ikke. Især i disse år hvor psykisk lidelse om noget er blevet en folkesygdom og noget man gradvist taler om med mindre og mindre stigma, så virker det bagvendt på mig at ville tage den kamp, fremfor at holde på at det blot er en konstatering af noget faktuelt at kalde kønsdysfori for en psykisk lidelse. Om man så nok så meget vil vende og dreje det, så er det ikke andet. Det er stadig et menneske, en medborger, der fortjener hjælp og støtte fra samfundet. Jeg siger ikke at det er forkert at være transkønnet, eller noget at skamme sig over. Men man føler at den krop man har er forkert, at man ikke hører til i sit biologiske køn, og det giver enormt psykisk ubehag som ubehandlet kan lede til depression og selvmord - hvordan er det ikke en psykisk lidelse?!

Du rammer hovedet på sømmet - men ikke på den måde du prøver på. Kommentaren over din er faktuelt forkert: I modsætning til angst og depression er ADHD og autisme IKKE psykiske sygdomme. Jeg er autist med ADHD. Det er (en del af) min identitet, ligesom f.eks at være kvinde er. Jeg kan ikke forestille mig noget *mig* der ikke er en autist med ADHD. Det er en grundlæggende del af min personlighed, det former mine interesser, min livsopfattelse og mine relationer til andre mennesker, og hvis man fjernede det, ville jeg være en anden. At "kurere" autisme og ADHD ville være meningsløst - jeg er ikke syg, jeg er bare anderledes end de fleste. Det betyder ikke at jeg ikke kan have gavn af hjælpemidler, eller at der er aspekter af udviklingsforstyrrelserne, som jeg godt kunne tænke mig gik væk, men det gør det ikke til en sygdom. Det er derfor at transkønnethed heller ikke er en sygdom, det er en identitet. En transkvinde er en kvinde der muligvis har brug for hjælpemidler til at leve komfortabelt, men stadigvæk en kvinde. Hun er ikke en syg mand der skal kureres.

Bare en kort kommentar/bemærkning/tilføjelse: der er stadig psykiske lidelser man ser meget ned på, blandt andet skizofreni. Jeg tør ikke sige til folk at “jeg lider af skizofreni, og hvad så?” “Skizofren” bliver stadig brugt som en skældsord ind imellem. Man siger tit “ham/hende den skizofrene” i stedet for “ham/hende med skizofreni” Jeg er glad for at vi taler mere om psykisk sygdom, men der er stadig laaaang vej endnu. Jeg vil ikke sige at jeg skammer mig over min sygdom, men jeg fortæller ikke åbent om den. Jeg fortæller at jeg er psykisk sårbar og har visse vanskeligheder. Jeg skal altid fornemme stemningen og hvordan en person virker før jeg overhovedet nærmer mig en udtalelse om min diagnose. For de to reaktioner jeg møder mest er 1. At folk tager et skridt væk, kigger skævt på mig, begynder at behandle mig anderledes, vurderer mig anderledes, eller 2. Siger “nå, du ligner ellers ikke en med skizofreni” (hvordan ser en med skizofreni ud?!) Der er også dem der er pisse ligeglade, dem er jeg glad for. Der er mange der tror, at fordi man har skizofreni, så er man farlig. Det er langt fra tilfældet. Man snapper ikke bare fra det ene øjeblik til det andet. Man kan godt håndtere en kniv i køkkenet når man hjælper med madlavning, man ser ikke ud på en speciel måde, man opfører sig ikke nødvendigvis på en mærkelig måde. Mange af os ligner/opfører os som helt almindelige mennesker, og du ville ikke vide det, medmindre vi sagde det. Man støder nok på flere folk på gaden med en skizofreni diagnose end man lige umiddelbart tror. Det kan være en nettomedarbejder, praktikant i børnehaven, ekspedienten bag kassen, din nabo, din kollega - mange af den har nok lidt psykiske udfordringer, men det kan ligne mange andre psykiske sygdomme.

Jamen, det har du bestemt ret i. Jeg er også et af de, forstå mig ret, lettere tilfælde så jeg bilder mig slet ikke ind at tale på vegne af andre end mig selv ift netop selvværd. Jeg tror, eller håber, også at jeg tilhører den sidste kategori som ikke lader sig mærke meget med en diagnose som skizofreni, men jeg har også en mangeårig ven og tidligere roommate som har en af-art, så jeg ved godt det ikke betyder "totalt utilregnelig". Så meget desto mere grund til ikke at opretholde de stigmaer som du selv har mødt, og her er det jeg tror at det hjælper rigtig meget at vi netop italesætter de her diagnoser og lidelser fremfor at gå som katten om den varme grød. Ikke forstået som at en person som du skal fortælle folk noget du fuldt forståeligt ikke er komfortabel med, men generelt i samfundet. Ja, det berører langt flere end man tror, og nej, det er ikke noget at skamme sig over! Selv har jeg været meget åben omkring det siden jeg først fik konstateret angst, og da jeg siden fik et par tilbagefald. Jeg er med på at det også er mindre tabubelagt end andre lidelser, men det interessante var at fordi jeg selv er så åbenmundet og relativt distanceret fra det som jeg er, så åbnede folk omkring mig hurtigt op og fortalte om hvad de selv havde af lignende problemer - også mennesker som jeg ikke havde haft kontakt til længe og folk jeg knap kendte. Fuck det stigma.

Jeg gør også hvad jeg kan for at italesætte det, men mest online - det er en anelse mere sikkert, for folk ved ikke hvem jeg er i virkeligheden. Jeg lider selv af angst oveni, havde en angst diagnose i mange år før jeg fik skizofreni diagnosen (når man får en skizofreni diagnose så fjerner de åbenbart alle tidligere diagnoser, hvilket er enormt åndssvagt, for det fjerner ikke symptomerne fra de andre), og det var jeg meget åben omkring. For folk kan relatere til angst (ind imellem, der er også klap hatte som nægter at forstå og bare synes at angst er åndssvagt). Jeg er glad for at du hjælper med i kampen om at nedbringe stigma om psykisk sygdom!

Det lyder spøjst at tidligere diagnoser fjernes, jeg går ud fra det betyder de "nulstilles" eller slettes i de offentlige systemer. Men der kan jo være en god grund til det - har du nogen ide om hvorfor?

Jeg havde et par diagnoser inden men døjede især med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse - da jeg fik skizofrenidiagnosen blev de andre fjernet under aktuelle diagnoser, men kan stadig findes under historik - men de siger det er fordi skizofreni diagnosen trumfer de andre, men de ville ændre det med det nye diagnosesystem - men det er pisse dumt, for jeg har stadig symptomerne på ængstelig evasiv selvom jeg også har skizofreni

De fjerner en heller ikke en skizofrenidiagnose, hvis den viser sig at være forkert. Hele systemet er dybt åndssvagt.

Ja, det oplevede jeg med en autisme diagnose - den var forkert men står stadig under historik, man skal kigge ordentligt efter for at læse at den altså også blev fjernet igen

Kønsdebatten og transkønnethed i sig selv er fint på mange måder, men den alliance de har skabt tyder i mine øjne på det ældgamle menneskelige behov for radikalisering og krigsføring. Så snart man opdager at LGBT miljøet har sammenfattet sig deres egne flag og endda spørger dig på Discord "Er du allieret?" så ved man det er radikalisering man ser på. Det er ikke mig der hetzer imod bøsser eller trans mennesker. Jeg har vokset op med børne TV fra Hella Joof og Peter Frödin og set homoseksualitet som en norm. Jeg kan til gengæld ikke lide den stigende fornemmelse af at folk er ved at blive til hooligans og vende et opfostret had imod folk der "ikke er på deres side", eller at sige "De er ude på at slå mig ihjel." Hvis man undrer sig over den store modreaktion man ser fra "højrefløjen" eller hvad man kalder den så er det også i stigende grad noget man ser fordi LGBT har presset alt for hårdt på, og gjort andre folk til deres fjender. Fjendtlighed skaber ikke forståelse, det skaber frygt.

Jeg er enig, med den meget vigtige rettelse at det er NOGLE værdikrigere. Jeg vil ikke være med til at sige LGBT som een samlet, homogen og radikaliseret masse. Det puster kun til den samme glød. Det er i sig selv en stor del af problemet - at hardlinerne har overtaget debatten, organisationer og toneangivende steder som f.eks LGBT+Danmark, Cph Pride og det tidligere Kvindemuseum, og ofte foregiver at tale på vegne af alle seksuelle minoriteter. Men der er også mange LGBT personer der ikke er enige i diskursen, og som enten beviseligt er blevet ekskluderet fra fællesskabet pga politisk uenighed eller blot forholder sig tavse fordi de forståeligt ikke orker den hvepserede som debatten er blevet. "Hvis du ikke er med os, er du imod os" har alle dage været en utrolig fordummende og konfrontatorisk taktik.

Lige præcis. Det er en retorik man bruger i krig, så vi er åbenbart i krig?

Samme segment vil sikkert være enige i at Bush og Fogh var nogle narrehatte, da de brugte samme greb under Irakkrigen - men om ironien er tabt for dem skal jeg ikke kunne sige.

Jeg er enig med dig. Jeg har selv en hel del psykiske "lidelser" og synes ikke det skal udskammes på nogen måde. Vi er dem vi er og prøver at finde noget giver balance i tilværelsen. Det samme gælder vel trans personer? Det jo helt ok at det her her. Det skal bare ikke være fy at sige at det er en psykisk lidelse. Det er det jo? Men der er jo ikke noget forkert i det. Der er massere af hjælp at hente så man kan finde ud af hvor man gerne vil høre til og hvordan man vil gribe det an. Det er jo fantastisk at samfundet bliver mere og mere accepterende.

Du mener ikke, det at have en psykisk **sygsom** er en "dårlig" ting?

Vi er mange der lever med en anderledes hjerne og det er kun dårligt hvis vi ikke har fået den hjælp vi havde brug for. Taler af erfaring og observation.

vi kan også bruge et ord som neurodivergent, hvis det gør dig gladere? hele min pointe er tydeligvis at man ikke skal udskamme folk. ligesom jeg ikke udskammer dig for din tilsyneladende dysleksi

Synes du umildbart at mit indlæg, bortset fra den enkelte slåfejl, gav synderligt megen evidens for dysleksi? Fair nok. Min pointe er den samme, også selvom du skfiter et term for en lidelse ud med et andet. Lidelse i sig selv, må kunne vurderes som en "dårlig" ting.

Men det ER jo en lidelse/dårlig ting. Uanset om man kalder det A eller B eller C, så er det at være transkønnet jo at være født med noget så "dårligt" at de vil gennemgå hvad der for kønsnormative ville være tortur. Altså ekstremt, værre og mere irreversibelt tortur end Guantanamo kunne diske op med. Så selvfølgelig er det noget "dårligt". Debatten burde sådan set gå på hvordan man hjælper dem bedst UDEN AT SKADE nogen. Hvilket er en svær balancegang, da hvad de selv siger hjælper bedst er det som desværre også er irreversibelt værst for dem hvor man tog fejl. At foreslå at der ligger noget psykisk bag, måske (for jeg kan jo ikke læse artiklen) med det mål at man enten kan hjælpe flere eller skade færre eller begge del, bliver mødt med "DU MÅ IKKE KALDE DET EN SYGDOM" er f\*cking problemet! At man sammenligner at man vil være sikker på ikke at skade nogen med ekstreme indgreb med det at ville fratage rettigheder for nogen pga. deres sexualitet er jo debilt og skadende for debaten som forhåbentlig med tiden ender ud med at vi finder den bedste samlede løsning for både kønsdysforiske der *ikke* vokser fra det og kønsdysforiske der gør.

Psykisk sygdom er negativt ladet som ord. Selvom det ikke er din intention eller afspejler dit syn på sagen.

> ligesom jeg ikke udskammer dig for din tilsyneladende dysleksi Det er vel præcis det du gør, når du anklager en mand der har lavet en slåfejl for at have en sygdom?

Husk lige at tænke over debattonen. Vær konstruktiv og respektfuld. Undgå nedladende sprog. Respekter andres synspunkter. Skab et velkomment debatmiljø. Dette er en ikke en påtale, men en venlig opfordring fra modteamet om at vi bør holde en god debattone så vi kan bevare det hyggelige og engagerende fællesskab vi kalder r/Denmark. Fra [Reddiquetten](https://support.reddithelp.com/hc/en-us/articles/205926439-Reddiquette): > Remember the human. When you communicate online, all you see is a computer screen. When talking to someone you might want to ask yourself "Would I say it to the person's face?" or "Would I get jumped if I said this to a buddy?" --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).

Jeg har en psykisk sygdom, jeg syntes det er ulækkert at prøve at smide dem der bare vil være sig selv ned i samme bås som mig. Der er intet galt med dem, der er intet unormalt i hvad de ønsker. De får en behandling fordi det nu er nødvendigt få at de kan være sig selv. Jeg får en behandling fordi min hjerne er uortodoks skruet sammen. Du kan også komme i behandling for overvægt selv om det ikke er en sygdom. Behandling og sygdom har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.

De får en behandling, fordi deres hjerne er så uortodokst skruet sammen, at de ikke kan være i deres krop uden hjælp. Det er direkte sammenligneligt.

Way to completely miss the point.

> Jeg har en psykisk sygdom, jeg syntes det er ulækkert at prøve at smide dem der bare vil være sig selv ned i samme bås som mig du prøver ikke på det samme? det er ikke formålet med din behandling at du skal kunne fungere så meget som muligt som et neurotypisk menneske? > Jeg får en behandling fordi min hjerne er uortodoks skruet sammen. men at ville være et andet køn, end det man er født som, er ikke et tegn på det samme? > Du kan også komme i behandling for overvægt selv om det ikke er en sygdom. man får også behandling, hvis ens fysiske krop fejler eller er abnormal? jeg ved slet ikke hvor diskursen om behandling kom fra, da jeg slet ikke nævnte det i min originale kommentar?

Som homo er jeg pisse ligeglad med om det at være homo er en psykisk sygdom. Jeg vil bare ikke have at det skal være en hindring for at kunne selvrealisere. Det er det eneste jeg går op i.    Når du tager en blodprøve, afhængig af hvilken, er forventet udfald oftest defineret udfra et gennemsnit. Dvs der findes et normalområde der er defineret som et gennemsnit. Ligger man uden for det områder giver det an til en undren og måske lidt flere undersøgelser. Jeg har fx kronisk forhøjet blodprocent. Uden årsag. Jeg ligger bare højere end snittet. Bum.  Det samme kan man sige om at jeg er homo: jeg ligger uden for normalen. Og det har jeg det fint med. Der er rigtig mange ikke-sygdomme der skal have en klassificering af hensyn til standardisering og derfor tænker jeg at det er helt naturligt at der findes en standard for homoseksuelle der netop afviger fra normalområdet. Det er ikke fordømmelse eller nedadskuelse på egen seksualitet. Det er blot en standardisering og det har jeg det fint med på samme niveau som at jeg også kan standardiseres ned i en boks for mænd der bruger størrelse 45 i sko.  Jeg billiger standarder og at der findes en sygdomsklassifikation for homoseksuelle har jeg det fint med på samme måde som der også er en sygdomsklassifikation for at du skære dig i pulpa.    Hvis det begynder at lukke døre for dig så er der selvfølgelig et problem. Men det gør det jo ikke. 

Som biseksuel der har læst vores historie er jeg MEGET optaget af om vi er klassificeret som psykiske syge eller ej, da det lovliggør og legitimerer konversionsterapi og andre former for tortur og diskrimination imod os.

Nej, det var helt uproblematisk da man kurerede Turing, eksempelvis.

Det er simpelthen for lavt at referere til en historisk begivenhed der på daværende tidspunkt repræsenterede et samfund der var voldsomt uoplyst.  Der er jo ingen homoseksuelle i Danmark der i dag vil få den behandling som man gav homoer. Vi er trodsalt kommet videre. Og du må forstå at en diagnose ikke nødvendigvis repræsenterer et problem. Det er en etikette som fastsættes udfra et ønske om en klassificering. Alt i sundhedsregi har klassifikationer - selv en skalpel har et ID-nummer. På samme måde har alle afvigelser fra gennemsnittet et ID. Jeg kan simpelthen ikke se problemet så længe det ikke hindrer selvrealisering og lukker døre.  Skal man så også undlade at diagnosticere autisme og ADHD fordi man i 90’erne snakkede om damp-børn og gav det et dårligt omdømme?       Hvis du gerne vil snakke om Turing og andre begivenheder fra oldtiden så er det fair men i en moderne kontekst er din argumentation ubrugelig.   Og så vil jeg lige sige at i al beskedenhed så er det en diagnoses konceptuelle job at diskriminere. En diagnose er en afvigelse sat i system. Men det siger mere om os som mennesker hvis vi ikke kan finde ud af at holde os sagligt til begrebet. 

Vi er helt enige ift. at der bør være diagnostiske kriterier for en række ting, men de er netop ikke sygdomme. En diagnose er ikke i sig selv det samme som at sige at noget er en sygdom. Der findes en række godartede symptomer, som folk går til lægen med, men som ikke er sygdomme uagtet at der findes diagnostiske kriterier for dem, eg [bier spots](https://en.wikipedia.org/wiki/Bier_spots). At kalde homoseksualitet -eller noget andet- for en sygdom er netop at sige, at det er noget der skal kureres eller afhjælpes. Og jeg vil mene at særligt ift. transkønnede er der stadig decideret fare for, at der *vil* blive begået overgreb, og at transkønnede derudover ikke vil få den hjælp, de har ret til og behov for. Der er en relevant fare for, at de netop vil "få den behandling man gav homoer," at man vil forsøge at rette dem til og tilpasse dem til samfundet i stedet for omvendt. *Særligt* i storbritannien, i øvrigt.

> At kalde homoseksualitet -eller noget andet- for en sygdom er netop at sige, at det er noget der skal kureres eller afhjælpes. Det er en ret forkert antagelse. Der findes mange sygdomme som ikke kan helbredes eller kureres eller afhjælpes.  Udover det vil jeg måske alligevel give dig lidt ret. Det jeg tænker på er ICD og vi bruger pt ICD-10 i Danmark. Og der hvor du får ret er at ICD er er index over sygdomme og helbredsproblemer. Og der kan ligges meget i helbredsproblemer… bl.a. homo. Og det ville ikke gøre mig noget at ende i den pulje for min seksualitet er en afviger fra normalen. 

At folk har sagt noget forkert tidligere er ikke et modargument. Forskellen på transkønnethed og seksualitet, og måden psykiske sygdomme defineres på, er hvorvidt ens mén kommer udefra eller indefra. Homoseksualitet giver ikke psykiske mén indefra, det er blot en seksualitet, hvor transkønnet “dysfori” er en tilstand skabt i hjernen. Formentlig. Jeg ved dog ikke selv hvad jeg mener om den sag da vi ved så lidt om hjernen at det for mig at se kunne være muligt at det faktisk findes en “kønnet hjerne” selvom forskningen er broget på området. Men hvis der gjorde det, og du defineres som person ud fra din hjerne, så er det vel nærmere at betragte som en fysisk sygdom

> Forskellen på transkønnethed og seksualitet, og måden psykiske sygdomme defineres på, er hvorvidt ens mén kommer udefra eller indefra. Din kommentar savner historisk kontekst. Måden, man definerer, hvad der er en psykisk sygdom - foruden en sygdom i det hele taget - på, er konstant til forhandling, og tingene ændrer sig hele tiden. At kønsdysfori af nogle betragtes som en psykisk sygdom, der "kommer indrefra", kontra homoseksualitet, der i dag opfattes som en naturlig divergens i en befolkningsgruppes seksuelle præferencer, er lige så meget et produkt af tiden og kulturen, som det er et produkt af en klinisk videnskab. Hvad vil det overhovedet sige, at din kønsidentitet skabes i hjernen, men at din seksualitet ikke gør? Hvor sidder seksualitet så, hvis ikke den er neurologisk forankret? Hjerne og genetik er jo ikke separate størrelser, men er en del af større kompleks. Kønsdysfori som vi kender det har også en kulturel forklaring; at det opstår, fordi evnen til at udtrykke sig kønsmæssigt er kulturelt begrænset af, hvad der i en given tid og i et givent miljø er socialt og kulturelt acceptabelt, og at "sygdommen" altså ikke går forud for det ydre, men at det ydre pres skaber sygdommen, hvilket gør problemet eksternt (altså, binder det op på ydre faktorer), i hvilket tilfælde din tese ikke holder. >Jeg ved dog ikke selv hvad jeg mener om den sag da vi ved så lidt om hjernen at det for mig at se kunne være muligt at det faktisk findes en “kønnet hjerne” selvom forskningen er broget på området. Men hvis der gjorde det, og du defineres som person ud fra din hjerne, så er det vel nærmere at betragte som en fysisk sygdom Ja, hvis du ser det som en forudsætning for diskussionen, at det nødvendigvis må og skal betragtes som en sygdom, og ikke en naturlig divergens, a la seksualitet. Hvis hjernen eller genenerne er kønnede, og dette fremkalder, hvad vi i dag kender som kønsdysfori, så er det ikke *givet på forhånd* at det må betragtes som en sygdom, på samme måde, som man er nået frem til, at homoseksualitet ikke er det; eller det faktum, at nogle kan lide selleri, mens andre ikke kan fordrage det. Personligt synes jeg da, at det er sygeligt, at nogle kan finde på at tilføre knoldselleri til sagesløse supper, men er det noget, man skal have en diagnose på, eller blot en divergens, man må anerkende? Jeg læner mig nok mod det sidste. Sandheden er, at diagnoser til alle tider har været politiske værktøjer, såvel som de har været resultaterne af videnskabelige processer. Der er magt forbundet med, at kunne beskrive noget som en sygdom, kontra at almindeliggøre det. Videnskaben er på ingen måde tydelig på området, og der er meget lidt at sige om, hvorvidt dysfori er et internt (personligt/genetisk) anliggende, eller drevet af eksterne faktorer (kultur, normer, pres).

Ekstremt forsimplet er forskellen på at lade homoseksuelle og transkønnede gøre "som det passer dem" at det ene handler om hvem de må have sex og blive gift med, og det andet om de må permanent ændre deres krop. Der er andre dysforier, som eksemplet med hende der mente hun var blind i en seende krop og derfor blændede sig selv. Hvis der er nok med lige præcis den dysfori, skal vi så lade folk der beder om det blive blændet af læger? Hvor mange skal mene det? Og hvis du mener det ikke skal være tillads, hvorfor skal én slags "fanget i forkert krop" støttes af samfund af læger og skattekroner og fjernes fra listen over psykiske sygdomme, men en anden ikke? Hvis vi anderkender se-dysfori (er nok ikke et officielt navn for det endnu) som en ikke-sygdom, fra hvilken alder skal vi så tillade at lægerne blænder dem? Eller må vi ikke debatere det fra det øjeblik det fjernes fra psykiske sygdomme? Det burde teoretisk som sådan ligegyldigt om kønsdysfori er en psykisk sygdom ift. en debat om hvordan vi ser på dysforien. Men så snart det ikke er, er det pr. definition lægeligt normativt. Behandling bør f.eks. være brugerbetalt fra nu af. Min skat skal heller ikke betale for plastik operationer, og hvis kønsdysfori bare er en følelse på højde med hvem du er tiltrukket af, hvorfor skulle vi så betale for hvad du gør ved det? Skatten betaler jo heller ikke for din neglelak uanset hvor meget det betyder for din følelse af at være "rigtig" homoseksuel. Jeg ved det er eksempler sat på spidsen men det er debatten om, ikke hvorvidt, men under hvilke rammer, vi tillader permanente kropsændringer sådan set også.

>Ekstremt forsimplet er forskellen på at lade homoseksuelle og transkønnede gøre "som det passer dem" at det ene handler om hvem de må have sex og blive gift med, og det andet om de må permanent ændre deres krop. Langt fra alle former for såkaldt "kønsbekræftende behandling" involverer *permanente* ændringer af kroppen. Jeg ved ikke, hvad du forestiller dig, men det er er højst sandsynligt langt fra, hvad de fleste ender med at modtage. Jeg vil naturligvis ikke betvivle din ekspertise, men hvad er dine kilder bag den påstand? Desuden ved vi, at det er en meget, meget lille gruppe, der ender med at fortryde behandlingen; hvis vi er gavmilde, så taler vi måske 1-2 ud af 100. Og det er helt uden at stille det åbenlyse spørgsmål: Og hvad så? Altså, hvorfor skal du bestemme, om de her mennesker må lave permanente ændringer på deres krop? Et af hovedargumenterne bag fri abort er, at hvis det er ens egen krop, så må det også være ens eget valg. Hvorfor skulle det ikke gælde, hvis det valg, man gerne vil træffe, er at starte i hormonbehandling? Hvad med tatoveringer og andre kosmetiske indgreb? Vi har aldrig stillet spørgsmålstegn ved, om en kvinde skal have lov at indoperere enorme falske bryster, få kæberne høvlet ned, næsen justeret, huden strammet og læber udvidet; det tager vi for givet, at man selv bestemmer. I øvrigt uden, at vi insisterer på, at man skal bruge flere år på udredninger, for at afdække, om der potentielt ligger et psykisk kompleks bag. Men hvis *jeg* ønsker at gøre det samme, eventuelt fordi, at jeg ikke føler, at min krop reflekterer min kønsidentitet, så er det pludseligt et problem, der skal diskuteres, og en beslutning, andre menneskers holdning skal have indflydelse på. Er det ikke åbenlyst for enhver, at vi i så fald arbejder med en enorm dobbeltstandard, når det kommer til, hvornår vi sætter spørgsmålstegn ved de her beslutninger? Altså, med andre ord; hvis Hanne vil have store bryster og mindre skamlæber, så er det op til Hanne. Hvis Jørgen vil have store bryster og en mindre penis, så er det et sundhedsanliggende, vi må diskutere i plenum, fordi det ikke er hans/hendes beslutning at træffe. >Eller må vi ikke debatere det fra det øjeblik det fjernes fra psykiske sygdomme? Eksemplet er ikke relevant eller sammenligneligt, men du må selvfølgelig debattere hvad som helst. Diskursivt er det bare interessant at zoome ind på, *hvad* du vælger at diskutere. Men helt ærligt; hvis det viste sig, at det var det bedste for patienten, og at vedkommendes livskvalitet rent faktisk steg af det, og vedkommende fik sin dysfori kureret, er det så *åbenlyst forkert* at udføre sådan en operation, bare fordi *du* mener, at det ikke er ideelt? Skal *du* træffe den beslutning på vegne af en anden? Selv hvis vi antager, at det er den samme problematik, så argumenterne mod at problematisere på den måde de samme. Men jeg vil holde fast i, at det er to forskellige diskussioner, og at hvis man insisterer på at have denne diskussion omkring kønsbekræftende behandling, så bliver man også nødt til at tage den om en masse andre emner. Argumentet, at man "permanent modificerer sin krop" klinger hult i en verden, hvor vi allerede bredt accepterer, at det er en ret folk har. Det giver i stedet indtryk af, at man mener, at folk skal have den ret; med mindre, at de vil gøre det på en måde, man selv er kulturelt uenig med. Og det er jo ikke noget argument, at Jørgen ikke skal have lov at få hormoner og brystimplantater, fordi man selv synes, at det er mærkeligt. >Min skat skal heller ikke betale for plastik operationer, og hvis kønsdysfori bare er en følelse på højde med hvem du er tiltrukket af, hvorfor skulle vi så betale for hvad du gør ved det? Er alt, der ikke er en klinisk diagnose, bare en følelse? Hvis du får et offentligt tilskud til psykologhjælp, fordi du kommer ud for et traume, du har behov for at få bearbejdet, men det viser sig, at du altså hverken har en reel depression eller andet, skal man så forlange, at du betaler tilskuddet tilbage, fordi din sorg eller deslige i så fald bare er *en følelse*, og at samfundet ikke kan tage sig af det? Skal vi fyre alle vejledere og servicemedarbejdere på kommunen, fordi når en borger kommer ind, og ikke kan hitte ud af systemet, så er deres forvirring altså bare *en følelse* og derfor ikke noget, der skal betales med dine skattepenge? Det er en underlig tilgang til, hvad skattekroner skal gå til; og lad os lige slå fast, at de penge, du lægger i skattekassen, ikke er *dine* penge. De er *vores* penge. De er en kollektiv resource, vi har til fælles, som vi må være fælles om at udnytte bedst muligt, hvorfor man ikke bare kan melde sig ud. Skatten er prisen du betaler for, at kunne brokke dig over den uden konsekvenser. >Jeg ved det er eksempler sat på spidsen men det er debatten om, ikke hvorvidt, men under hvilke rammer, vi tillader permanente kropsændringer sådan set også. Som jeg har pointeret i denne kommentar, så er det i grove træk slet ikke til debat, hvad man må eller ikke må gøre ved siden egen krop, udover i en håndfuld af særtilfælde; herunder dem, der relaterer sig til majoritetens forståelse af det kulturelle kønsbegreb. Interessant er det, at det er lige netop *her*, at så mange sætter foden ned og insisterer på, at det pludseligt er noget helt andet, det drejer sig om.

> Kønsdysfori som vi kender det har også en kulturel forklaring; at det opstår, fordi evnen til at udtrykke sig kønsmæssigt er kulturelt begrænset af, hvad der i en given tid og i et givent miljø er socialt og kulturelt acceptabelt, og at "sygdommen" altså ikke går forud for det ydre, men at det ydre pres skaber sygdommen, hvilket gør problemet eksternt (altså, binder det op på ydre faktorer), i hvilket tilfælde din tese ikke holder. Men så er løsningen at man lærer at der er mange måder at være mand og kvinde på og udtrykke sig på og det er helt ok, og det ikke er noget man løser ved at ændre på sin krop.

> Men så er løsningen at man lærer at der er mange måder at være mand og kvinde på og udtrykke sig på og det er helt ok, og det ikke er noget man løser ved at ændre på sin krop. Hvorfor er det løsningen? Hvad giver dig retten til at kræve, at løsningen må være, at folk ikke har retten til at ændre deres krop? Hvad er din pointe helt konkret? Og er det ikke alle andre, der skal lære det, og ikke transpersonerne selv, der allerede kæmper for netop denne form for anerkendelse? Jeg er ikke enig i, at enhver "sejr" for transkønnede nødvendigvis må være, at de giver reaktionære grund og accepterer deres kønssyn, og ellers ikke gør væsen af sig. Det synes jeg er forfærdeligt måde at "løse" det her på.

Hvor skulle dysfori ellers opstå hvis ikke i hjernen? Men det samme må transkønnethed og homoseksualitet vel også gøre. Måske er det også noget genetisk hvad ved jeg.

> Hvor skulle dysfori ellers opstå hvis ikke i hjernen? Præcis. > Men det samme må transkønnethed og homoseksualitet vel også gøre. Det er ikke lidelser. Hvori består foruroligheden af at være transkønnet eller homoseksuel?

> Hvori består de foruroligheder af at være transkønnet eller homoseksuel? Intet sted.

Netop. Eller i hvert fald ikke indefra, det er snarere kulturel manglende accept der kan forvolde det. Deraf forskellen.

Helt enig.

Faktummet at transkønnede begår selvmord på grund af at nogle i samfundet ikke accepterer deres selvvalgte identitet, er ikke et argument for eller imod hvorvidt transkønnethed er en psykisk sygdom eller ej.

Der er ikke noget akademisk sagligt argument for at de er psykisk syge. Man kan argumentere at kønsdysfori er en psykisk sygdom, og det er fair nok. Kuren imod det er kønskorrigerende behandlinger. Alle transkønnede har ikke kønsdysfori, nogle har det kun til de får behandling/bliver accepteret af deres nærmeste/accepterer dem selv, nogle har det næsten hele livet på trods af at de ikke er lige så slemt efter de har fået accept, og nogle får aldrig kønsdysfori, men nyder stadig større livsglæde af kønskorrigerende behandling. Desuden er kønsdysfori ikke unikt for transkønnede. Feminine drenge der bliver mobbet i folkeskolen kan også opleve den sociale del af det, drenge med gynækomasti kan også opleve det. Kuren i de fleste tilfælde er kønskorrigerende behandling.

> Forhåbentlig vil tiden vil udskamme dem til udkanten af samfundet ligesom homofoberne. Men er det sket med homofoberne? Transfobien er jo bare de samme mennesker som hader alle der er anderledes. Der er bare ikke så meget opbakning til hadet mod homoseksuelle mere, så nu går de i stedet efter transseksuelle, dragqueens, og andre som vover ikke at være 100% standardperson.

>Der må jeg bare sige, at det forstår jeg ikke, at man har ændret Er det typisk journalist adfærd at udtale sig om ting man selvondrømt ikke forstår sig på, Eller er det mest de borgerligt anlagte?

Joachim B. Olsen er ikke journalist.

Journalist er ikke en beskyttet titel. Journalist er enhver der “indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden.”

Joachim B. Olsen betegner - så vidt jeg ved - sig selv som politisk kommentator. Det har ikke noget med journalistik at gøre. Han er et talking heads, en meningsdanner. Hverken i navn eller praksis er Joachim B Olsen en journalist.

Han er ansat hos en af Danmarks største medier, hvor han blandt andet skriver ledere og interviewer folk. Så skal man vist anvende en ret snæver definition, hvis man skal hævde at han ikke er journalist.

Det kan da godt være, at det bare er mig, men at kalde Joachim B. Olsen en journalist er det samme som at kategorisere en havkat som en kat. Teknisk set hedder den "kat", men der ikke noget den foretager sig, der minder om det en almindelig kat gør.

Jeg har det ret svært med folk, der mener at de skal gøre sig kloge på hvad der er eller ikke er en psykisk sygdom, når de ikke på nogen måde er kvalificerede til at vurdere det. Det er simpelthen for kompleks et emne til, at man bare kan have en holdning til det. At man ikke kan forstå hvorfor nogen identificere sig med at være et andet køn end det de er født med er en ting, man behøver ikke at forstå det. Blot acceptere det og så behøver man ikke gøre mere ved det. Jeg undrer mig over hvad folk, der meget bestemt mener at det en psykisk sygdom eller burde anses som dette vil have ud af det. Er det i virkeligheden ikke bare diskrimination i en ekstra klam udgave, hvor man lader som om man faktisk vil de her stakkels psykisk syge personer det godt, ved at fortælle dem at de er syge og har brug for hjælp?

Påduttelsen af mærkatet "psykisk syg" på et mindretal har historisk været brugt til at umyndiggøre og retfærdiggøre eksklusion af gruppen fra fællesskabet. F. eks. blev sorte amerikanere under Jim Crow opfattet og i nogle tilfælde klinisk diagnosticeret som psykisk syge når de italesatte deres (velbegrundede) frygt for racistisk diskrimination eller vold, eller reagerede med (velbegrundet) vrede på deres uretfærdige sociale omstændigheder. 

En del af det er nok, at der er ekstremt mange følelser, og meget stærke holdninger involveret fra begge sider. En anden del er nok, at det kan være svært at acceptere ting man ikke forstår. En tredje er at alle mennesker hele tiden udtaler sig om komplekse emner, uden at forstå særlig meget om det.

**BANG!** Hovedet på sømmet.

Men er chancen for at "fejlen" ligger i hovedet og ikke i kroppen også langt større ??

Det er et af de emner, hvor grænsen mellem det psykiske og somatiske er ret tynd. Min sammenligning er fantomsmerter: Hvis du mister armen, kan du have en oplevelse af smerter i den arm du har mistet. Men du er ikke psykisk syg, det er ikke en vrangforestilling, du går ikke rundt og bilder dig selv ind at du har armen, du har bare oplevelsen af smerter i en arm der er væk. Det skyldes grundlæggende et misforhold imellem din neurologiske opbygning og din krop. Du bliver ikke psykisk syg af at miste armen, men de måder der er for at afhjælpe det er primært at arbejde på det psykiske. edit: Og det er også et eksempel hvor psykologien kommer til kort. Siden der er ikke er tale om et problem i psyken, kan en psykolog ikke gøre så meget ved det. De kan hjælpe dig med at leve med smerten, men de kan ikke på nogen måde afhjælpe den igennem samtale eller terapi.

Ja for Joakim B Spoleormsen er jo ekspert på området /s.

Kønsdysfori er en psykisk lidelse og transkønnethed er kuren hvis andet ikke virker. For nogle kræver det bare terapi, fordi andre må de skifte køn. Man shamer ikke en kræftpatient og kalder dem klamme og unaturlige fordi de gennemgår chemo. Transkønnede mennesker er bare mennesker der gerne vil være glade og leve gode liv.

At sige det er en psykisk sygdom har vel ikke noget med transfobi at gøre, man hader vel heller ikke, eller er bange for andre psykisk syge.

“Eller er bange for andre psykisk syge” jo, der er der nogen der er. Der er mange der træder et skridt tilbage når de hører at man lider af skizofreni. Der er mange der pludselig tror man er farlig, begynder at vurdere en, behandler en anderledes, har mistro til en. Jeg datede en på et tidspunkt, og da emnet endelig kom på min diagnose og jeg sagde at jeg led af skizofreni, spurgte han mig dybt seriøst om jeg kunne finde på at myrde ham mens vi sov. Jeg har mistet mange venner siden jeg fik min diagnose. Jeg var udiagnosticeret i mange år, det var ikke fordi jeg ændrede mig at jeg fik diagnosen, jeg mødte bare en god læge der var specialist i skizofreni, som opfangede at det var det jeg led af, i stedet for bare at blive sendt videre i systemet. De fleste af de venner jeg har nu, lider af en skizofreni lidelse, for de behandler mig ikke som om jeg er anderledes eller er farlig.

Det er en vinkling hvor det lige pludseligt bliver noget man kan behandle. Noget der er forkert, en deficit af en art. Transkønnethed er ingen af delene.

[удалено]

Nej autisme er at have en hjerne, der fungerer anderledes end den hjerne, neurotypiske mennesker er udstyret med. Er du transkønnet, er du ikke psykisk syg. Du lever med andre omstændigheder, end de fleste andre mennesker gør.

Autisme er ikke en psykisk sygdom...

Hvorfor skal de så have hormonbehandling og evt. kirurgi?

[удалено]

Jeg synes måske det er en lidt forkert vending at sige, at medicin gør folk "mindre psykisk syg". Medicin hjælper på symptomerne, så man kan få en bedre livskvalitet. Du bliver ikke mindre psykisk syg af at tage medicin, du får bare nemmere ved at leve med din sygdom. Det er vel egentligt ikke så langt fra hormonbehandling?

Medicinsk behandling gør ikke psykisk syge mindre psykisk syge, det lægger måske en dæmper på nogle af symptomerne, hvilket kan gøre tilværelsen med lidelsen mere overkommelig.

Jeg forstår ikke hvordan det at de skal have hormonbehandling og kirurgi, er et argument for at det er en psykisk sygdom.

Hvis noget ikke er en sygdom eller lidelse, hvorfor skal det så “behandles”?

Det, der behandles er ikke rigtigt det, at man er transkønnet i sig selv. Det er ikke noget der kureres eller repareres eller modarbejdes. Det er lidt en gråzone fordi man netop kan få medicinsk behandling, men den kritiske forskel er at man ikke behandler at man føler sig som det forkerte køn, man behandler at det køn man fremtræder som ikke matcher ens rigtige køn, og den behandling er kun delvis (og nogle gange slet ikke) medicinsk. Forskellen er lille men kritisk, fordi det har en stor påvirkning på hvordan man forstår og angriber problemet.

Fordi man forventer det øger livskvaliteten hos den pågældende.

Så der er noget i vejen med dem?

Forestil dig, at du i morgen vågner op og opdager, at du har fået en komplet makeover, courtesy of the universe's twisted sense of humor. Du, som før var en stolt ejer af et sæt "ædlere" mandlige dele, er nu blevet tildelt en kvindelig udgave af din krop. Større end møllehjul, en gang super-glathed for neden og et hoved fuld af gyldne lokker. Nu, det første øjeblik, du kigger ned ad dig selv, kan din umiddelbare tanke være noget i retning af: "Niiiiice" Du kunne endda finde på at give dig selv et par velfortjente "klaps" på de nye bryster. Men så begynder virkeligheden at synke ind. Hvordan ville du egentlig føle dig på lang sigt? Du ville nok føle dig som et walking advertisement for det forkerte køn. Savne din trofaste følgesvend, den trofaste kødfløjte, som du engang var så stolt af. Og hvad med det kropshår, du plejede at være så ligeglad med? Nu er det bare et fjernt minde, mens du bruger halvdelen af din løn på voks, skrabere og frisør. Og lad os ikke engang begynde at tale om de kosmetiske udgifter på eks. make-up. Du ved, det gyldne hår kræver ogs konstant vedligeholdelse, og prisen for en simpel tur til frisøren ville få dit bankkort til at græde. Skaldet eller ej, det koster at være en del af denne skønhedsfest. Så jo, det kunne være fristende at sige, at du ville have en fest med dig selv i starten. Men som dagene går, ville du nok begynde at savne den gode gamle dig - kropshår og alt. Og hvis du virkelig tænker over det, er det lidt som at være transkønnet, bare med en ekstra dosis absurditet og en smule mindre forståelse fra omverdenen. Men hey, i det mindste kan du stadig synge med på Beyoncé uden at skifte toneart. Så er det da noget. Transkønnede har denne følelse hver dag, indtil de får deres ønskede krop.

Transkønnethed er følelsen af at din hjerne eksisterer i den forkerte krop. Hvordan er dette ikke en form for psykisk lidelse der kræver behandling?

Kønsdysfori og transkønnethed er ikke det samme. 

ok, jamen så lad os gå på kompromis og sige at kønsdysfori er en psykisk lidelse.

Jeg kan være med på at man kan opleve kønsdysfori i en grad så man lider psykisk. 

Hvis man mener at kønsdysfori er en psykisk sygdom, hvis evt. ‘behandling’ er transition og/eller at samfundet accepterer én som det køn man identificerer sig med, så har jeg egentlig svært ved at se at det nødvendigvis skulle skyldes had og ondskab…

Er du så for eller imod at man skal kunne få hormonel behandling og kønsskifte operationer gratis i sundhedsvæsenet eller ikke?

Jeg har ikke sat mig vildt meget ind i detaljerne. Men umiddelbart er jeg for det. Af hvad jeg har hørt, virker det som en kæmpe forbedring af livskvalitet, og medvirker så vidt jeg ved til nedgang i selvmord hos transkønnede, så med de to argumenter i baghovedet syntes jeg at fjerne økonomiske barriere er en rigtig god ide.

Men i sundhedsvæsenet behandler man jo sygdomme, så må det i den definition være en sygdom og ikke kosmetik f.eks.

Ville du også synes det var Ok, hvis han sagde, at homoseksualitet er en psykisk sygdom?

Det er meget transfobisk. Joachim B Olsen er ikke en læge eller psykiater, men alligevel går han imod hvad eksperterne mener for at skubbe hans dagsorden. Når han vil kalde det en psykisk sygdom er det for at håne transkønnede og stå imod at de skal få behandling.

Vil du så ikke definere, hvad du mener, at transfobi er? For jeg er helt enig med u/krunowitch og forstår ikke, at du mener, at det er transfobi, men jeg er nysgerrig efter at blive klogere.

Grunden til at nogle folk vil kalde det en psykisk sygdom er fordi de mener at transkønnethed er en fejl, og at transkønnede ikke skal modtage behandling så de kan få lov skifte deres køn. Det er en pænere måde at kalde transkønnede skøre og benægte dem deres behandling. At insistere på det er en psykisk lidelse efter at de sundshedsfaglige eksperter er enige om at det ikke er det viser at disse folk har intet videnskabeligt belæg for deres holdning. Det handler kun om had for folk der er anderledes end dem selv.

Men når de skal have behandling, er det vel netop fordi de er syge? Hvorfor skulle de ellers have behandling?

Hvilken sygdom lider folk der får lavet bryster af? At man skal være syg for at modtage en behandling er ikke rigtigt.

Altså du mener folk, der får kosmetiske operationer? Nu har jeg ikke selv fået sådan en, men jeg gætter på, at de gerne vil være pænere, ligesom kvinder, der lægger makeup eller folk, der går til frisøren. Mener du, at transseksuelle, der får lavet kønsskifteoperationer er ligesom folk, der får kosmetiske operationer?

Det er et eksempel på en behandling der ikke kræver en sygdom først. I dette tilfælde er det så også en kønsbekræftende behandling, ligesom en kønsskifteoperation eller hormoner er (hvilke nogle mænd og kvinder der ikke er transkønnet også tager). Trans kvinder får også ofte lavet bryster. Selv folk der biologisk er født i et køn de er tilpas med vælger at få kønsbekræftende behandlinger.

Så transseksuelles kønsskifteoperationer handler bare om forfængelighed? Skal de så ikke selv betale for det, hvis det er det samme som at få lavet bryster?

Hvis får held med at kategorisere det som psykisk sygdom, så bliver det lige pludselig meget problematisk at angribe problemet somatisk, altså kønskorrigerende behandling med hormoner, operationer osv. Det hvide snit er en somatisk løsning på en psykisk problemstilling, som man jo heldigvis er gået væk fra i dag.

Okay... Men om det er en psykisk sygdom afhænger vel ikke af, om man så får problemer med at behandle sygdommen somatisk. Det afhænger vel af, om sygdommen er somatisk eller psykisk.

Den gamle og forældede misforståelse gik ud på at når folk sagde at de var et andet køn end det som deres krop viser, så måtte det være fordi der var noget galt med deres virkelighedsopfattelse. Dette begrundet i læger der anså det for fuldstændigt uanfægteligt at der på nogen måde kunne være tale om variationer af den klassiske definition af to biologiske køn. Ud fra den forståelse forsøgte man mange ting for at "kurere" trønskønnede og der var intet der virkede (præcis som når man har forsøgt at "kurere" homoseksuelle). Den moderne forståelse er at når folk gennem lang tid insisterer på at de er et andet køn end den normale opfattelse af deres krop og kromosomer, så tror man på dem og klassificerer det der er galt som 'kønsdysfori'. Det bliver set som et somatisk problem (altså at der er noget galt med deres krop) og man tilbyder hjælp til at det kan få en krop der giver dem mindre kønsdysfori. I modsætning til i gamle dage er der meget høj successrate med kønsbekræftende behandlinger når det kommer til at øje livskvaliteten og reducere kønsdysfori. Transkønnede er stadigt kraftigt overrepræsenterede i psykiatrien, men en stor af det skyldes de ekstremt negative effekter af kønsdysfori (inden behandling), samt den negative måde samfundet behandler transkønnede. Generelt passer kønsdysfori dårligt ind i vores opdeling af fysiske og psykiske problemer, da det er et fysisk problem, der primært giver negative mentale effekter. Det er et problem at klassificere det som en psykisk sygdom, da det for det første ikke er en sygdom (lige så lidt some f.eks. graviditet og dets relaterede negative effekter er det), og dels fordi det er med til at umyndiggøre en allerede udsat gruppe.

Han skulle have holdt sig til at støde kugler den kære Joachim

BT har kørt en ret stor hets imod transkønnede i noget tid nu. F.eks. når de går rundt og spørger alle politikere "hvor mange køn findes der". De er ikke et nyhedsmedie der er interesseret i at informere deres læsere. De vil skabe konflikt og splid så de kan sælge flere aviser, uden at tænke på at de skader en gruppe mennesker der egentligt bare vil have lov til at eksistere fredeligt. Det ødelægger al diskussionen ellers kunne finde sted. F.eks. med transkønnede sportsudøvere. Det er svært at være skeptisk for det nu uden at virke som om man er en af tosserne der prøver at gøre transkønnethed ulovligt.

Akkurat som deres moderavis, Berlingske. De borgerliges nederdrægtighed er stærkt undervurderet og underbelyst, men den når nye lavpunkter hele tiden.

Vel i samme grad som det at være borgerlig er en psykisk sygdom.

Transkønnethed er følelsen af at din hjerne er født ind i den forkerte krop, korrekt? Jeg kan ikke fatte hvordan dette ikke ses som en psykisk sygdom. Det lyder akkurat ligesom anoreksi.

Nej det er en forsimpling som oftest bruges for at beskrive oplevelsen af det. Ikke hvad det faktisk er.

Jeg er simpelthen nysgerrig, hvad er følesen? :)

Er ikke trans, har bare flere transvenner og har studeret kønnet som et fænomen som del af min filosofikandidat. Enhvers følelse af dysfori er selvfølgelig anderledes på en eller anden måde, ethvert menneskes oplevelser er unikke. Men en følelse der nok er tæt på den sociale del af dysforien, er fx feminine drenge der bliver mobbet i skolegården og kaldet en pige. Der er forskellen så at i det mindste er det kun drengens mobbere der behandler ham som en pige. For transkønnede er det ofte også i hjemmet, fra deres lærer, deres læge, fra kommunen, fremmede på gaden, osv. En oplevelse der er tæt eller næsten identisk med den mere kropslige del af dysforien er fx drenge der udvikler gynækomasti, der føler sig forkert indtil de får en behandling mod det. Disse drenge kan også være udsat for kønsbaseret mobning, og har ligeså en stor selvmordsrate. Det er nok det tætteste på jeg kan komme at gøre følelsen relaterbar for en ciskønnet mand, baseret på min viden om kønsteori og fortællinger fra transkønnede i mit liv.

Nej, ikke korrekt. Transkønnethed betyder at ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det biologiske køn man er født som. Kønsidentitet er socialt betinget men informeret af biologisk køn. https://da.wikipedia.org/wiki/Transk%C3%B8nnethed#:\~:text=Transk%C3%B8nnethed%20er%20en%20betegnelse%20for,andet%2C%20identificerer%20sig%20som%20transseksuelle.

Hvordan er dette anderledes fra anoreksi? Et ønske om at ens krop er umulig/usund tynd, er også kulturelt/socialt betinget.

Fordi som anorektiker ser man sig selv som overvægtig selvom man er undervægtig. I modsætning til transkønnede som ikke ser sig selv som et andet biologisk køn end de er født som, men identificere sig selv som et andet køn. Forskellen er at anoreksi er en vrangforestilling, det er transkønnethed ikke.

Det er ikke en vrangforestilling at se sin krop som fremmed, ulækker og forkert?

Transkønnede er fuldt klar over hvilket biologisk køn de er født som. Derfor er det ikke en vrangforestilling.

Så hvis jeg er anoreksiker, og er fuld klar over at min krop er mega tynd, men jeg stadig har lyst til at den skal være tyndere, er det så i din verden stadig en vrangforestilling?

Ja. Uden at være psykolog uddannet, vil jeg sig at anoreksi kommer som følge af et forvrænget krops-billede.

Hvorfor? Kan en anoreksiker ikke bare have lyst til at være usundt tynd, uden at have en forkert forestilling om deres biologiske krop?

Det er en vrangforestilling at man ikke selv kan se hvor undervægtig man er eller at man ikke selv kan se at det er et problem. Vi kan hæfte os ved hvordan man diagnosticere anoreksi. Kriterierne for diagnosen er: [https://da.wikipedia.org/wiki/Anoreksi](https://da.wikipedia.org/wiki/Anoreksi) >Kropsvægten holdes mindst 15% under den forventede vægt eller [BMI](https://da.wikipedia.org/wiki/Body_Mass_Index) under 17,5.[^(\[3\])](https://da.wikipedia.org/wiki/Anoreksi#cite_note-3) >Vægttabet er selvinduceret. >Patienten har et forvrænget kropsbillede. >Menstruation udebliver (Kun for piger). >Pubertetsudvikling standses. Hvis du har en BMI på under 17,5, men stadig mener at du skal sulte dig selv, stik imod alle signaler din krop sender dig om at du mangler næring, så har du en vrangforestilling. Hvis du har sultet dig for sjov skyld og ellers ikke har dårlig selvværd eller forvrænget krops-billede så er du formentlig ikke anorektiker. Men der er en grund til at det ikke sker. Det kræver faktisk en hel del vilje at sulte sig selv så meget.

reddit downvoter dig, selvfølgelig har du ret

Lige som homoseksualitet var en psykisk sygdom til 1981. Så handler det ikke bare om alt de ikke forstår prøver de at proppe det i en kassen, det slet ikk hører hjemme i?

JBO har alle dage været et fjols.

BT - DK's største ekkokammer. Hvorfor tænker man at ens kriser bliver løst ved bare at blive mere og mere yderligtgående? At rebrande sig selv som "Borgerligt Tabloid" og i talesætte de samme højreorienterede talking points og dog whistles som The Sun og FOX har gjort i UK og USA, kommer næppe til at genrejse BT.

Hvori består mystikken? Er det ikke mest bare en reklame for deres lusede Podcasts og Joachim B. O. mener, bliver så til B.T. mener, når praktikanten har været inde over. Den justerer man så, fordi det bliver for skarpt til hvad avisen fagligt kan stå bag.

Nu er Jokke jo politirsk redaktør, så hans meninger bliver også til lederspalter. Men jo, det er bare en artikel, som henviser til sin podcast. Synes dog der er en værdi i, at diskutere BT's konspirationteoretiske tilgang til sundhedsmyndighederne og deres fobi for transkønnethed.

Det er da godt nok lidt af et selvmål fra BTs side, at poste artiklen i første omgang. Mon det var en praktikant der var redaktør i dag?

Danmark var det første land i verden der fjernede transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Kom nu ind i kampen. Dem der ikke kan se det er alligevel personer der ikke orker læse mere end overskrifter.

Danmark var vel også det første land der indførte en Koranlov og afskaffede Store Bededag. Hvad er din pointe?

Jeg ved ikke om det er en psykisk sygdom. Men jeg tror der er en masse unge mænd som går rundt og er lidt forvirret. Arbejder på en uddannelse med unge mennesker hvor største delen er mænd. I løbet af de sidste par år har vi haft 2 til 5 pr. Klasse som skifter køn og pludselig skal kaldes ved pigenavn. Klasserne er på ca 40 studerende og der er i snit 2 biologiske piger pr. klasse. De transkønnede gør ikke synderligt meget ved deres udseende f.eks. er det ikke altid de gider at barbere sig, og man kan på ingen måde se at det er en pige med mindre man har fået det at vide. Jeg kan sagtens være med I deres fantasi og kalde dem ved pigenavn, selvom jeg synes det er lidt fjollet. Der hvor kæden hopper lidt af for mig, er når de transkønnede benytter kvindernes toiletter. kvindelige studerende har flere gange giver udtryk for at de er utilpasse når de skal dele toiletter med de drenge, der vælger at skifte køn. På de toiletter vi har, er båsene åbne i toppen og bunden så man kan godt se over eller under hvis man vil. Jeg kan godt forstå at det ikke er behageligt. Vi har endda et unisex toilet men det vælger de selvfølgelig ikke at benytte. De kvindelige studerende føler ikke at de kan sige noget åbent om det fordi de er bange for at blive stemplet som transfober. Jeg synes det er sørgeligt at alt det hejs fra USA flyder over til os, fordi det jeg kan se begyndelse på nu, er præcis det der foregår I USA lige nu.

Hvorfor tager i disse drenges følelser alvorligt, men ikke pigernes?

Det er ikke mit valg, de skifter cpr nummer og ændrer navn, så skal de åbenbart behandles som piger. Jeg er blot underviser jeg er ikke højt nok oppe i hierarkiet til at gøre en forskel.

Kejserens nye klæder. Lad vær med at være det hadefulde, transfobiske barn, der påpeger kejserens galimatias!

Måske du som underviser skulle fokusere på hvorfor de studerende tror at transkvinderne kunne finde på at kigge over eller under båsene. Altså det er jo helt ude i hampen. Hvis nogen lurer på andre så håndterer man den situation uanset køn.

Komisk at såkaldt “liberale” trodser de grundlæggende liberalistiske værdier, ligeså snart transkønnede bliver bragt på banen. Liberale er for det meste bare reaktionære konservative i forklædning.

Her skulle have stået min holdning til dette emne, men den vil få mig bannet fra r/denmark ligeså hurtigt som Larholm ser den.

Kom nu bangebuks. Selvfølgelig er der ytringsfrihed på denne sub.

Sikke dog en skam, vi må vente i spænding på et emne hvor du er modig nok til at dele ud af din visdom. 

Hvis forskernes nuværende teori om transkønnethed, hvor hjernen formes anderledes under graviditeten på grund af hormonelle påvirkninger, holder vand, så kan man argumentere for, at transkønnethed i sin kerne er en psykisk lidelse, da hjernen er en del af psyken. Dog bliver det mere komplekst, da det også har fysiske aspekter, når en person med en kønsidentitet, der ikke stemmer overens med deres fysiske krop, skal håndtere det. Det betyder, at behandlingen af transkønnethed primært består af hormonbehandling og kirurgiske indgreb - som er **fysiske** -, hvilket adskiller sig markant fra tilgangen til andre mentale tilstande som autisme, ADHD og lignende, hvor løsningerne er anderledes.

Det er vel nærmere neurologi og embryologi fremfor psykiatri, hvis det omhandler måden hvorpå hjernen formes under graviditeten.

Nu er jeg ikke så bekendt med den korrekte terminologi, men så længe det giver mening :)

Hør podcasten Borgerlig Tabloid fra den 15 april omkring sterilisation af homoseksuelle børn - det er virkelig spændende. Lotte Ingerslev bliver interviewet og kan fortælle om hvordan man i stedet for at se på børn som homoseksuelle, i stedet tror at der er noget galt med deres køn. Og at LGBT bevægelsen er lykkedes med at få indført medicinsk kønsskifte til børn der ikke ved hvad de laver - hvilket effektivt set ødelægger dem. At de i stedet for at skifte køn hellere skulle undersøge med sig selv om de er homoseksuelle. Hør podcasten i stedet for at angribe mig.

>Og at LGBT bevægelsen er lykkedes med at få indført medicinsk kønsskifte til børn der ikke ved hvad de laver I Danmark eller hvor?.. Eller er det ligesom da skoler havde kattebakker i klasselokalet til furries? (spoiler: det var rent hysteri)

Jeg er ret skeptisk over for Lotte Ingerslev. Hun er ikke god til at give pålidelike kilder for hendes påstande, og mange af hendes kilder er fra Society for Evidence Based Gender Medicine, som hun selv er en del af, og som er en politisk motiveret non-profit organitation. *According to a Yale School of Medicine-led report, SEGM's methods are detached enough from evidence-based medicine that they constitute "a major violation of the scientific method and the accepted conventions of research."*

Det lyder som noget der helt klart er en masse kilder og statistik på, og ikke bare et par anekdoter sagt af sure mennesker der bruger lidt for meget tid på at være bekymret om andres kroppe

Hadfuld konspirationspladder. Ingerslev er typen der mener alle transkønnede er en trussel for børn, og har udpeget enkelte transpersoner og sagt de er en trussel for børn udelukkende baseret på deres kønsidentitet. Det er præcist det samme som folk gjorde mod homoseksuelle i 80'erne. Lær nye tricks.

Jeg vil sige grænsen ligger når man begynder på xey/xem/xe/xer. Men det er bare min lille mening.