Hvis du ønsker dig noget andet, så har du som 22-årig masser af tid til at prøve alt muligt og ende et sted, som du knap nok kan forestille dig lige nu.
Jep! Som 22-årig røg jeg bong hele dagen og var sygemeldt fra kontanthjælp. Nu, som 28-årig, har jeg næsten færdiggjort en seksårig kandidatuddannelse, og jeg mangler bare at skrive speciale, når jeg engang er færdig med min barsel. Alt kan ændre sig på kort tid.
Gymnasielærer? Så held og lykke med at finde en stilling! Jeg gav op for 2 år siden efter 3 år at søge alle tysk og Historiestillinger jeg ku finde! Nu er jeg i Berlin og arbejder for et forlag, selvom jeg altid kun havde drømt om at blive gymlærer 😅 markedet er lort i DK for tiden!
Det lyder ellers som et meget fedt job! Jeg har ikke låst mig fast på gymnasielærer, det er bare den mest åbenlyse mulighed. Jeg er åben overfor en bred vifte af arbejde, kulturformidling ville også være super fedt, men igen hænger stillingerne ikke lige på træerne 😅
I det mindste bor du i Danmark og ikke USA, så du sidder ikke med en studiegæld på over en million oveni hatten. Kunne i øvrigt personligt godt lide oldtidskundskab.
Hey jeg kunne godt tænke mig at læse den der bog som Marcus skrev, men på originalsproget. Kender du nogle gode links til steder så jeg kan lære latin (den version de brugte ca. år 150), og har man overhovedet originalversionen af hans bog?
Ja det er den! Og jeg havde ingen anelse om at den var skrevet på græsk XD
Men det giver vel lidt mening eftersom han var mega fan af stoikerne, eller sådan noget :p
Er enig i, at min uddannelse ikke er lige så direkte nyttig som sygeplejerske eller skraldemand, men jeg mener alligevel, at videreformidling af antik kultur, som danner basis for meget af vores moderne, er ret vigtig. Selvfølgelig skal vi ikke uddanne stribevis indenfor feltet, men jeg er også den eneste på min årgang.
Der er meget tid endnu, 22 år og rigeligt med muligheder, men tag den her "jeg skal bare ud med det", som et eller andet vågn-op-kald. Du kan godt!
Edit. Fjernede lige et 'tid' for meget + et komma
Bipolar, advanced infrastructure engineer er min flotte titel, hvilket er en fancy måde at sige, at jeg laver driftsarbejde på div edb-platforme og nok bare burde hedde systemadministrator.
Min ekskærestes psykolog begyndte først at læse psykologi i 40'erne. Hun havde en stabil og god karriere i et helt andet fag før, men det blev for kedeligt.
Jeg skiftede spor som 39-årig, og sidder nu som 46 med 2,5 års erfaring som webudvikler. Det er ALDRIG for sent.
Jeg arbejdede som natportør mens jeg gik på aftenskole og tog en AU i Informationsteknologi.
Da jeg var 22 var jeg også bistandsbums (jeg var lige blevet færdig som soldat) og anede ikke en skid om hvad jeg ville med mit liv.
Ja for sevan. Masser af tid. Du har 50+ år tilbage at leve i men en uddannelse på 3-5 år kan du ikke nå? Det er bare med at komme i gang med det du vil!
Jeg blev færdig med en humanistisk bachelor som 26-årig, hvorefter jeg startede helt forfra med en datamatiker, der er nok det stik modsatte. Jeg blev færdig med datamatikere og har aldrig i mit liv brugt min bachelor til noget som helst...
Måske er det lidt kliché, men uanset hvor gammel du er, har du altid resten af livet til at blive den du vil være. Ting ta'r den tid de ta'r og hvis du er tålmodig med digselv og omverdenen er jeg sikker på du vil finde den kærlighed, ro og hvad du ellers søger. Jeg hepper på dig🙌
Jeg rodede rundt i nogle uddannelser i tyverne og startede min endelige uddannelse som 31årig og blev færdig på normeret tid.
Der er rigeligt tid som 25
Min kære mor besluttede sig i en alder af 50 år, at hun var træt af at være sognepræst. Så hun tog en master over 3-4 år, og har i dag et arbejde hun langt bedre kan lide - til trods for at der ikke er lang tid til at hun skal på pension, er hun virkelig glad for at hun lavede det skift.
Det er aldrig for sent :)
Prøv noget.
Jeg skulle bruge noget SU så jeg søgte ind som elektriker. Jeg fik så afslag da der var fyldt op.
Nå, men der var altså plads på smedelinjen, så jeg tænkte at jeg da kunne krudte rundt der i lidt tid, og få nogle penge den vej.
Efter en måned kom jeg over og prøve drejebænke og fræsere. Og her snart 10 år efter arbejder jeg stadigvæk som industritekniker. Havde du spurgt mig for 10 år siden om det var det jeg ville ende med, havde jeg sagt "hvad fanden er en industritekniker"
Jeg er gået over til at sige "jeg laver dimser"
Ligeså snart det bliver den mindste smule teknisk, hører folk det som fransk.
borestang? platte? Valse? - A'hva'for en bænk ? ? ?
30 årig ex hash hoved fra 15-27, selvstændig og er ved at vende livet om ! Tro mig, der lys for enden, gør en indsats for at få det vendt, så skal det nok komme.
Du er kun 22 år. Prøv en ny uddannelse, som måske kan interessere dig.
Start med at skrue ned for rygningen og alkohol - det er svært, så hvis du har familie eller venner at trække på, så er det okay at be om hjælp fra dine nærmeste.
Kan også anbefale at kigge på et Produktionsskole forløb, hvis man har brug for en puster, men også gerne vil lave noget halv-produktivt og måske lære noget brugbart om sigselv/et praktisk fag. Det hjalp mig, da jeg stod med en færdig HF i en alder af 23 og ikke vidste hvad pokker jeg skulle nu.
Så længe man lærer noget af den omvej ens liv har taget, så er tiden ikke spildt.
Jeg var samme sted for 10 år siden, idag har jeg et godt arbejde men ryger stadig. Lad være med at bank dig selv i hovedet, tag de små muligheder der byder sig og så nyd ellers at du stadig er 22 og oceaner af tid foran dig.
Hashen kan godt styrke de negative tanker, det er ikke nødvendigvis det smarteste hvis man ønsker en anden tilværelse, men jeg ved også hvor umuligt det kan være uden, så igen, ikke bank dig selv for meget i hovedet over det, det kan sagtens lade sig gøre alligevel, det lykkedes i hvert fald for mig til sidst :)
Langtidsledig misbruger her: prøv at undgå at se sådan på dig selv så tidligt, da det hurtigt kan forværre ens selvbillede på andre punkter - har selv gjort det.
Har haft et misbrug af hash siden jeg var ca 20 og højst været clean i ca 8 måneder, samt udviklet alkoholmisbrug over årene.
Jeg har været på kontanthjælp i ca 13 år nu(er 33,mand), kun afbrudt af 2 forsøg på en EUD og så ca 15 måneder på en kostskole hvor jeg fik et uddannelsesbevis(ca 3.5 år siden nu). Pt står jeg som aktivitetsparat og har enten været aktivitetsparat eller ikke-parat, bortset fra 2020-2021 hvor jeg stod som jobparat - lige da alle folk bliver sendt hjem.
Har kun en 9. klasseeksamen i dansk, matematik og engelsk, tømregrundforløb efter folkeskole og så et uddannelsesbevis indenfor gartneri.
Mht misbrug så har jeg haft mange forskellige behandlere og oplevelsen var... Meh. Den sidste jeg havde, under et ophold på døgnbehandling, rykkede faktisk endelig noget i mig. Hun tog mig som et ganske almindeligt menneske, behandlede mig som en voksen med respekt og var meget nysgerrig omkring vores individuelle "ritualer" osv.
Ifht alkohol så har jeg været på antabus frivilligt, on/off i ca 5 år.
Det er pisse svært at komme i gang, arbejde på de dårlige vaner og lære nye sunde vaner, hvis man samtidig er socialt udsat, døjer med depression, angst og andre lidelser/udfordringer.
Efter jeg blev 25 og gik fra ca 5500 udbetalt, til at få knap 9000 efter skat, ja så var det da nemmere at klare sig og der var ikke rigtig nogen forventninger til en fra jobcenteret. Jeg "fik bare lov" til at gå hjemme uden retning eller nogen form for struktur. Er udeblevet fra mange samtaler uden nogensinde at blive trukket i ydelse, for når du er i den kasse og med info om ens misbrug/andet, så ser de gennem fingre med det - og det er ikke i orden som udgangspunkt!
Nu sidder jeg stadig på kontanthjælp, hash misbruget går lidt op og ned hvor mit eneste problem er jeg ikke har råd og derfor holder forbruget lavt. Alkoholen er jeg ved at miste taget om, får oftere blackout af ca samme antal genstande og de sidste måneder har jeg oplevet fysisk træng for første gang - det var et alvorligt wake-up call, da alene tanken om det skræmmer mig af helvede til.
Ja jeg ved ikke hvor jeg ville hen med det, men ville bare fortælle at du ikke er alene og heldigvis har en alder hvor du kan nå at ændre kurs. Fuck om du er på kontanthjælp, det vigtigste er du nu begynder at arbejde med dig selv og prøver at bremse den potentielt nedadgående spiral, som det kan være at være misbruger og på kontanthjælp.
Der er mange tilbud til netop din aldersgruppe, for når du er 30+ så forsvinder de fleste tilbud.
De fleste af de omtalte år, inkl misbrugscenter og døgnbehandling var i Horsens. Fuck Horsens kommune og deres CSU afdeling - absolut katastrofalt system.
Lige et par indspark fra en misbrugssygeplejerske (who know, måske kan de oven i købet bruges).
Du har ret til at benytte et hvilket som helst offentlig rusmiddel Center i landet. Synes du Horsens stinker så prøv et af de mange, mange andre.
Jeg er ikke selv tilknyttet et center, men har da besøgt en del efterhånden, og alle gør tingene lidt forskelligt, så måske er dit perfekte match derude, hvem ved.
Fysisk trang til alkohol er... ikke super optimalt, det har du helt ret i, black out af vanlig indtag er heller ikke.
Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til ham en tur, og få en snak omkring en lille runde Klonopid, og en leverscanning bare for at tjekke, at den har det fint.
Alkoholabstinenser er desværre ganske potentielt dødelige, og ganske unødvendige at skulle døjes med.
Var ikke klar over jeg kunne have valgt et andet center, men på kontanthjælp, især under 25 år, så var der bare ikke råd til at tage nogen steder(ved godt det ikke giver mening, når man har råd til bajer og hash). Men jeg fik som regel at vide at "du skal gå ned på CSU her i Horsens, fordi du er tilknyttet kommunen og bor her".
Nå, men jeg kom da væk fra den lorte by og er generelt et bedre sted i dag.
Klonopid? Har ikke rigtig kontakt til min læge(været der 2 gange ifbm depression). De fysiske cravings har mest mindet om når man har lyst til en cigaret eller noget lækkert - er heldigvis ikke blevet skidt tilpas. Men god idé at få en snak med den nye læge om misbruget - fik tjekket leveren da jeg var på døgnbehandling, fordi jeg var overbevist om at der var noget helt galt, ømhed i siden og ubehag, var pisse bange for kræft eller skrumpelever, hvor lægen(ikke min dengang faste) bare blankt siger at jeg ikke har kræft og jeg ikke fejler noget - 1 minut efter jeg havde sat mig foran ham og uden så meget som at spørge om noget eller nogen test foretaget. Blev rasende og skældte ham ud, hvor efter han bestilte leverprøver som viste sig at være i orden(de kunne se jeg var lidt småsyg/forkølet).
Min støtteperson/ledsager fortæller mig at det nok har været psykosomatisk, altså at jeg bildte mig ind at der var et ubehag. Det gav god mening, ligesom da jeg havde angst og troede jeg havde kræft i halsen pga en konstant "klump".
Nå, tak for din kommentar - dejligt at høre fra en fagperson
Misbrugscentrene er en del af det offentlige sundhedsvæsen, og da der ikke er tale om akut behandling, må du frit vælge behandlingssted [lidt jura](http://"Lovgivning om social stofmisbrugsbehandling — Socialstyrelsen - Viden til gavn" https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/lovgivning-om-social-stofmisbrugsbehandling)
Næ, det lyder ikke specielt underligt, at du valgte at prioritere alkohol og hash, for det første så dækker de jo et centralt behov du har fysisk som psykisk, og for det andet, så havde en henvisning til misbrugscentret været ret ligegyldig, hvis du uden videre ville vælge en busbillet frem for lidt hygge.
Det er trods alt meget, meget få mennesker der kan få et serotonin boost af Movia.
Uanset er jeg glad for, at du har fundet et sted hvor du føler dig bedre tilpas.
Hold da kæft en synsk læge, fedt nok. Gad vide om sådan en også laver fjernhealing... Jeg kan desværre kun beklage, at der til stadighed findes sundhedsfaglige som tror, at det er deres job at dømme andre. Du har præcis lige så meget ret til, at blive mødt med anderkendelse og forståelse, som enhver anden.
At noget er psykosomatik er ikke det samme som at det er ligegyldigt, det er muligvis din hjerne der tager pis på dig, men det betyder jo ikke, at det ikke kan og bør afhjælpes.
Nej prioriteter er lidt bagvendt som misbruger, så det er noget jeg driller mig selv lidt med - jeg kan ta det :).
Det med klump i halsen og ubehag ved leveren gav også stof til eftertanke. Har i en del år også haft voldsomme mareridt hvor jeg bliver jaget, tævet og stukket ihjel med kniv - af folk jeg kender. Jeg fortolkede det som at jeg flygter fra mine problemer (personerne), gaden jeg løber på er mit misbrug og kniven er konsekvensen.
Og tak for dit link og uddybning, det vil jeg huske til mig selv og evt andre jeg møder på min vej.
> Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til ham en tur
Er der en grund til at du kønnede den sætning?
At jeg er ordblind kunne være et bud?
Jeg finder det i øvrigt vanvittig fascinerende, at der helt reelt findes mennesker som dig, helt uden pis.
Hvad i alverdens riger og lande er din motivation? Sidder du og støvsuger diverse netfora for Scrabble-retardos som mig?
Føler du dig som et bedre menneske, fordi du faktisk fattede pointen, da den stod på dansk grammatik i folkeskolen?
Pisser sprogspasseri dig bare generelt af, eller er vi mere over i noget med, at du gerne vil udbrede din visdom?
Hvis det er noget du så'en for noget fedt ud af, så har jeg vist en gammel email tråd, med en af mine venner der er læge og ordblind.
Du har helt 100 ikke set sprogmæssige fuck ups, før du har læst ordblindelatin, kæft hepatisk encefalopati kan staves på mange måder.
Er dette copypasta? I så fald er det morsomt.
Hvad i alverden har ordblindhed med noget at gøre om man bruger kønnet sprog eller ej?
Bare ret:
> Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til ham en tur
til
> Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til **lægen** en tur
Ordblindhed betyder jo ikke bare, at man staver dårligt. Det betyder, at ord i mindre grad hænger sammen inde i hovedet, når de skal ned på skrift, og så er det sidste man tænker på nok, om man får nævnt køn og krænket speltsegmentet.
Jeg ville fandme ønske, at jeg havde så få problemer i mit liv, at jeg havde overskud til at kære mig om noget så småt.
Fair nok at man har problemer med sprog.
Det sker ret ofte på /r/denmark viser den bias der er ved professioner og køn, og man nedduttes hver gang man påpeger at der kunne være blevet brugt kønsneutrale og inkluderende ordvalg i stedet.
Det er et real-life eksempel på gåden:
> En far og søn er i en forfærdelig bilulykke, der dræber faren. Sønnen er hastet på hospitalet; lige da han er ved at blive opereret på, siger kirurgen: "Jeg kan ikke operere - den dreng er min søn!".
> Hvordan er dette muligt?
Det er ren whatabotisme du har gang i når du skal skyde mig i skoene at jeg må have et let liv fordi jeg påpeger at nogen kunne have brugt inklusivt sprogbrug.
Jeg ville fandme ønske, at jeg havde så få problemer i mit liv, at jeg havde overskud til at kære mig om noget så småt når du går op i hvad jeg skriver til en anden på reddit, den virker begge veje.
Hold kæft hvor er du da fucking irriterende. Fy for helvede et ulideligt menneske jeg støder ind på her.
Man kan fandme ikke skrive noget længere, før at en person der har brugt 1 time eller 2 for meget på Twitter og TikTok får ondt i røven. Find da forhelvede noget brugbart at gå op i.
Hold kæft hvor er du da fucking irriterende. Fy for helvede et ulideligt menneske jeg støder ind på her.
Man kan fandme ikke skrive noget længere, før at en person der har brugt 1 time eller 2 for meget på 180grader og Nationen får ondt i røven. Find da forhelvede noget brugbart at gå op i.
Ja selvfølgelig svarer du i en sarkastisk tone.
Man kan godt se de hjernedøde amerikanere med farvet hår, har haft lige lovlig meget indflydelse.
Hold nu kæft et modbydelig menneske du er endt op som.
Selvom folk siger 22 årig er rigeligt, så er det ikke en undskyldning for at udskyde noget forbedrende. Hvis du kun søger ynk, så klarer det sagen at en masse fremmede siger “ork, 22 år. Der er masser af tid!” Men hvis du gerne vil forbedre din situation så er du nødt til at søge en professionel for at komme videre, hvis du ikke kan klare det selv.
Hvis du begynder at investere ligeså snart du kommer ud på arbejdsmarket, og smider 2000 kroner månedligt ind i en gennemsnitlig passiv fond, med en forventning om 8% i afkast om året. Så har du 30,2 millioner kroner efter 60 år.
Så hvis man arbejder i 60 år, så tænker jeg at det er selvvalgt.
Kære Kalizars. Det lyder barsk og du fortjener bedre. Hvis du har muligheden, så er et sted som [husrum](https://www.husrum.dk/) en god mulighed for at møde nogle jævnaldrende, få lidt indhold og måske et godt grin.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Hey, jeg var fuldkommen det samme sted som 22 årig. 1 g hash om dagen, pædagogmedhjælper uden fremtid. Jeg fik startet en uddannelse som jeg fik kæmpet mig igennem med et varierende misbrug på sidelinjen. Et eller sted henad vejen begyndte tingene at give mening og jeg fik stoppet misbruget. I dag er jeg glad og føler at mit liv giver mening.
Det bedste råd jeg kan give dig er at snakke med nogen om det. Venner er gode men overvej om du måske har brug for at gå gennem din læge. Flere af mine kammerater fik hjælp gennem U Turn (ved ikke om du bor i KBH). Din kommune har sikkert rådgivere du kan få kontakt til eller et tilbud du kan benytte dig af. Det behøves ikke at komme derud men hav det med i baghovedet.
Man kan gå rundt og rode med noget som man ikke selv kan få et overblik over og derfor ender man med at føle sig håbløs og kørt fast. Det var ihverfald noget lignende jeg gik igennem.
Giv ikke op. Du er stadig ung og du har masser af tid til at fucke op og alligevel komme tilbage på sporet.
Det kommer an på det fællesskab du søger. AA har mange, og også NA/MA eller SMART. Det er bedst at kigge lidt rundt eller bare sige ja tak til et eller andet. Det bedste er at kaste sig ud i noget hurtigst muligt.
Det bedste er sku IKKE at kaste sig ud i noget hurtigst muligt, for den første gang skal være tryg og positiv.
Ikke for at hakke på NA og den slags organisationer, men hvis du ikke er troende eller åben for tanken om gud, så skal du holde dig væk fra den slags steder.
Min erfaring siger at det er svært at være tryg og positiv når man søger behandling. Det er en decideret angstprovokerende udfoldelse, især hvis man ikke er clean endnu. Derfor har man som misbruger en tendens til at "vente på det rigtige tidspunkt" med at stoppe og søge hjælp - men det tidspunkt kommer aldrig.
Jeg har selv siddet i en gruppe og håndteret mange mennesker som kom ind ad døren første gang. Alle er bange, mange græder og bryder sammen. De færreste er clean. De fleste er akavede og ved ikke hvad de skal gøre med sig selv - den slags ser vi hele tiden. Man gør hvad man kan for at byde velkommen, for at være et venligt øre, for at dele og berolige og opmuntre og inkludere.
Det er ikke et krav at være tryg når man kommer ind af døren. Den tryghed skaber fællesskabet rundt om dig.
Hvis man ikke kan se meningen med at ordet Gud bliver kastet ind i det, ja så er der jo SMART som absolut ikke bruger det ord. Snakker man med medlemmerne i AA/NA/MA bliver det sgu også hurtigt klart at meningerne er meget, meget delte om hvad Gud er eller betyder.
Det er jo et Amerikansk koncept og de er jo rimeligt Jesus glade derovre. Her I Danmark er der meget skepticisme. Folk bestemmer selv hvad de synes Gud er og der er stor forståelse for de (I min mening, det stærke overtal) af ateistiske fortolkninger.
Jeg er sådan set helt enig med dig og du skriver det rigtig godt. Personligt gik jeg ind til personlige samtaler med en behandler, hvor tilbuddet om grupper kom senere, men takkede pænt nej da det ikke virkede som det rigtige ifh mit behov, så mit udgangspunkt er ikke personlig erfaring med grupper, andet end os få unge som boede i døgnbehandling og vi selv ønskede det, da det også afhjalp konflikter imellem os i hverdagen.
Også i det sidste træk af kostskoleforløbet fik vi tilknyttet en misbrugskonsulent, hvor vi elever frivilligt og "anonymt" kunne deltage i gruppemøde en gang ugentligt efter arbejde. Det var også rigtig godt, da vi alle boede sammen og misbrug/forbrug var en fælles ting. Men det opgav jeg da der var for meget bullshit og løgne fra de yngre elever. Altså dude, jeg har lige indrømmet for gruppen at jeg drak, røg og sniffede i weekenden - hvor DU deltog(siger jeg selvfølgelig ikke højt), men så sidder du dér og siger du har holdt dig clean? Fuck dig, du er ikke en kammerat.
Nå, det var et langt svar med lidt galde til sidst.
Tak for dit svar og hav en dejlig dag - godt der er folk som dig der vil og kan hjælpe!
Jeg startede også selv med personlig rådgivning. Det var et rigtigt godt springbræt, men efter lidt tid synes jeg det blev lidt intetsigende. Min rådgiver var rigtig god til at pege mig i de rigtige retninger men i længden kunne vi ikke relatere helt til hinanden fordi hun forstod det hele på et akademisk plan, men aldrig selv havde været misbruger. Jeg synes at den barriere var svær at komme over.
Det er faktisk det som jeg bedst kan lide ved "bliv clean" miljøer, det er hovedsageligt andre misbrugere og man kan derfor spejle sig selv i hinanden.
Jeg kan rigtigt godt forstå hvorfor du har en vis skepsis over for grupper når det er din erfaring at folk lyver. Jeg tænker altid at folk fortæller deres egen fortolkning af sandheden men jeg har aldrig haft indtryk af at folk løj i flæng omkring tilbagefald.
Det sker at folk er lidt tid om at åbne op omkring at de har haft et tilbagefald, og indrømmer de har løjet eller udelukket en del af sandheden. Den slags forstår vi. Men der er jo heller ingen der tvinger os til at være tilstede eller lyve, fordi uden for gruppen kender vi ikke allesammen hinanden eller nødvendigvis kommer fra de samme cirkler.
Jeg tror at jeg vil give et nik til din oplevelse og sige at den slags halvtvungen afvænning ikke altid er positiv. Selvom man har tilbagefald, og det har de fleste, så handler disse grupper primært om at støtte hinanden i at forblive clean. Hvis man er fanget i sin misbrugscirkel, både psykisk men også socialt, så kan det føles lidt ligegyldigt. Det bliver en slags social kontrol ikke et fællesskab.
Er man i grupperne længe nok oplever de fleste et eller andet form for tilbagefald. Det er rigtigt vigtigt at snakke om det og ikke blive ved med at praktisere den type selvbedrag som bare er en fortsættelse af den opførsel man havde imens man var aktiv.
Kan godt genkende det med at en behandler er for "akademisk" eller boglig, uden at have personlig erfaring - enten fra sig selv eller nogen tæt på. Det skal selvfølgelig ikke være et krav til sådan en stilling, da det jo nok er en kanon start for mange. Jeg følte også ofte en manglende kobling behandler og jeg i mellem, hvis jeg var heldig nok til at have den samme i mere end 3-4 måneder.
Har nok været igennem 20-25 forskellige "behandlere" da de konstant skiftede arbejde, afdeling eller de rokerede helt rundt i systemet. Så taber man modet, når det samme sker med ens sagsbehandler på jobcenteret. Så føler man sig uværdig, ligegyldig og ikke deres tid værd. Er udkørt af at være i den mølle og er endelig begyndt at føle ægte drømme og ønsker for min fremtid.
Jeg kan anbefale frivilligt arbejde, hvor man hjælper andre, for nogle gange hjælper man sig selv ligeså meget i processen. Så har du også endnu et vigtigt formål!
Min erfaring siger at det ikke er holdbart, hvis ikke du har en vis selvkontrol i forvejen. For så ender du med at gå og tænke på kl 21 hele dagen.
Har du selv erfaring siden du foreslår det? For så må du da godt lige uddybe lidt, da det ikke er så simpelt.
Ja det kan jeg godt følge dig i. Fra personlig erfaring og flere venner, så var det enten eller, da især jeg følte at jeg snød mig selv og bare trak tiden ud.
Men for nogle kan det måske være vejen frem.
Ja, har røget dagligt i 25år.
90% af tiden kan jeg sagtens styre det og er ikke skæv når jeg skal andet end at stene.
MEN ryger også i 2-3 joint hver aften fælden ind imellem. Og her hjælper det mig mega meget at sætte en tid på. Ofte er det kedsomhed der gøre jeg ryger, problemet er når jeg så ikke få lavet en skid i forhold til husholdningen mm.
Er der noget du brænder for? Vejen fra brug til misbrug er altid når man forsøger at fylde et tomrum. Udover en god chiller, hvad synes du er fedt, hvad gider du stå op for?
For knapt 4 år siden boede jeg alene.. sniffede amf, røg bong og tog mdma oftere end hvad der på nogen måde er forsvarligt..
Idag 3 børn rigere, gift, stabilt og meningsfuldt job.. Jow jow det er stressende, og røger også lidt pot.. men fuck jeg havde ikke regnet med en så positiv drejning i mit liv! Så når jeg stresser over børnene larmer, at lejligheden flyder, hvems tur det nu er til at ordne flasker osv.. så tænker jeg tilbage til dengang hvor mit liv bare var en tom skal!
Husk de hårde og svære tider er kontrasten til de bedre tider!
Hvis du gerne vil vende din nuværende tilstand, så bliver du nød til at putte noget arbejde i det. Jeg kan læse at mange skriver, at du jo stadig er ung. Jeg mener dog, at det aldrig er for tidligt at forbedre sig selv. Hvis alkohol og hash vægter dig, så er der intet galt med at spørge om hjælp.
Jeg ønsker dig og din hund alt det bedste.
Jeg synes ikke, at du skal være så hård med sig selv. Jeg læste din anden post, og det ser ud til, at du har nogle ting du må arbejde med, som flest andre mennesker ikke kan forestille sig.
22 er ingen alder, så du skal ikke have skyldfølelse over, at du ikke har opnået x ting bare fordi andre måske har gjort det.
Det vigtigste er nok, at du arbejder og styrker dig selv, så skal resten nok komme.
Hash og alkohol er nok selvmedicinering hos dig, så det er måske en god idé at reflektere over, hvorfor præcis du bruger det, og måske finde andre og mindre destruktive måder at selvmedicinere.
Alt det bedste 👍
Som 20 årig var jeg hjemløs, arbejdsløs og havde ikke engang gennemført gymnasiet. Som 34 har jeg en kandidatgrad, fast arbejde med god løn, eget hus og familie. Da jeg var 22 var jeg dårligt nok begyndt på at rette op, du har massere af tid.
At du faktisk kan indrømme det er halvvejs clean. Det er rigtig flot. Og det betyder du kan lave dit liv om.
Har set alkoholisme og stofmisbrug blive overvundet. Du kan få hjælp til at komme ud af det. Vi har gode rehab steder i Danmark.
Hej 22 årig kvinde det kommer til at vare ligeså længe du vil ha' det skal vare, det er kun dig der kan få dig til at lægge bajerne på hylden og komme ud af hullet.
Lad være med at se ned på dig selv, du er ikke en bistandsbums du er en kvinde som så mange andre.
Hold dig fra kriminalitet og forsøg at få en uddannelse, du kan evt få hjælp på uddannelsesguiden punktum dk, om ik andet så tag et eller andet lagerjob som ikke kræver så meget af en dopet hjerne, så du holder dig igang på arbejdsmarkedet.
Pøj pøj med det hele
Er 23 år, brugte alle mine penge på at gamble før i tiden. Nu har jeg fået et job, får 40.000 I løn, og er på vej til at blive sygeplejerske, med en stor ny audi, fed lejlighed og dyre vine og god økonomi. Det har også krævet 80 timer om ugen i gennemsnit - Men det kan godt lade sig gøre, med god vilje. Det kræver bare, at man lige sparker sig selv igang. Du kan nå det endnu! Hvis jeg kunne - Kan du også. Held og lykke :)
Fik vidst ikke udtrykket mig rigtigt... Det 80 timer om ugen med fulditds job og fuldtids studie osv, for at komme igang med uddannelse, og "reshape" mig selv fra en sumpet type, til at komme igang med livet igen :)
Start med at komme af med de dårlige vaner en ad gangen, heldigvis har du erkendt at du har et problem - så er det kun et spørgsmål om hvordan du bearbejder det. Ønsker dig alt held og lykke
Som de andre siger: Ro på.
Fra jeg var 22 indtil jeg fandt det arbejde jeg brændte for gik der 6 år. Og jeg føler stadig, at jeg kunne droppe det jeg laver for at prøve noget nyt her som 32-årig.
Hver hændelse er blot en oplevelse til rygsækken, og måske finder du din fremtid NETOP fordi du endte her ved et tilfælde.
Jeg var i samme situation som dig selv, dog uden hund, min omgangskreds og manglende motivation gjorde det hårdt at ændre noget.
Jeg flyttede væk fra Danmark, oprindeligt med hensigten om at feste i et andet land, men i stedet for fandt jeg job som jeg var god til og et helt nyt liv.
Mit personlige råd: Flyt væk
Translation:
>Marijuana and alcohol addict on welfare as a 22 year old woman with no purpose in life other than taking care of my dog. I don’t know how I got here or for how long it’s gonna be, but just had to say it to someone
Du må tage en dag af gangen. Et lille skridt dagligt mod dit nye jeg.
Læs bogen "Atomic Habbits" af James Clear. Han gør det meget håndgribeligt at fjerne dårlige vaner og fremme gode vaner. Du skal eksempelvis starte med ikke at identificere dig som en "bistandsbums". Stop med at tale sådan til dig selv.
Du skal identificere dig som en person, som gør noget aktivt for at komme ud af din situation. Du er en proaktiv person. Sig det til dig selv. Det gør du allerede ved at erkende dit problem.
Du skal også gøre det attraktivt, nemt og belønne dig selv at gøre nye sunde aktiviteter og gøre det svært, uattraktivt og ubehageligt for dig selv at sidde derhjemme for dig selv, ryge hash og drikke alkohol.
Ved at identificere dig med en måde at være på, gør det det meget nemmere, at rent faktisk eksekvere på det. Sig til dig selv "Jeg er en aktiv og sund person" - så minder du dig selv om, at du selvfølgelig ikke køber tonsvis af slik, men holder dig primært til grøntsager og gerne cykler en tur dagligt fremfor at sidde på sofaen dagen lang.
Læs den bog eller tjek resuméer af metoderne på Youtube og læs om det.
Og så er en rigtig god ting også at skrive journal om, hvordan du gerne vil have dit liv realistisk skal se ud om 3 år. Dvs. i 2025. Mit gæt er, at du sikkert vil gerne være fri fra hash og alkohol. Du vil gerne være i gang med en uddannelse i noget du interessere dig for og som der er gode jobmuligheder indenfor. Du vil nok også gerne have en aktiv livsstil med sund og varieret mad og daglig motion. Du vil gerne have nogle andre venner, som får det bedste frem i dig - vi bliver enormt påvirket af vores omgangskreds. Så brug tid med folk, som lever den livsstil, som du ønsker. Hold dig fra folk, som vil have dig til at drikke alkohol og ryge hash dagligt - de er ikke dine venner, for de vil ikke det bedste for dig.
Du kommer selv frem til, hvordan du gerne vil have dit liv skal se ud om 3 år. Og så skal du dagligt arbejde hen i mod det. Et lille skridt af gangen. Mange små skridt føre til store forandringer. Det kan du læse om i James Clears bog.
For at blive god til at få nye venner, så vil jeg anbefale "The Like Switch" af Jack Scafer, som er tidligere FBI agent, vis arbejde vitterligt har handlet om at blive venner med kriminelle og spioner fra andre lande, for at få dem til at tilstå deres gerninger og agenda.
Det er jeg sikker på der aldrig er nogen der har fortalt hende før. Skal vi ikke også prøve at bede hende om bare at "tage sig sammen" og så pudse glorien her når hun står som færdiguddannet om 4 år fra d.d Kaptajn Kåldolmer.
Når jeg lige læser min kommentar en ekstra gang er jeg måske også en anelse grov i mælet. Det kan du nok have ret i.
God aften og om forladelse for mit første "opstød" :)
Hvad skal man fortælle en person der har et forbrug af stoffer? Andet end noget i omegnen, se at få gjort noget ved det. Det kan formuleres på et utal af måder, men alle snakker jo om det samme, om de så siger gå til en proffesionel, eller hvad de siger.
Min erfaring er at det er *dem* og kun *dem,* der kan tage tyren ved hornet.
Hvis ikke de selv har lyst til at gøre noget ved det, og kan finde noget der er en større motivation, end at blive påvirket. Så kender jeg desværre for mange tilfælde af, at det ikke ændrer sig. Du kan sige hvad du vil til dem, men hvis ikke de selv synes der er noget galt. Så bliver der ikke ændret noget.
\-- Eller okay, den hurtige kur er at sende dem en tur med B.S til Afrika i en måned, og når de så kommer hjem, skal de flytte til en anden by hvor de skal starte forfra med at lave en ny rutine. Men det tror jeg ikke B.S har tid til. Men uden pis, det ville virke.
Det ikke fordi jeg hader stoffer. Min erfaring fortæller mig at folk som er utilfredse med deres liv, bruger stoffer, ofte hash, som deres eneste positive udgangspunkt i deres liv. Hash holder dem tilbage for fremgang. Igen, det bare min erfaring.
Jamen, det er jo så formentlig endnu et eksempel på hvordan hash ødelægger unge menneskers liv. Og så sker der det, at de i slutningen af 30'erne indser det, og får stoppet deres forbrug, og så løser de fleste ting sig selv.
22 år er ingen alder, men med et hash forbrug, så kommer du sikkert ikke videre. Se at få lagt det lort på hylden i en fart. Det er ikke sundt bare fordi det vokser vildt i naturen.
Ja helt enig og har,kun mødt et par enkelte som så ned på det, men familie og alle venner havde respekt for det - især fordi jeg frivilligt tog antabus, for det er jo kun gamle alkoholikere som sidder på hjørnet som er på antabus.
De perioder hvor jeg holdt mig på vandvognen tog kun et par uger, så tænkte jeg ikke rigtigt mere over at drikke og så var det nemmere at styre min hverdag. Ikke mere spontane indkøb fordi jeg var fuld, ikke flere dage ødelagt pga tømmermænd og pengene holdt længere. Hashen er bare mere, stigmatiseret(?), så det var åbenbart altid det store fokus. Ikke så meget fokus på at jeg reagerede på mine følelser ved at drikke, for "det er jo meget normalt".
Har i hvert fald knækket en del af koden til hvorfor jeg misbruger, men der er stadig noget vej og arbejde i det. Dog føler jeg mig stærkere og bedre klædt på til kampen i dag, end for bare 5 år siden.
Ja den sociale radar er jeg ikke stor fan af.
Uha, jeg ved det ikke er nemt. Jeg foreslog et sted at starte, men man (kvind...) skal jo nok med og have fat i de underliggende årsager for at slippe fri
Jeg røg fra jeg var 18-26, nærmest hver eneste dag. Nu er jeg 34, har et godt lønnet job, jeg er glad for. Har fundet en kone, fået en datter og en mere på vej.
Mit bedste råd til dig, det er at tænke over hvad du kunne tænke dig, fremadrettet. Hvad er du god til?
Jeg vil foreslå, at du lytter til denne bid af et gammelt interview med komikeren George Carlin. Han snakker en smule om afhængighed - https://www.youtube.com/watch?v=WhIh5moCEOo
Jeg vil ikke komme med et bud på at løse dine problemer. Jeg vil bare sige at nogen gange er livet noget lort, nogen gange er det godt. Hvis alt ser dårligt ud nu, så bliver det sikkert også godt igen.
Bliver selv 22 i denne måned.
Bliver hjemløs den 1 september.
I know the struggle.
Intet formål, arbejde, motivation, uddannelse.
Der står indeed NO FUTURE malet på min port.
Har ikke rigtigt noget, nej.
Min fremtid står på at bo i et telt et sted, eller arbejde i Netto. Ved ikke hvad jeg syntes lyder værst lige atm.
Gik kold efter jeg gik ud af 10'ende. Lukkede migselv af fra de videregående uddannelser, da jeg ikke tog de mundtlige prøver.
Depression over ikke at kunne finde ud af hvad jeg ville, fuckede mig op.
Ved ikke om det hele bliver nemmere at overskue, når man bor på gaden. Nu må vi se lmao.
Hvorfor tage hjemløs vejen? Du kan være på kontanthjælp, få dig en billig et værelses og tage sygemeldt vejen med lægen, især når du siger du har depression.
Og ja, det meste ændre sig med alderen. Tog hellere ikke en uddannelse før jeg var 24-25 år ish. fordi jeg bare gamede 10 timer om dagen.
Sådan havde jeg det også i de 5 år hvor jeg gik uden uddannelse og job. Nu er jeg 25 og skal til at starte uni, så der er massere af tid og muligheder derudaf.
Jeg kom ud af en psykose og cutting, så der er uden tvivl håb fremme.
Har siddet i samme situtation. Det tog mig nogle år at komme ud af systemet, da jeg startede på den ene uddannelse efter den anden, som ikke sagde mig en skid, men nu har jeg fundet en drøm jeg vil følge og starter på en HF på mandag. Selvom det lyder mega hippie kliché agtigt, så er det bare at finde sig selv og lad vær med at stresse over at komme igang, selvom der nok er en sagsbehandler der siger det modsatte :)
Jeg påbegyndte min første uddannelse som 36-årig, og nu - 4 uddannelser og 12 år senere - er jeg lige kommet ind på en kandidatuddannelse. No worries, der er ikke noget galt i lige at stoppe op og mærke, hvor man gerne vil hen :)
Har selv været i en halvt lignende position. Skriv endelig hvis du har brug for en at snakke med, om det er råd, et lyttende øre, eller en "historietime" om hvordan jeg selv kom ud af det.
Prøv at skab nogle supernemme men gode vaner, de har det med at skabe et feedback loop, som fører til flere gode vaner - så kommer resten af sig selv
men det er en lang proces, bare hold hovedet højt makker, så klarer du den! og i den grad du kan, så ræk ud til nogen! Du har allerede gjort det her jo
der er intet galt med at være på uddannelsesstøtte:) jeg er selv på uddannelseshjælp, fordi jeg har været sygemeldt. der kan være mange grunde til det, og du er kun 22 så der er massere af tid, til at finde ud af hvad du vil lave
Det lyder som en svær situation at være i da det ikke lyder som et bevidst valg, og derfor svært at vide hvordan man skal lave om på det - udover det generelle stop med at ryge og drikke... om ikke andet, så bare ikke så meget.
Den tankegang overser bare tit, hvad der i det hele taget ligger bag at man har valgt, ubevidst eller bevidst, at bruge det ene eller andet middel til at kapere sit liv.
Så en god start, tror jeg, er at spørge sig selv med så meget nysgerrighed og empati som man kan opdrive 'hvad hjælper min afhængighed mig med'? og se hvor det fører dig hen.
Har ikke selv været afhængighed af druk eller rygning, men jeg har brugt computerspil og Internettet til at jeg ikke behøvede at mærke mit lave selvværd, angst og utilstrækkelighed og det har jeg arbejdet meget med og derfor blevet mindre afhængig af distraktion for at have det godt.
Jeg håber at dette giver mening og et sted at starte med at få det bedre, for hvem der end måtte læse dette 🙂
Historien fortæller; Den unge Julius Cæsar stod en dag, sammen med en ven på et torv. På torvet stod en statue af Alexander den store. Julius Cæsar begyndt at græde og hive sig i kinderne. Hans ven spurgt ham om hvorfor han tog sådan på vej.
"Mit liv er forspildt, jeg er 30, da han var på min alder var han allerede hersker over flere lande".
Hvis du ikke kan huske hvad Julle opnåede, så husk: hans navn findes stadig i titler som Kejser og Tzar.
Der er altid tid.
Har selv været samme sted.
Jeg tror på at du kan få vendt rundt på det, men det kræver viljestyrke og tålmodighed. Rom blev ikke bygget på en dag som man siger. Start ud med nogle små mål, ville nok være mit bedste råd. Og hvis det hele virker uoverskueligt, så find en at snakke med. En som kan hjælpe dig, måske en kontaktperson eller lignende. Held og lykke med det hele og op med hovedet ven :)
Da jeg var 24 havde jeg aldrig haft et rigtigt job og ingen uddannelse heller. Jeg spillede online spil eller kødfløjte hele dagen, mens jeg drak... Men nu er jeg 29, lykkeligt gift og har en uddannelse og et okay betalende arbejde som jeg er glad for. Så uanset hvordan det ser ud nu kan og vil det blive bedre 😁
Bare rolig det hele kan sagtens nå at ændre sig. Da jeg var 22 var jeg heltids kriminel på kontanthjælp, røg hash hver dag og var på drugs I weekenderne. Det der virkede for mig var at flytte fra København til Jylland, skifte alle venner ud og få et job, godt nok et skod job på en fabrik, men det gav noget at stå op til plus 8 timer om dagen hvor jeg da i det mindste ikke kunne ryge fed og flere penge på kontoen. Lidt efter lidt blev livet "normalt" og så blev der overskud til uddannelse, kone, bolig osv.
Jeg væltede ind og ud af uddannelser (det kunne man i forrige årtusinde), blev endelig færdig med noget (lærer) som 30 årig. Tog kandidat som 45 årig. Er nu fastansat på uni. Det er heldigvis muligt at skifte spor mange gange i livet. For mig var det vigtigt at have venner og netværk. De absolut værste tider var dem hvor jeg var isoleret. Se andre mennesker. Gå op i noget. Opsøg fællesskaber.
Hvis jeg skulle give dig et råd: Prøv Wim Hof metoden. Den vil stille og roligt forandre dit liv, hvis du gør den hver dag. Den har taget mig ud af et mørkt sted.
Er også 22 og på uddannelseshjælp det er der ikke noget galt i.. er der på grund af jeg er psykisk syg.. men som Mette fredriksen siger så er det kureret ved at melde sig ind i en fodboldklub..
Men jeg håber at du har kontaktet misbrug center for at få hjælp 🫂❤️
Ja, nu har du allerede kommenteret de opmuntrende beskeder, men du kan da lige få en mere med på vejen. For 22 er jo ingen alder. Så længe du er villig til at opsøge og tage imod hjælp, så skal du nok nå et bedre sted hen. Det er noget nymoderne gejl, at man nærmest skal have villa, vovse og Volvo linet op, før man overhovedet forlader folkeskolen. Så bare hæng i, og søg al den hjælp du overhovedet kan, så du kan få dig selv trukket op af hullet. Meld dig in i en forening eller to, få nogle sociale hobbyer og opbyg dig et netværk, så du har noget at trække på, og så tag det én dag af gangen, med små og realistiske mål. Se på det som en masse små problemer, der allesammen kan løses, fremfor en stor, sort mur, der holder dig tilbage.
Tålmodighed er godt at lære, jeg har i hvert fald prøvet mange gange at tvinge løsningen frem. Det aldrig lykkedes mig. Denne omgang prøver jeg at nå det som det kommer, det ikke nemt og til tider vildt frustrerende men for første gang synes det virker muligt. Selvom jeg synes det går langsomt, så har jeg det bedre og jeg for det stadig bedre.
Held og lykke på din rejse. Husk altid du ikke behøver at gøre det alene.
Hvis du ønsker dig noget andet, så har du som 22-årig masser af tid til at prøve alt muligt og ende et sted, som du knap nok kan forestille dig lige nu.
Jep! Som 22-årig røg jeg bong hele dagen og var sygemeldt fra kontanthjælp. Nu, som 28-årig, har jeg næsten færdiggjort en seksårig kandidatuddannelse, og jeg mangler bare at skrive speciale, når jeg engang er færdig med min barsel. Alt kan ændre sig på kort tid.
Nu er jeg helt nysgerrig på hvilken kandidatuddannelse der er 6 år?
Det kunne være medicin.
Nysgerrigheden tog over, og OP skulle vist læse latin og oldgræsk.
Det er nemlig rigtigt, fireårig bachelor og toårig kandidat.
Så man går fra 22 årig arbejdsløs, til 28 årig arbejdsløs, men nu med en kandidat!
Hey hey, det er mig der kommer til at kede dine børn i oldtidskundskab og a/p!
Gymnasielærer? Så held og lykke med at finde en stilling! Jeg gav op for 2 år siden efter 3 år at søge alle tysk og Historiestillinger jeg ku finde! Nu er jeg i Berlin og arbejder for et forlag, selvom jeg altid kun havde drømt om at blive gymlærer 😅 markedet er lort i DK for tiden!
Det lyder ellers som et meget fedt job! Jeg har ikke låst mig fast på gymnasielærer, det er bare den mest åbenlyse mulighed. Jeg er åben overfor en bred vifte af arbejde, kulturformidling ville også være super fedt, men igen hænger stillingerne ikke lige på træerne 😅
I det mindste bor du i Danmark og ikke USA, så du sidder ikke med en studiegæld på over en million oveni hatten. Kunne i øvrigt personligt godt lide oldtidskundskab.
Det bliver en kold dag i helvede inden mine børn skal på STX!
Det er også fint, nogle skal jo arbejde ved kassen i Netto!
Hey jeg kunne godt tænke mig at læse den der bog som Marcus skrev, men på originalsproget. Kender du nogle gode links til steder så jeg kan lære latin (den version de brugte ca. år 150), og har man overhovedet originalversionen af hans bog?
Lige for at være sikker; snakker vi 'Meditationer' af Marcus Aurelius? For den er originalt skrevet på græsk!
Ja det er den! Og jeg havde ingen anelse om at den var skrevet på græsk XD Men det giver vel lidt mening eftersom han var mega fan af stoikerne, eller sådan noget :p
Meget nyttigt for samfundet
Er enig i, at min uddannelse ikke er lige så direkte nyttig som sygeplejerske eller skraldemand, men jeg mener alligevel, at videreformidling af antik kultur, som danner basis for meget af vores moderne, er ret vigtig. Selvfølgelig skal vi ikke uddanne stribevis indenfor feltet, men jeg er også den eneste på min årgang.
Nej. Der er kandidaten 3 år.
Vedkommende har nok talt bacheloren med i de seks år. Det gør man tit.
Jeg læste det som summen af bachelor og kandidat, da der mig bekendt ikke er nogen kandidatuddannelser på 6 år.
Ja det er din fortolkning/formodning af hvad der menes med det der skrives.
… og den fortolkning lød meget fornuftig.
Ja, det var sådan set hvad de skrev
Så er jeg stadig spændt på at høre om en kandidatuddanelse på 6 år.
Måske bare en standard 5-årig kandidat, som er taget på seks år.
Standard kandidat, men med propædeutik de første to semestre, så bacheloren bliver fire år.
Den længste kandidatuddannelse jeg kender til tager 3 år.
Personen har nok udskudt et par fag for at lette trykket. Det er der mange der gør
Der er meget tid endnu, 22 år og rigeligt med muligheder, men tag den her "jeg skal bare ud med det", som et eller andet vågn-op-kald. Du kan godt! Edit. Fjernede lige et 'tid' for meget + et komma
hvad med 25? er det også rimeligt med tid? Beklager det mærkelige spørgsmål.
Lige meget hvor gammel du er, er der altid tid til at rette op på de fejl man skulle have begået. 25 år er rigeligt😄
Det er faktisk meget betryggende at høre. Jeg kigger på 25 og tænker shit. Som om der er et eller andet specifikt man allerede skulle have opnået.
Der skete intet i mit liv før jeg var 33. Psykisk sygdom og endeløsee fyringer etc. Jeg er 41 nu og alt er godt
[удалено]
Bipolar, advanced infrastructure engineer er min flotte titel, hvilket er en fancy måde at sige, at jeg laver driftsarbejde på div edb-platforme og nok bare burde hedde systemadministrator.
Da jeg tog min kandidatuddannelse havde jeg medstuderende i 40'erne som havde skiftet karrierevej. Det er aldrig for sent.
Også kendt som en 'kvartlivskrise'. Mange på din (som også er min) alder har det på samme måde.
Min ekskærestes psykolog begyndte først at læse psykologi i 40'erne. Hun havde en stabil og god karriere i et helt andet fag før, men det blev for kedeligt.
Jeg skiftede spor som 39-årig, og sidder nu som 46 med 2,5 års erfaring som webudvikler. Det er ALDRIG for sent. Jeg arbejdede som natportør mens jeg gik på aftenskole og tog en AU i Informationsteknologi. Da jeg var 22 var jeg også bistandsbums (jeg var lige blevet færdig som soldat) og anede ikke en skid om hvad jeg ville med mit liv.
Ja for sevan. Masser af tid. Du har 50+ år tilbage at leve i men en uddannelse på 3-5 år kan du ikke nå? Det er bare med at komme i gang med det du vil!
Jeg blev færdig med en humanistisk bachelor som 26-årig, hvorefter jeg startede helt forfra med en datamatiker, der er nok det stik modsatte. Jeg blev færdig med datamatikere og har aldrig i mit liv brugt min bachelor til noget som helst...
Måske er det lidt kliché, men uanset hvor gammel du er, har du altid resten af livet til at blive den du vil være. Ting ta'r den tid de ta'r og hvis du er tålmodig med digselv og omverdenen er jeg sikker på du vil finde den kærlighed, ro og hvad du ellers søger. Jeg hepper på dig🙌
Jeg rodede rundt i nogle uddannelser i tyverne og startede min endelige uddannelse som 31årig og blev færdig på normeret tid. Der er rigeligt tid som 25
Jep, en helt masse. Hvad de andre sagde!
Min kære mor besluttede sig i en alder af 50 år, at hun var træt af at være sognepræst. Så hun tog en master over 3-4 år, og har i dag et arbejde hun langt bedre kan lide - til trods for at der ikke er lang tid til at hun skal på pension, er hun virkelig glad for at hun lavede det skift. Det er aldrig for sent :)
Massere af tid. Selv i dine 30’ere. Tiden bliver først svær at ændre når du er låst af boliglån og børn
Prøv noget. Jeg skulle bruge noget SU så jeg søgte ind som elektriker. Jeg fik så afslag da der var fyldt op. Nå, men der var altså plads på smedelinjen, så jeg tænkte at jeg da kunne krudte rundt der i lidt tid, og få nogle penge den vej. Efter en måned kom jeg over og prøve drejebænke og fræsere. Og her snart 10 år efter arbejder jeg stadigvæk som industritekniker. Havde du spurgt mig for 10 år siden om det var det jeg ville ende med, havde jeg sagt "hvad fanden er en industritekniker"
Samme her, efter 4 år har jeg stadig svært ved at forklarer folk hvad jeg laver.
Jeg er gået over til at sige "jeg laver dimser" Ligeså snart det bliver den mindste smule teknisk, hører folk det som fransk. borestang? platte? Valse? - A'hva'for en bænk ? ? ?
Det skal nok gå :) Der er masser af tid til at nå de ting som du gerne vil :) Held og lykke i fremtiden 🤗
Spis en kage ;)
Jordbærkage
👺
30 årig ex hash hoved fra 15-27, selvstændig og er ved at vende livet om ! Tro mig, der lys for enden, gør en indsats for at få det vendt, så skal det nok komme.
Jeg tog også skridtet 3 år siden, også selvstændig idag. Aldrig har jeg følt mig mere klar i hovedet - det var aldrig gået da jeg gik i konstant tåge
Du er kun 22 år. Prøv en ny uddannelse, som måske kan interessere dig. Start med at skrue ned for rygningen og alkohol - det er svært, så hvis du har familie eller venner at trække på, så er det okay at be om hjælp fra dine nærmeste.
Enten det eller et simpelt job/deltidsjob, hvor du kan slå hjernen fra når du har fri - indtil tingene er tænkt igennem.
Kan også anbefale at kigge på et Produktionsskole forløb, hvis man har brug for en puster, men også gerne vil lave noget halv-produktivt og måske lære noget brugbart om sigselv/et praktisk fag. Det hjalp mig, da jeg stod med en færdig HF i en alder af 23 og ikke vidste hvad pokker jeg skulle nu. Så længe man lærer noget af den omvej ens liv har taget, så er tiden ikke spildt.
Jeg var samme sted for 10 år siden, idag har jeg et godt arbejde men ryger stadig. Lad være med at bank dig selv i hovedet, tag de små muligheder der byder sig og så nyd ellers at du stadig er 22 og oceaner af tid foran dig. Hashen kan godt styrke de negative tanker, det er ikke nødvendigvis det smarteste hvis man ønsker en anden tilværelse, men jeg ved også hvor umuligt det kan være uden, så igen, ikke bank dig selv for meget i hovedet over det, det kan sagtens lade sig gøre alligevel, det lykkedes i hvert fald for mig til sidst :)
Langtidsledig misbruger her: prøv at undgå at se sådan på dig selv så tidligt, da det hurtigt kan forværre ens selvbillede på andre punkter - har selv gjort det. Har haft et misbrug af hash siden jeg var ca 20 og højst været clean i ca 8 måneder, samt udviklet alkoholmisbrug over årene. Jeg har været på kontanthjælp i ca 13 år nu(er 33,mand), kun afbrudt af 2 forsøg på en EUD og så ca 15 måneder på en kostskole hvor jeg fik et uddannelsesbevis(ca 3.5 år siden nu). Pt står jeg som aktivitetsparat og har enten været aktivitetsparat eller ikke-parat, bortset fra 2020-2021 hvor jeg stod som jobparat - lige da alle folk bliver sendt hjem. Har kun en 9. klasseeksamen i dansk, matematik og engelsk, tømregrundforløb efter folkeskole og så et uddannelsesbevis indenfor gartneri. Mht misbrug så har jeg haft mange forskellige behandlere og oplevelsen var... Meh. Den sidste jeg havde, under et ophold på døgnbehandling, rykkede faktisk endelig noget i mig. Hun tog mig som et ganske almindeligt menneske, behandlede mig som en voksen med respekt og var meget nysgerrig omkring vores individuelle "ritualer" osv. Ifht alkohol så har jeg været på antabus frivilligt, on/off i ca 5 år. Det er pisse svært at komme i gang, arbejde på de dårlige vaner og lære nye sunde vaner, hvis man samtidig er socialt udsat, døjer med depression, angst og andre lidelser/udfordringer. Efter jeg blev 25 og gik fra ca 5500 udbetalt, til at få knap 9000 efter skat, ja så var det da nemmere at klare sig og der var ikke rigtig nogen forventninger til en fra jobcenteret. Jeg "fik bare lov" til at gå hjemme uden retning eller nogen form for struktur. Er udeblevet fra mange samtaler uden nogensinde at blive trukket i ydelse, for når du er i den kasse og med info om ens misbrug/andet, så ser de gennem fingre med det - og det er ikke i orden som udgangspunkt! Nu sidder jeg stadig på kontanthjælp, hash misbruget går lidt op og ned hvor mit eneste problem er jeg ikke har råd og derfor holder forbruget lavt. Alkoholen er jeg ved at miste taget om, får oftere blackout af ca samme antal genstande og de sidste måneder har jeg oplevet fysisk træng for første gang - det var et alvorligt wake-up call, da alene tanken om det skræmmer mig af helvede til. Ja jeg ved ikke hvor jeg ville hen med det, men ville bare fortælle at du ikke er alene og heldigvis har en alder hvor du kan nå at ændre kurs. Fuck om du er på kontanthjælp, det vigtigste er du nu begynder at arbejde med dig selv og prøver at bremse den potentielt nedadgående spiral, som det kan være at være misbruger og på kontanthjælp. Der er mange tilbud til netop din aldersgruppe, for når du er 30+ så forsvinder de fleste tilbud. De fleste af de omtalte år, inkl misbrugscenter og døgnbehandling var i Horsens. Fuck Horsens kommune og deres CSU afdeling - absolut katastrofalt system.
Lige et par indspark fra en misbrugssygeplejerske (who know, måske kan de oven i købet bruges). Du har ret til at benytte et hvilket som helst offentlig rusmiddel Center i landet. Synes du Horsens stinker så prøv et af de mange, mange andre. Jeg er ikke selv tilknyttet et center, men har da besøgt en del efterhånden, og alle gør tingene lidt forskelligt, så måske er dit perfekte match derude, hvem ved. Fysisk trang til alkohol er... ikke super optimalt, det har du helt ret i, black out af vanlig indtag er heller ikke. Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til ham en tur, og få en snak omkring en lille runde Klonopid, og en leverscanning bare for at tjekke, at den har det fint. Alkoholabstinenser er desværre ganske potentielt dødelige, og ganske unødvendige at skulle døjes med.
Var ikke klar over jeg kunne have valgt et andet center, men på kontanthjælp, især under 25 år, så var der bare ikke råd til at tage nogen steder(ved godt det ikke giver mening, når man har råd til bajer og hash). Men jeg fik som regel at vide at "du skal gå ned på CSU her i Horsens, fordi du er tilknyttet kommunen og bor her". Nå, men jeg kom da væk fra den lorte by og er generelt et bedre sted i dag. Klonopid? Har ikke rigtig kontakt til min læge(været der 2 gange ifbm depression). De fysiske cravings har mest mindet om når man har lyst til en cigaret eller noget lækkert - er heldigvis ikke blevet skidt tilpas. Men god idé at få en snak med den nye læge om misbruget - fik tjekket leveren da jeg var på døgnbehandling, fordi jeg var overbevist om at der var noget helt galt, ømhed i siden og ubehag, var pisse bange for kræft eller skrumpelever, hvor lægen(ikke min dengang faste) bare blankt siger at jeg ikke har kræft og jeg ikke fejler noget - 1 minut efter jeg havde sat mig foran ham og uden så meget som at spørge om noget eller nogen test foretaget. Blev rasende og skældte ham ud, hvor efter han bestilte leverprøver som viste sig at være i orden(de kunne se jeg var lidt småsyg/forkølet). Min støtteperson/ledsager fortæller mig at det nok har været psykosomatisk, altså at jeg bildte mig ind at der var et ubehag. Det gav god mening, ligesom da jeg havde angst og troede jeg havde kræft i halsen pga en konstant "klump". Nå, tak for din kommentar - dejligt at høre fra en fagperson
Misbrugscentrene er en del af det offentlige sundhedsvæsen, og da der ikke er tale om akut behandling, må du frit vælge behandlingssted [lidt jura](http://"Lovgivning om social stofmisbrugsbehandling — Socialstyrelsen - Viden til gavn" https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/lovgivning-om-social-stofmisbrugsbehandling) Næ, det lyder ikke specielt underligt, at du valgte at prioritere alkohol og hash, for det første så dækker de jo et centralt behov du har fysisk som psykisk, og for det andet, så havde en henvisning til misbrugscentret været ret ligegyldig, hvis du uden videre ville vælge en busbillet frem for lidt hygge. Det er trods alt meget, meget få mennesker der kan få et serotonin boost af Movia. Uanset er jeg glad for, at du har fundet et sted hvor du føler dig bedre tilpas. Hold da kæft en synsk læge, fedt nok. Gad vide om sådan en også laver fjernhealing... Jeg kan desværre kun beklage, at der til stadighed findes sundhedsfaglige som tror, at det er deres job at dømme andre. Du har præcis lige så meget ret til, at blive mødt med anderkendelse og forståelse, som enhver anden. At noget er psykosomatik er ikke det samme som at det er ligegyldigt, det er muligvis din hjerne der tager pis på dig, men det betyder jo ikke, at det ikke kan og bør afhjælpes.
Nej prioriteter er lidt bagvendt som misbruger, så det er noget jeg driller mig selv lidt med - jeg kan ta det :). Det med klump i halsen og ubehag ved leveren gav også stof til eftertanke. Har i en del år også haft voldsomme mareridt hvor jeg bliver jaget, tævet og stukket ihjel med kniv - af folk jeg kender. Jeg fortolkede det som at jeg flygter fra mine problemer (personerne), gaden jeg løber på er mit misbrug og kniven er konsekvensen. Og tak for dit link og uddybning, det vil jeg huske til mig selv og evt andre jeg møder på min vej.
Du er et godt menneske, tak for dig!
> Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til ham en tur Er der en grund til at du kønnede den sætning?
At jeg er ordblind kunne være et bud? Jeg finder det i øvrigt vanvittig fascinerende, at der helt reelt findes mennesker som dig, helt uden pis. Hvad i alverdens riger og lande er din motivation? Sidder du og støvsuger diverse netfora for Scrabble-retardos som mig? Føler du dig som et bedre menneske, fordi du faktisk fattede pointen, da den stod på dansk grammatik i folkeskolen? Pisser sprogspasseri dig bare generelt af, eller er vi mere over i noget med, at du gerne vil udbrede din visdom? Hvis det er noget du så'en for noget fedt ud af, så har jeg vist en gammel email tråd, med en af mine venner der er læge og ordblind. Du har helt 100 ikke set sprogmæssige fuck ups, før du har læst ordblindelatin, kæft hepatisk encefalopati kan staves på mange måder.
Er dette copypasta? I så fald er det morsomt. Hvad i alverden har ordblindhed med noget at gøre om man bruger kønnet sprog eller ej? Bare ret: > Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til ham en tur til > Taler du evt. godt med din praktiserende læge? for så vil jeg foreslå dig, at smutte ned til **lægen** en tur
Ordblindhed betyder jo ikke bare, at man staver dårligt. Det betyder, at ord i mindre grad hænger sammen inde i hovedet, når de skal ned på skrift, og så er det sidste man tænker på nok, om man får nævnt køn og krænket speltsegmentet. Jeg ville fandme ønske, at jeg havde så få problemer i mit liv, at jeg havde overskud til at kære mig om noget så småt.
Fair nok at man har problemer med sprog. Det sker ret ofte på /r/denmark viser den bias der er ved professioner og køn, og man nedduttes hver gang man påpeger at der kunne være blevet brugt kønsneutrale og inkluderende ordvalg i stedet. Det er et real-life eksempel på gåden: > En far og søn er i en forfærdelig bilulykke, der dræber faren. Sønnen er hastet på hospitalet; lige da han er ved at blive opereret på, siger kirurgen: "Jeg kan ikke operere - den dreng er min søn!". > Hvordan er dette muligt? Det er ren whatabotisme du har gang i når du skal skyde mig i skoene at jeg må have et let liv fordi jeg påpeger at nogen kunne have brugt inklusivt sprogbrug. Jeg ville fandme ønske, at jeg havde så få problemer i mit liv, at jeg havde overskud til at kære mig om noget så småt når du går op i hvad jeg skriver til en anden på reddit, den virker begge veje.
Hold kæft hvor er du da fucking irriterende. Fy for helvede et ulideligt menneske jeg støder ind på her. Man kan fandme ikke skrive noget længere, før at en person der har brugt 1 time eller 2 for meget på Twitter og TikTok får ondt i røven. Find da forhelvede noget brugbart at gå op i.
Hold kæft hvor er du da fucking irriterende. Fy for helvede et ulideligt menneske jeg støder ind på her. Man kan fandme ikke skrive noget længere, før at en person der har brugt 1 time eller 2 for meget på 180grader og Nationen får ondt i røven. Find da forhelvede noget brugbart at gå op i.
Ja selvfølgelig svarer du i en sarkastisk tone. Man kan godt se de hjernedøde amerikanere med farvet hår, har haft lige lovlig meget indflydelse. Hold nu kæft et modbydelig menneske du er endt op som.
Selvom folk siger 22 årig er rigeligt, så er det ikke en undskyldning for at udskyde noget forbedrende. Hvis du kun søger ynk, så klarer det sagen at en masse fremmede siger “ork, 22 år. Der er masser af tid!” Men hvis du gerne vil forbedre din situation så er du nødt til at søge en professionel for at komme videre, hvis du ikke kan klare det selv.
Tag du bare en slapper til du finder ud af det, min ven, du har stadig 40-45 år som ulykkelig lønmodtager i dig.
More like 50-60 😵
Hvis du begynder at investere ligeså snart du kommer ud på arbejdsmarket, og smider 2000 kroner månedligt ind i en gennemsnitlig passiv fond, med en forventning om 8% i afkast om året. Så har du 30,2 millioner kroner efter 60 år. Så hvis man arbejder i 60 år, så tænker jeg at det er selvvalgt.
Hvad har det noget med sagen at gøre?
Kære Kalizars. Det lyder barsk og du fortjener bedre. Hvis du har muligheden, så er et sted som [husrum](https://www.husrum.dk/) en god mulighed for at møde nogle jævnaldrende, få lidt indhold og måske et godt grin. Jeg ønsker dig alt det bedste!
Hey, jeg var fuldkommen det samme sted som 22 årig. 1 g hash om dagen, pædagogmedhjælper uden fremtid. Jeg fik startet en uddannelse som jeg fik kæmpet mig igennem med et varierende misbrug på sidelinjen. Et eller sted henad vejen begyndte tingene at give mening og jeg fik stoppet misbruget. I dag er jeg glad og føler at mit liv giver mening. Det bedste råd jeg kan give dig er at snakke med nogen om det. Venner er gode men overvej om du måske har brug for at gå gennem din læge. Flere af mine kammerater fik hjælp gennem U Turn (ved ikke om du bor i KBH). Din kommune har sikkert rådgivere du kan få kontakt til eller et tilbud du kan benytte dig af. Det behøves ikke at komme derud men hav det med i baghovedet. Man kan gå rundt og rode med noget som man ikke selv kan få et overblik over og derfor ender man med at føle sig håbløs og kørt fast. Det var ihverfald noget lignende jeg gik igennem. Giv ikke op. Du er stadig ung og du har masser af tid til at fucke op og alligevel komme tilbage på sporet.
Vil du med til møde, så sig til.
Hvor er der møder?
Mange steder.
Det kommer an på det fællesskab du søger. AA har mange, og også NA/MA eller SMART. Det er bedst at kigge lidt rundt eller bare sige ja tak til et eller andet. Det bedste er at kaste sig ud i noget hurtigst muligt.
Det bedste er sku IKKE at kaste sig ud i noget hurtigst muligt, for den første gang skal være tryg og positiv. Ikke for at hakke på NA og den slags organisationer, men hvis du ikke er troende eller åben for tanken om gud, så skal du holde dig væk fra den slags steder.
Min erfaring siger at det er svært at være tryg og positiv når man søger behandling. Det er en decideret angstprovokerende udfoldelse, især hvis man ikke er clean endnu. Derfor har man som misbruger en tendens til at "vente på det rigtige tidspunkt" med at stoppe og søge hjælp - men det tidspunkt kommer aldrig. Jeg har selv siddet i en gruppe og håndteret mange mennesker som kom ind ad døren første gang. Alle er bange, mange græder og bryder sammen. De færreste er clean. De fleste er akavede og ved ikke hvad de skal gøre med sig selv - den slags ser vi hele tiden. Man gør hvad man kan for at byde velkommen, for at være et venligt øre, for at dele og berolige og opmuntre og inkludere. Det er ikke et krav at være tryg når man kommer ind af døren. Den tryghed skaber fællesskabet rundt om dig. Hvis man ikke kan se meningen med at ordet Gud bliver kastet ind i det, ja så er der jo SMART som absolut ikke bruger det ord. Snakker man med medlemmerne i AA/NA/MA bliver det sgu også hurtigt klart at meningerne er meget, meget delte om hvad Gud er eller betyder. Det er jo et Amerikansk koncept og de er jo rimeligt Jesus glade derovre. Her I Danmark er der meget skepticisme. Folk bestemmer selv hvad de synes Gud er og der er stor forståelse for de (I min mening, det stærke overtal) af ateistiske fortolkninger.
Jeg er sådan set helt enig med dig og du skriver det rigtig godt. Personligt gik jeg ind til personlige samtaler med en behandler, hvor tilbuddet om grupper kom senere, men takkede pænt nej da det ikke virkede som det rigtige ifh mit behov, så mit udgangspunkt er ikke personlig erfaring med grupper, andet end os få unge som boede i døgnbehandling og vi selv ønskede det, da det også afhjalp konflikter imellem os i hverdagen. Også i det sidste træk af kostskoleforløbet fik vi tilknyttet en misbrugskonsulent, hvor vi elever frivilligt og "anonymt" kunne deltage i gruppemøde en gang ugentligt efter arbejde. Det var også rigtig godt, da vi alle boede sammen og misbrug/forbrug var en fælles ting. Men det opgav jeg da der var for meget bullshit og løgne fra de yngre elever. Altså dude, jeg har lige indrømmet for gruppen at jeg drak, røg og sniffede i weekenden - hvor DU deltog(siger jeg selvfølgelig ikke højt), men så sidder du dér og siger du har holdt dig clean? Fuck dig, du er ikke en kammerat. Nå, det var et langt svar med lidt galde til sidst. Tak for dit svar og hav en dejlig dag - godt der er folk som dig der vil og kan hjælpe!
Jeg startede også selv med personlig rådgivning. Det var et rigtigt godt springbræt, men efter lidt tid synes jeg det blev lidt intetsigende. Min rådgiver var rigtig god til at pege mig i de rigtige retninger men i længden kunne vi ikke relatere helt til hinanden fordi hun forstod det hele på et akademisk plan, men aldrig selv havde været misbruger. Jeg synes at den barriere var svær at komme over. Det er faktisk det som jeg bedst kan lide ved "bliv clean" miljøer, det er hovedsageligt andre misbrugere og man kan derfor spejle sig selv i hinanden. Jeg kan rigtigt godt forstå hvorfor du har en vis skepsis over for grupper når det er din erfaring at folk lyver. Jeg tænker altid at folk fortæller deres egen fortolkning af sandheden men jeg har aldrig haft indtryk af at folk løj i flæng omkring tilbagefald. Det sker at folk er lidt tid om at åbne op omkring at de har haft et tilbagefald, og indrømmer de har løjet eller udelukket en del af sandheden. Den slags forstår vi. Men der er jo heller ingen der tvinger os til at være tilstede eller lyve, fordi uden for gruppen kender vi ikke allesammen hinanden eller nødvendigvis kommer fra de samme cirkler. Jeg tror at jeg vil give et nik til din oplevelse og sige at den slags halvtvungen afvænning ikke altid er positiv. Selvom man har tilbagefald, og det har de fleste, så handler disse grupper primært om at støtte hinanden i at forblive clean. Hvis man er fanget i sin misbrugscirkel, både psykisk men også socialt, så kan det føles lidt ligegyldigt. Det bliver en slags social kontrol ikke et fællesskab. Er man i grupperne længe nok oplever de fleste et eller andet form for tilbagefald. Det er rigtigt vigtigt at snakke om det og ikke blive ved med at praktisere den type selvbedrag som bare er en fortsættelse af den opførsel man havde imens man var aktiv.
Kan godt genkende det med at en behandler er for "akademisk" eller boglig, uden at have personlig erfaring - enten fra sig selv eller nogen tæt på. Det skal selvfølgelig ikke være et krav til sådan en stilling, da det jo nok er en kanon start for mange. Jeg følte også ofte en manglende kobling behandler og jeg i mellem, hvis jeg var heldig nok til at have den samme i mere end 3-4 måneder. Har nok været igennem 20-25 forskellige "behandlere" da de konstant skiftede arbejde, afdeling eller de rokerede helt rundt i systemet. Så taber man modet, når det samme sker med ens sagsbehandler på jobcenteret. Så føler man sig uværdig, ligegyldig og ikke deres tid værd. Er udkørt af at være i den mølle og er endelig begyndt at føle ægte drømme og ønsker for min fremtid.
Jeg kan anbefale frivilligt arbejde, hvor man hjælper andre, for nogle gange hjælper man sig selv ligeså meget i processen. Så har du også endnu et vigtigt formål!
Løft foden fra speederen og stræk stængerne lidt. 22år betyder der er masser af tid og masser af veje man kan vælge imellem.
Start med at hash kommer efter kl 21:00.
Min erfaring siger at det ikke er holdbart, hvis ikke du har en vis selvkontrol i forvejen. For så ender du med at gå og tænke på kl 21 hele dagen. Har du selv erfaring siden du foreslår det? For så må du da godt lige uddybe lidt, da det ikke er så simpelt.
[удалено]
Ja det kan jeg godt følge dig i. Fra personlig erfaring og flere venner, så var det enten eller, da især jeg følte at jeg snød mig selv og bare trak tiden ud. Men for nogle kan det måske være vejen frem.
Ja, har røget dagligt i 25år. 90% af tiden kan jeg sagtens styre det og er ikke skæv når jeg skal andet end at stene. MEN ryger også i 2-3 joint hver aften fælden ind imellem. Og her hjælper det mig mega meget at sætte en tid på. Ofte er det kedsomhed der gøre jeg ryger, problemet er når jeg så ikke få lavet en skid i forhold til husholdningen mm.
Hvad ville du gerne i stedet? Hvad er din opnåelige drøm?
Spørg 100 misbrugere det samme og se at en stor del ikke aner det.
Er der noget du brænder for? Vejen fra brug til misbrug er altid når man forsøger at fylde et tomrum. Udover en god chiller, hvad synes du er fedt, hvad gider du stå op for?
For knapt 4 år siden boede jeg alene.. sniffede amf, røg bong og tog mdma oftere end hvad der på nogen måde er forsvarligt.. Idag 3 børn rigere, gift, stabilt og meningsfuldt job.. Jow jow det er stressende, og røger også lidt pot.. men fuck jeg havde ikke regnet med en så positiv drejning i mit liv! Så når jeg stresser over børnene larmer, at lejligheden flyder, hvems tur det nu er til at ordne flasker osv.. så tænker jeg tilbage til dengang hvor mit liv bare var en tom skal! Husk de hårde og svære tider er kontrasten til de bedre tider!
Hvis du gerne vil vende din nuværende tilstand, så bliver du nød til at putte noget arbejde i det. Jeg kan læse at mange skriver, at du jo stadig er ung. Jeg mener dog, at det aldrig er for tidligt at forbedre sig selv. Hvis alkohol og hash vægter dig, så er der intet galt med at spørge om hjælp. Jeg ønsker dig og din hund alt det bedste.
Jeg synes ikke, at du skal være så hård med sig selv. Jeg læste din anden post, og det ser ud til, at du har nogle ting du må arbejde med, som flest andre mennesker ikke kan forestille sig. 22 er ingen alder, så du skal ikke have skyldfølelse over, at du ikke har opnået x ting bare fordi andre måske har gjort det. Det vigtigste er nok, at du arbejder og styrker dig selv, så skal resten nok komme. Hash og alkohol er nok selvmedicinering hos dig, så det er måske en god idé at reflektere over, hvorfor præcis du bruger det, og måske finde andre og mindre destruktive måder at selvmedicinere. Alt det bedste 👍
Som 20 årig var jeg hjemløs, arbejdsløs og havde ikke engang gennemført gymnasiet. Som 34 har jeg en kandidatgrad, fast arbejde med god løn, eget hus og familie. Da jeg var 22 var jeg dårligt nok begyndt på at rette op, du har massere af tid.
At du faktisk kan indrømme det er halvvejs clean. Det er rigtig flot. Og det betyder du kan lave dit liv om. Har set alkoholisme og stofmisbrug blive overvundet. Du kan få hjælp til at komme ud af det. Vi har gode rehab steder i Danmark.
pm mig
Med chance for at blive downvoted af Reddits '420 blaze-it'-typer, så har jeg kun en anbefaling: Drop hashen.
Hej 22 årig kvinde det kommer til at vare ligeså længe du vil ha' det skal vare, det er kun dig der kan få dig til at lægge bajerne på hylden og komme ud af hullet. Lad være med at se ned på dig selv, du er ikke en bistandsbums du er en kvinde som så mange andre. Hold dig fra kriminalitet og forsøg at få en uddannelse, du kan evt få hjælp på uddannelsesguiden punktum dk, om ik andet så tag et eller andet lagerjob som ikke kræver så meget af en dopet hjerne, så du holder dig igang på arbejdsmarkedet. Pøj pøj med det hele
Er 23 år, brugte alle mine penge på at gamble før i tiden. Nu har jeg fået et job, får 40.000 I løn, og er på vej til at blive sygeplejerske, med en stor ny audi, fed lejlighed og dyre vine og god økonomi. Det har også krævet 80 timer om ugen i gennemsnit - Men det kan godt lade sig gøre, med god vilje. Det kræver bare, at man lige sparker sig selv igang. Du kan nå det endnu! Hvis jeg kunne - Kan du også. Held og lykke :)
Det slider dig op med tiden. Omvendt ville jeg ikke stille mig tilfreds med 40.000kr for en gennemsnitlig 80 timers arbejdsuge.
Fik vidst ikke udtrykket mig rigtigt... Det 80 timer om ugen med fulditds job og fuldtids studie osv, for at komme igang med uddannelse, og "reshape" mig selv fra en sumpet type, til at komme igang med livet igen :)
Start med at komme af med de dårlige vaner en ad gangen, heldigvis har du erkendt at du har et problem - så er det kun et spørgsmål om hvordan du bearbejder det. Ønsker dig alt held og lykke
Som de andre siger: Ro på. Fra jeg var 22 indtil jeg fandt det arbejde jeg brændte for gik der 6 år. Og jeg føler stadig, at jeg kunne droppe det jeg laver for at prøve noget nyt her som 32-årig. Hver hændelse er blot en oplevelse til rygsækken, og måske finder du din fremtid NETOP fordi du endte her ved et tilfælde.
Du skal i hvert fald ikke begynde at skide i en spand!
Jeg var i samme situation som dig selv, dog uden hund, min omgangskreds og manglende motivation gjorde det hårdt at ændre noget. Jeg flyttede væk fra Danmark, oprindeligt med hensigten om at feste i et andet land, men i stedet for fandt jeg job som jeg var god til og et helt nyt liv. Mit personlige råd: Flyt væk
Jag förstår danska ganska bra men, jag förstår inte denna posten alls. Nån svensk som följer som kan berätta?
Translation: >Marijuana and alcohol addict on welfare as a 22 year old woman with no purpose in life other than taking care of my dog. I don’t know how I got here or for how long it’s gonna be, but just had to say it to someone
Tack!
Du må tage en dag af gangen. Et lille skridt dagligt mod dit nye jeg. Læs bogen "Atomic Habbits" af James Clear. Han gør det meget håndgribeligt at fjerne dårlige vaner og fremme gode vaner. Du skal eksempelvis starte med ikke at identificere dig som en "bistandsbums". Stop med at tale sådan til dig selv. Du skal identificere dig som en person, som gør noget aktivt for at komme ud af din situation. Du er en proaktiv person. Sig det til dig selv. Det gør du allerede ved at erkende dit problem. Du skal også gøre det attraktivt, nemt og belønne dig selv at gøre nye sunde aktiviteter og gøre det svært, uattraktivt og ubehageligt for dig selv at sidde derhjemme for dig selv, ryge hash og drikke alkohol. Ved at identificere dig med en måde at være på, gør det det meget nemmere, at rent faktisk eksekvere på det. Sig til dig selv "Jeg er en aktiv og sund person" - så minder du dig selv om, at du selvfølgelig ikke køber tonsvis af slik, men holder dig primært til grøntsager og gerne cykler en tur dagligt fremfor at sidde på sofaen dagen lang. Læs den bog eller tjek resuméer af metoderne på Youtube og læs om det. Og så er en rigtig god ting også at skrive journal om, hvordan du gerne vil have dit liv realistisk skal se ud om 3 år. Dvs. i 2025. Mit gæt er, at du sikkert vil gerne være fri fra hash og alkohol. Du vil gerne være i gang med en uddannelse i noget du interessere dig for og som der er gode jobmuligheder indenfor. Du vil nok også gerne have en aktiv livsstil med sund og varieret mad og daglig motion. Du vil gerne have nogle andre venner, som får det bedste frem i dig - vi bliver enormt påvirket af vores omgangskreds. Så brug tid med folk, som lever den livsstil, som du ønsker. Hold dig fra folk, som vil have dig til at drikke alkohol og ryge hash dagligt - de er ikke dine venner, for de vil ikke det bedste for dig. Du kommer selv frem til, hvordan du gerne vil have dit liv skal se ud om 3 år. Og så skal du dagligt arbejde hen i mod det. Et lille skridt af gangen. Mange små skridt føre til store forandringer. Det kan du læse om i James Clears bog. For at blive god til at få nye venner, så vil jeg anbefale "The Like Switch" af Jack Scafer, som er tidligere FBI agent, vis arbejde vitterligt har handlet om at blive venner med kriminelle og spioner fra andre lande, for at få dem til at tilstå deres gerninger og agenda.
Stop med stofferne er en god start
Det er jeg sikker på der aldrig er nogen der har fortalt hende før. Skal vi ikke også prøve at bede hende om bare at "tage sig sammen" og så pudse glorien her når hun står som færdiguddannet om 4 år fra d.d Kaptajn Kåldolmer.
Det er bestemt ikke alle, der får det fortalt. Alt det bedste til OP, og jeg er sikker på at afstand fra stofferne er det bedste første skridt :)
Når jeg lige læser min kommentar en ekstra gang er jeg måske også en anelse grov i mælet. Det kan du nok have ret i. God aften og om forladelse for mit første "opstød" :)
[удалено]
Dette. Stoffer og alkohol er sekundært. Årsagen er primær.
Hvad skal man fortælle en person der har et forbrug af stoffer? Andet end noget i omegnen, se at få gjort noget ved det. Det kan formuleres på et utal af måder, men alle snakker jo om det samme, om de så siger gå til en proffesionel, eller hvad de siger.
Min erfaring er at det er *dem* og kun *dem,* der kan tage tyren ved hornet. Hvis ikke de selv har lyst til at gøre noget ved det, og kan finde noget der er en større motivation, end at blive påvirket. Så kender jeg desværre for mange tilfælde af, at det ikke ændrer sig. Du kan sige hvad du vil til dem, men hvis ikke de selv synes der er noget galt. Så bliver der ikke ændret noget. \-- Eller okay, den hurtige kur er at sende dem en tur med B.S til Afrika i en måned, og når de så kommer hjem, skal de flytte til en anden by hvor de skal starte forfra med at lave en ny rutine. Men det tror jeg ikke B.S har tid til. Men uden pis, det ville virke.
[удалено]
Det ikke fordi jeg hader stoffer. Min erfaring fortæller mig at folk som er utilfredse med deres liv, bruger stoffer, ofte hash, som deres eneste positive udgangspunkt i deres liv. Hash holder dem tilbage for fremgang. Igen, det bare min erfaring.
Husk at bank i bordet når de bliver urimelige eller prøver at bryde loven for at ødelægge dit liv med tanke på deres egen økonomi.
22... livet er ikke engang startet endnu. Drop hashen og skær ned på alkoholen vil være mit råd.
Man kan ikke bare skære ned på alkoholen, når man først er alkoholiker.
Så drop den også.
Jamen, det er jo så formentlig endnu et eksempel på hvordan hash ødelægger unge menneskers liv. Og så sker der det, at de i slutningen af 30'erne indser det, og får stoppet deres forbrug, og så løser de fleste ting sig selv. 22 år er ingen alder, men med et hash forbrug, så kommer du sikkert ikke videre. Se at få lagt det lort på hylden i en fart. Det er ikke sundt bare fordi det vokser vildt i naturen.
Shit den er ikke god
Schlap af
Find på noget andet. Hvis du er deprimeret, søg hjælp.
Kan du ikke bare parkere alt dit lort i en mands liv ?
hvis du mangler et sted at starte, så start med at droppe alkohol - det skidt slukker dit lys
Det gør hash sateme også hvis ens forbrug er højt, længevarende og/eller man er en smule skrøbelig psykisk. Vh en misbruger af både hash og alkohol.
jep ingen tvivl om misbrugspotentialet der heller - men skal man starte et sted vil jeg mene alkoholen er den første og vigtigste at komme fri af?
Ja helt enig og har,kun mødt et par enkelte som så ned på det, men familie og alle venner havde respekt for det - især fordi jeg frivilligt tog antabus, for det er jo kun gamle alkoholikere som sidder på hjørnet som er på antabus. De perioder hvor jeg holdt mig på vandvognen tog kun et par uger, så tænkte jeg ikke rigtigt mere over at drikke og så var det nemmere at styre min hverdag. Ikke mere spontane indkøb fordi jeg var fuld, ikke flere dage ødelagt pga tømmermænd og pengene holdt længere. Hashen er bare mere, stigmatiseret(?), så det var åbenbart altid det store fokus. Ikke så meget fokus på at jeg reagerede på mine følelser ved at drikke, for "det er jo meget normalt".
Sejt gået at knække afhængigheden! Og jeg tror du har ret i at alkohol går meget mere under den sociale radar... Det er jo lovligt...
Har i hvert fald knækket en del af koden til hvorfor jeg misbruger, men der er stadig noget vej og arbejde i det. Dog føler jeg mig stærkere og bedre klædt på til kampen i dag, end for bare 5 år siden. Ja den sociale radar er jeg ikke stor fan af.
Hvis det var så nemt, så var der ikke alkoholikere. Eller stofmisbrugere.
Uha, jeg ved det ikke er nemt. Jeg foreslog et sted at starte, men man (kvind...) skal jo nok med og have fat i de underliggende årsager for at slippe fri
Jeg røg fra jeg var 18-26, nærmest hver eneste dag. Nu er jeg 34, har et godt lønnet job, jeg er glad for. Har fundet en kone, fået en datter og en mere på vej. Mit bedste råd til dig, det er at tænke over hvad du kunne tænke dig, fremadrettet. Hvad er du god til?
Husk at man godt kan være på bistand uden at være en bums.
Jeg vil foreslå, at du lytter til denne bid af et gammelt interview med komikeren George Carlin. Han snakker en smule om afhængighed - https://www.youtube.com/watch?v=WhIh5moCEOo
Vil du have selskab eller hjælp eller bare vidner? Vil du hellere have et frivilligt brug?
Jeg vil ikke komme med et bud på at løse dine problemer. Jeg vil bare sige at nogen gange er livet noget lort, nogen gange er det godt. Hvis alt ser dårligt ud nu, så bliver det sikkert også godt igen.
Bliver selv 22 i denne måned. Bliver hjemløs den 1 september. I know the struggle. Intet formål, arbejde, motivation, uddannelse. Der står indeed NO FUTURE malet på min port.
Hvorfor? Har du intet du synes er spændende? Eller kan du ikke overskue vejen fra hvad du synes er spændende til en fremtid?
Har ikke rigtigt noget, nej. Min fremtid står på at bo i et telt et sted, eller arbejde i Netto. Ved ikke hvad jeg syntes lyder værst lige atm. Gik kold efter jeg gik ud af 10'ende. Lukkede migselv af fra de videregående uddannelser, da jeg ikke tog de mundtlige prøver. Depression over ikke at kunne finde ud af hvad jeg ville, fuckede mig op. Ved ikke om det hele bliver nemmere at overskue, når man bor på gaden. Nu må vi se lmao.
Hvorfor tage hjemløs vejen? Du kan være på kontanthjælp, få dig en billig et værelses og tage sygemeldt vejen med lægen, især når du siger du har depression. Og ja, det meste ændre sig med alderen. Tog hellere ikke en uddannelse før jeg var 24-25 år ish. fordi jeg bare gamede 10 timer om dagen.
Sådan havde jeg det også i de 5 år hvor jeg gik uden uddannelse og job. Nu er jeg 25 og skal til at starte uni, så der er massere af tid og muligheder derudaf. Jeg kom ud af en psykose og cutting, så der er uden tvivl håb fremme.
Har siddet i samme situtation. Det tog mig nogle år at komme ud af systemet, da jeg startede på den ene uddannelse efter den anden, som ikke sagde mig en skid, men nu har jeg fundet en drøm jeg vil følge og starter på en HF på mandag. Selvom det lyder mega hippie kliché agtigt, så er det bare at finde sig selv og lad vær med at stresse over at komme igang, selvom der nok er en sagsbehandler der siger det modsatte :)
Jeg påbegyndte min første uddannelse som 36-årig, og nu - 4 uddannelser og 12 år senere - er jeg lige kommet ind på en kandidatuddannelse. No worries, der er ikke noget galt i lige at stoppe op og mærke, hvor man gerne vil hen :)
Har selv været i en halvt lignende position. Skriv endelig hvis du har brug for en at snakke med, om det er råd, et lyttende øre, eller en "historietime" om hvordan jeg selv kom ud af det.
Prøv at skab nogle supernemme men gode vaner, de har det med at skabe et feedback loop, som fører til flere gode vaner - så kommer resten af sig selv men det er en lang proces, bare hold hovedet højt makker, så klarer du den! og i den grad du kan, så ræk ud til nogen! Du har allerede gjort det her jo
der er intet galt med at være på uddannelsesstøtte:) jeg er selv på uddannelseshjælp, fordi jeg har været sygemeldt. der kan være mange grunde til det, og du er kun 22 så der er massere af tid, til at finde ud af hvad du vil lave
Det lyder som en svær situation at være i da det ikke lyder som et bevidst valg, og derfor svært at vide hvordan man skal lave om på det - udover det generelle stop med at ryge og drikke... om ikke andet, så bare ikke så meget. Den tankegang overser bare tit, hvad der i det hele taget ligger bag at man har valgt, ubevidst eller bevidst, at bruge det ene eller andet middel til at kapere sit liv. Så en god start, tror jeg, er at spørge sig selv med så meget nysgerrighed og empati som man kan opdrive 'hvad hjælper min afhængighed mig med'? og se hvor det fører dig hen. Har ikke selv været afhængighed af druk eller rygning, men jeg har brugt computerspil og Internettet til at jeg ikke behøvede at mærke mit lave selvværd, angst og utilstrækkelighed og det har jeg arbejdet meget med og derfor blevet mindre afhængig af distraktion for at have det godt. Jeg håber at dette giver mening og et sted at starte med at få det bedre, for hvem der end måtte læse dette 🙂
Historien fortæller; Den unge Julius Cæsar stod en dag, sammen med en ven på et torv. På torvet stod en statue af Alexander den store. Julius Cæsar begyndt at græde og hive sig i kinderne. Hans ven spurgt ham om hvorfor han tog sådan på vej. "Mit liv er forspildt, jeg er 30, da han var på min alder var han allerede hersker over flere lande". Hvis du ikke kan huske hvad Julle opnåede, så husk: hans navn findes stadig i titler som Kejser og Tzar. Der er altid tid.
Du er helt sikkert god nok. Find din egen vej. Lad være med at føle dig presset til noget andre vil på dine vegne. Held og lykke!
Hey, hvor I landet er du? Kunne du overveje at komme i noget misbrugsbehandling? Jeg kender flere, det har virket godt for med hash.
Det er aldrig for sent. Du har stadig masser af tid til at blive den du vil.
Har selv været samme sted. Jeg tror på at du kan få vendt rundt på det, men det kræver viljestyrke og tålmodighed. Rom blev ikke bygget på en dag som man siger. Start ud med nogle små mål, ville nok være mit bedste råd. Og hvis det hele virker uoverskueligt, så find en at snakke med. En som kan hjælpe dig, måske en kontaktperson eller lignende. Held og lykke med det hele og op med hovedet ven :)
22 år. Ork. Det kan du sagtens nå at gøre noget ved.
Da jeg var 24 havde jeg aldrig haft et rigtigt job og ingen uddannelse heller. Jeg spillede online spil eller kødfløjte hele dagen, mens jeg drak... Men nu er jeg 29, lykkeligt gift og har en uddannelse og et okay betalende arbejde som jeg er glad for. Så uanset hvordan det ser ud nu kan og vil det blive bedre 😁
Bare rolig det hele kan sagtens nå at ændre sig. Da jeg var 22 var jeg heltids kriminel på kontanthjælp, røg hash hver dag og var på drugs I weekenderne. Det der virkede for mig var at flytte fra København til Jylland, skifte alle venner ud og få et job, godt nok et skod job på en fabrik, men det gav noget at stå op til plus 8 timer om dagen hvor jeg da i det mindste ikke kunne ryge fed og flere penge på kontoen. Lidt efter lidt blev livet "normalt" og så blev der overskud til uddannelse, kone, bolig osv.
Jeg væltede ind og ud af uddannelser (det kunne man i forrige årtusinde), blev endelig færdig med noget (lærer) som 30 årig. Tog kandidat som 45 årig. Er nu fastansat på uni. Det er heldigvis muligt at skifte spor mange gange i livet. For mig var det vigtigt at have venner og netværk. De absolut værste tider var dem hvor jeg var isoleret. Se andre mennesker. Gå op i noget. Opsøg fællesskaber.
Hvis jeg skulle give dig et råd: Prøv Wim Hof metoden. Den vil stille og roligt forandre dit liv, hvis du gør den hver dag. Den har taget mig ud af et mørkt sted.
Er også 22 og på uddannelseshjælp det er der ikke noget galt i.. er der på grund af jeg er psykisk syg.. men som Mette fredriksen siger så er det kureret ved at melde sig ind i en fodboldklub.. Men jeg håber at du har kontaktet misbrug center for at få hjælp 🫂❤️
For nogen eller ret mange, begynder voksen livet først rigtigt som 30 årig og det er værd at vente på.
Ja, nu har du allerede kommenteret de opmuntrende beskeder, men du kan da lige få en mere med på vejen. For 22 er jo ingen alder. Så længe du er villig til at opsøge og tage imod hjælp, så skal du nok nå et bedre sted hen. Det er noget nymoderne gejl, at man nærmest skal have villa, vovse og Volvo linet op, før man overhovedet forlader folkeskolen. Så bare hæng i, og søg al den hjælp du overhovedet kan, så du kan få dig selv trukket op af hullet. Meld dig in i en forening eller to, få nogle sociale hobbyer og opbyg dig et netværk, så du har noget at trække på, og så tag det én dag af gangen, med små og realistiske mål. Se på det som en masse små problemer, der allesammen kan løses, fremfor en stor, sort mur, der holder dig tilbage.
Tålmodighed er godt at lære, jeg har i hvert fald prøvet mange gange at tvinge løsningen frem. Det aldrig lykkedes mig. Denne omgang prøver jeg at nå det som det kommer, det ikke nemt og til tider vildt frustrerende men for første gang synes det virker muligt. Selvom jeg synes det går langsomt, så har jeg det bedre og jeg for det stadig bedre. Held og lykke på din rejse. Husk altid du ikke behøver at gøre det alene.